Skip to main content

Der er mindre end et år til kommunalvalget, hvor et af partiernes stridspunkter traditionelt handler om, hvor godt eller dårligt kommunen håndtere det offentligt-private samarbejde og behandler det lokale erhvervsliv.Helt generelt går det faktisk godt med erhvervsklimaet i kommunerne. Det viser den årlige undersøgelse fra Dansk Industri, hvor der meldes om rekordmange virksomheder, som er tilfredse med de lokale vilkår.Se din kommunes placering herI årets undersøgelse svarer 61,7 procent, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med deres kommunes overordnede erhvervsvenlighed. Det er den største andel målt i de 11 år, som undersøgelsen er foretaget. I en tid, hvor udbredelsen af Covid-19 har sendt rystelser gennem dansk erhvervsliv er det afgørende, at virksomhederne har gode vilkår – både nationalt og lokalt. Det er derfor glædeligt, at virksomhederne sender flere roser afsted til kommunerne i årets undersøgelse, skriver DI i analysen.For eksempel vurderer virksomhederne i år både information fra kommunen samt dialog med politikere og embedsmænd til at være bedre end i 2019, hvilket kan tyde på, at der under coronakrisen har været en bedre og mere direkte kontakt mellem kommuner og virksomheder.På årets liste er det atter de jyske kommuner, der scorer højeste karakterer, mens de store byer og sjællandske kommuner scorer lavest.For ottende år i træk og for tiende gang ud af 11 undersøgelser topper Ikast-Brande Kommune Lokalt Erhvervsklima som kommunen med Danmarks bedste erhvervsklima. Med fine hop frem inden for områderne infrastruktur og arbejdskraft opnår Ikast-Brande en bedre score i årets undersøgelse trods faldet i andelen af tilfredse virksomheder.I den anden ende ligger Norddjurs Kommune, som i år er placeret som nr. 86. Det forklarer borgmester Jan Petersen (S) sådan: ”Det samlede resultat er ikke tilfredsstillende. Det skal vi gøre bedre – og vi er i gang. Vi klarer os fornuftigt på byggesager, som vi har prioriteret at investere i. Vi opruster markant på asfalt-budgettet i budgetaftalen for 2021, og der er begyndende tegn på, at den styrkede indsats for at forbedre dialogen med virksomhederne virker,” siger borgmesteren og fortsætter: “Vi skal blive bedre til at fortælle om alt det positive, som sker i Norddjurs i øjeblikket. VI har en sund økonomi, vi sætter skatten ned, og der er sat en tydelig planlægningsmæssig retning med den nye plan- og udviklingsstrategi.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply