Skip to main content

Corona lægger for tiden en større regning hos kommunerne. Der skal blandt andet sættes ind med ekstra rengøring, flere vikarer og flere værnemidler. Og kan man nu være sikker på, at finansminister Nicolai Wammen (S) vil blive ved at samle kommunernes coronaregninger op?Det spørgsmål stiller kommunalpolitikerne sig i blandt andre Hillerød Kommune. Indtil videre har corona-forebyggelsen kostet den nordsjællandske kommune i alt 27,1 millioner kroner, skriver Sjællandske Medier. “Der er rigtig mange ting, der skal gøres på en anden måde. Det helt enkle er eksempelvis, at vi skal bruge flere værnemidler af forskellig art, men vi skal også foretage os alle mulige andre ting rundt omkring, så vi for eksempel kan sikre, at man kan mødes på et plejehjem, når det ikke kan foregå indenfor, og hvordan så mange børn som muligt i vores institutioner, kan være udenfor,” siger borgmester Kirsten Jensen (S) til Sjælllandske Medier. Ifølge mediet har kommunen foreløbig kun udsigt til at blive kompenseret for coronarelaterede udgifter for 11,8 millioner kroner af staten.

Kirsten Jensen håber dog på, at staten vil komme med flere penge til kommunerne. KL har da også fået stillet i udsigt af finansminister Nicolai Wammen, at han er parat til igen at tage en dialog med kommunerne om deres corona-relaterede udgifter inden årets udgang.”De andre kommuner står jo i samme situation som os, og derfor er vi heldigvis mange om at sige til regeringen, at de retningslinjer, som gælder nu, bruger kommunerne mange penge på at overholde,” siger Kirsten Jensen til Sjællandske Medier og fortsætter:”Men jeg er ikke rolig, før Hillerød Kommune får refusion fra staten. Det er bestemt mange penge, vi taler om.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply