Der er penge at spare, hvis kommunerne i højere grad lader private aktører byde ind på kommunale administrationsopgaver. Ved at øge konkurrenceudsættelsen på det administrative område med en procent, vil den gennemsnitlige kommune spare 0,21 procent på administrationsomkostninger. Det viser en ny rapport foretaget af VIVE i samarbejde med Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil ved Roskilde Universitet, som har undersøgt kommunernes konkurrenceudsættelse og administrationsomkostninger fra 2007 til 2018.Rapporten lander midt i en betændt politisk diskussion af private aktørers muligheder for at yde offentlig service, og besparelsesmuligheder på kommunale administrationsomkostninger. Marginal effekt over hele linjenMads Thau, ph.d. og forsker ved VIVE, som har udformet rapporten sammen med kollega Kurt Houlberg, siger, at det er vigtigt at understrege, at rapporten ser på kommunerne overordnet set, og at der er tale om statistiske resultater, men at konklusionen er klar.“Vi finder helt overordnet, at jo mere området er konkurrenceudsat, jo mindre er udgifterne. Hvis graden af konkurrenceudsættelse stiger, så falder udgifterne, ifølge data,” siger han.Dermed vil det ifølge rapporten være en god idé for alle kommuner at se på, hvordan man kan øge konkurrenceudsættelsen på administrationen, da det i gennemsnit vil frigive flere penge til andre kommunale områder.
Han understreger dog, at man ikke kan tage konklusionerne fra rapporten og gange dem op, da rapporten udelukkende har set på den omkostningsmæssige effekt ved den enkelte kommunes marginale forandring i konkurrenceudsættelsen.
“Det er vigtigt at se på den marginale effekt. Vi har ikke data til at kunne sige, hvad der sker, hvis man ganger den marginale effekt op,” siger Mads Thau. Små kommuner med en vis konkurrenceudsættelse kan vinde mestI rapporten fremgår det, at besparelseseffekten er størst for de kommuner, der har en vis grad af konkurrenceudsættelse. Det bekræfter Mads Thau.“Det som resultaterne tyder på er, at det er en god cocktail at have en vis erfaring med konkurrenceudsættelse på området, uden at man har høstet alle de lavthængende frugter,“ siger han. Det kan umiddelbart forklares med, at den marginale effekt af øget konkurrenceudsættelse falder i takt med, at man udnytter de mest oplagte besparelsespotentialer. Dermed vil de kommuner, der ligger omkring eller lige under gennemsnittet for konkurrenceudsættelse umiddelbart have mest at spare.
I 2019 var gennemsnittet for kommunernes konkurrenceudsættelse på administrationsområdet 20,9 procent af udgifterne. Det vil sige, at 20,9 procent af de udgifter, der på kommunernes administrationsområde kan konkurrenceudsættes, i 2019 blev udsat for konkurrence. En anden konklusion fra rapporten er, at kommunestørrelsen kan have en betydning for effekten.
“Det er tilsyneladende de mindste kommuner, som mest tydeligt har noget at vinde ved at konkurrenceudsætte på administrationsområdet,” siger Mads Thau.
Her peger rapporten på, at de mindste kommuner kan drage større fordel af private aktørers stordriftsfordele. Det kan eksempelvis være, at et regnskabsprogram bliver billigere at drive per bruger i takt med, at flere kommuner bruger det. Ser ikke på kvaliteten af serviceEt vigtigt forbehold i rapporten er, at den ikke undersøger kvaliteten af den kommunale service. Man kan således ikke sige, at kommuner der har stor konkurrenceudsættelse på administrationsområdet har bedre service, men blot at deres service i gennemsnit bliver billigere, når konkurrenceudsættelsen øges.Dermed skal der andre undersøgelser i spil for at fastslå, om det er kommunale eller private aktører, der yder den bedste service for pengene.
