Skip to main content

Både brancheorganisationer og private tilbud har gentagende gange advaret om, at de bliver nødt til at dreje nøglen om, hvis det varslede forbud mod profit, ender med at blive til lovgivning.

Konsekvensen af at flere virksomheder på det specialiserede socialområde potentielt drejer nøglen om rejser naturligt spørgsmålet om kommunerne kan overtage den opgave?

Det har flere kommunale aktører beskrevet som en meget vanskelig, næsten umulig opgave. Blandt andet har direktør Charlotte Markussen i Høje-Tåstrup Kommune i et debatindlæg på OPS-Indsigt skrevet:

”Det kan man godt. Men det er bestemt ikke gjort med et fingerknips. Senest ved kommunalreformen så vi overdragelse af institutioner mellem de gamle amter og kommunerne. Det er en meget kompliceret øvelse med stor risiko for kompetencetab, hvis nøgle-medarbejdere forlader arbejdspladsen.”

Tilsvarende har den radikale socialborgmester Mia Nyegaard i Københavns Kommune over for OPS-Indsigt ligeledes understreget, hvor problematisk det vil være.

”Hvis vi tager de private ud af ligningen, vil det skabe et kæmpe hul, som vi vil få meget svært ved at lukke. Selvfølgelig kan vi bygge nye, kommunale botilbud. Men det tager tid, og vi vil heller ikke stå med samme muligheder for at finde et tilbud, der nøjagtig matcher borgerens behov.” 

I Odense har man et beredskab og er klar til at påtage sig opgaven

Men i Odense ser rådmand for de radikale Susanne Crawley mere roligt på udfordringen. For i Odense Kommune har man en stor kommunal leverandørenhed, CIBU (Center for Indsatser til Børn og Unge). Her har man ifølge rådmanden et konstant fokus på at skabe en fornuftig balance mellem behovet for døgnpladser til børn og unge og et fornødent antal pladser. Ligesom man løbende arbejder med at sikre sig det nødvendige og kompetente personale.

”Med den erfaring der er i CIBU, er de klar til at påtage sig opgaven,” lyder der fra rådmanden.

Hun kan dog godt se en udfordring på den korte bane, men her forstår vi på rådmanden, at CIBU vil kunne indgå i et samarbejde på tværs af forvaltningssøjlerne med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen i forhold til en hjemtagelsesstrategi, hvor kommunen potentielt ift en given målgruppe kunne få behov for at udvide allerede etablerede tilbud.

Man er altså i Odense klar med et beredskab, hvor kommunen er af den opfattelse, at man godt kan håndtere en hjemtagelsesopgave, skulle den komme.

Privat leverandør: Borgernes fri valg afmonteres

For Stine Louise Eising von Christierson, der er administrerende direktør i Forenede Care og formand for Dansk Sundhed og Velfærd under Danske Industri, er det helt uden sammenhæng til virkeligheden.

”Det her handler jo om borgernes tarv og behov og ikke kun om, hvorvidt en kommune kan eller ikke kan flytte borgere rundt som var de blot brikker i et spil. Jeg synes den udmelding fra Odense rammer hovedet på sømmet. Det er borgerne, som bliver revet ud af deres hverdag, deres fri valg afmonteret og en kommune der siger, vi skal nok finde en eller anden plads, et eller andet sted.” Siger hun til OPS-Indsigt.

Den betragtning deler man hos Dansk Erhverv:”Det her handler jo om mere end bare at overtage opgaven,” siger markedschef Morten Jung til OPS-Indsigt og peger på, at der med til en hjemtagning af udsatte borgere er en lang række problemstillinger, som er forbundet med tryghed, kvalitet og retssikkerhed.

Udsatte borgere kommer i klemme

Hos både Dansk Erhverv og hos Dansk Industri bemærker man, at det naturligvis er prisværdigt, at borgerne i Odense Kommune trods alt ikke ender på gaden.

”Men er det virkelig det her ambitiøs niveau vi vil have for vores mest udsatte borgere i Danmark? Da vi som private åbnede steder til sårbare, så var det med det for øje, at der skulle leveres en tilpasset meget høj kvalitet og med et ideologisk ønske om, at gøre en forskel for den enkelte borgere, med netop fokus på den enkelte borgere.” Siger Stine Louise Eising von Christierson til OPS-Indsigt.

Begge brancheorganisationer peger på, at udfordringen for kommunerne ligger ikke i at etablere et beredskab, der hurtigst muligt kan finde en plads til de borger, der måtte komme i klemme. Nej udfordringen handler i den grad om det specialiseringsbehov, som borgerne har, understreger de.”Der er jo tale om et behov for specialiserede tilbud, som kommunen ikke har i forvejen, for ellers ville borgeren jo ikke være visiterede til hjælp fra det private tilbud,” siger Morten Jung.

Risiko for afspecialisering

I hans perspektiv vil det være dybt problematisk, hvis vi kom i en situation, hvor udsatte borgere på grund af en ideologisk jagt på nogle få profitmagere skulle tvinges bort fra det tilbud, der måske i årevis har været borgerens hjem. Det er Stine Louise Eising von Christierson enig i.

Hun forudser en afspecialisering og afmontering af borgernes fri valg.

”Vi har behov for, at man politisk vågner op og erkender, at med det her forslag har regeringen helt afmonteret borgerens frihed og ret til en ligeværdig behandling fra samfundet. Det er den ene ting. Den anden er, at vi ser ind i risikoen for en enorm afspecialisering, hvor der er fokus på enkelte problematikker og udfordringer, for der er jo en grund til, at masser af specialiseret personale har søgt ud i den private sektor.” Siger Stine Louise Eising von Christierson til OPS-Indsigt.

Hun understreger, at hun aldrig ville være gået ind på socialområdet, hvis det kun handlede om at finde en plads, et sted, til en borger. ”Kommunen kan netop tage sig af den brede gruppe, men ikke have fokus på den enkelte. Derfor er det godt at Kommunen er der, sammen med alle os andre aktører.” siger hun.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply