I Guldborgsund Kommune har man i flere år haft et fælles rammebudget og en enhedstakst for fire sociale botilbud under Guldborgsund Handicap. ”Ved at se de fire tilbud som ét samlet tilbud har vi haft fokus på borgernes behov, og vi har løbende kunnet tilpasse støtten til borgerne og gøre det hurtigt og fleksibelt.” siger Centerchef for socialområdet, Bodil Pedersen.
Hun mener, at det hurtigt kan drukne i administration, hvis man hele tiden skal takstregulere op og ned med betalingskommunen i forhold til borgerens behovsudsving.
Når sagen er interessant, er det dels fordi Ankestyrelsen har afgjort, at Guldborgsund ikke må opretholde en enhedstakst for fire selvstændige tilbud og fordele over/underskud mellem de fire tilbud, dels fordi det giver en fin indsigt i, hvordan man kommunalt håndtere budgetstyringen af botilbud.
Endelig er det interessant, fordi OPS-Indsigt tidligere har bragt en artikel om denne sag.
Udgifterne er de samme efter Ankestyrelsens afgørelse
Her antydede Dansk Erhvervs markedschef Morten Jung i en kommentar, at kommunen havde haft lave takster på nogle af de sociale tilbud, fordi det var her kommunen havde sine egne borgere.
”Det er slet ikke sådan, at det hænger sammen. Vi havde dengang og det har vi stadigt, det samme rammebudget for de fire botilbud.” Siger Bodil Pedersen til OPS-Indsigt og fortsætter. ”Det undrer mig derfor, at Dansk Erhverv kan fremføre den form for kritik, at vi bevidst har ladet andre kommuner betale for vores borgere, uden at have indsigt i sagen. Var Dansk Erhverv kommet til os og ladet os fremvise tal og fakta, havde det stået klart, at det på ingen måde er tilfældet.”
I Guldborgsund har man naturligvis efter Ankestyrelsens afgørelse justeret i de enkelte tilbuds takster (Se tabel i slutningen af artiklen), men det ændre ikke ved rammebudgetternes størrelse.
”Udgifterne har ikke forandret sig, i stedet for at være på et budget er de nu fordelt ud på fire,” siger Bodil Pedersen til OPS-indsigt.
Det har ikke været for at snyde
Hun erkender, at der er en overvægt af egne borger i de fire tilbud, men understreger, at man ikke har ikke gjort det her for at snyde. For det første var kommunen af den opfattelse, at man fulgte reglerne og for det andet har man gjort det for at yde den bedst mulige service til de borgere, der er på de fire tilbud.
”Havde vi været forretning, ville vi jo sørger for at sælge alt, hvad vi havde til andre kommuner,” siger Bodil Pedersen med henvisning til tabellen.
”Vi har ikke noget at skjule, man kan selv regne efter og se, at det ikke er nogen overskudsforretning at drive botilbud hverken før eller nu,” siger hun til OPS-Indsigt.
Styring efter en ramme eller borgerenes svingende behov
På spørgsmålet om hvorfor man ikke har anvendt en tættere sammenhæng mellem takst, budget og normering, siger Bodil Pedersen
”Havde vi anvendt en BUM-styring af de fire tilbud, havde vi mistet noget af den fleksibilitet, der er ved rammebudgetstyringen i forhold til op og ned justering af personale i takt med borgernes svingende behov.”
Forskellen på en BUM-Styringsmodel og en rammestyringsmodel består blandt andet i, at det sociale tilbud ved en BUM-Model køre med en lavere grundnormering, fortæller Bodil Pedersen.
”Man kan sige, at ved BUM-styringen skal man hele tiden tilpasse personalestaben, hvis der er tomme pladser, så her kører man ofte med lidt lavere normering af fast personale så der er penge til at købe vikarer og timelønsansatte, hvorved der kan ske udgiftstilpasning uden at afskedige fast personale, når der er borgere med svingende behov. Det giver et større skift i personalet omkring borgeren kontra den stabilitet, som en rammenormering giver,” siger Bodil Pedersen.
Hun påpeger desuden, at der ved rammestyring kan opstå den situation, at der skal reduceres pladser og personale, såfremt pladserne står tomme i lang tid.
Rammestyringens forbandelse
Med rammebudgetter for de fire botilbud kommer handelsbalancen mellem Guldborgsund Kommune og de kommuner der køber pladser hos Guldborgsund Handicap til, at ligge centralt i forvaltningen og ikke med direkte kobling til de enkelte tilbud.
”Vi har valgt rammebudgetmodellen, fordi den for os at se går mere hånd i hånd med borgernes svingende behov og giver en stabil kvalitet, men det er rigtigt, at det er mere udfordrende at estimere et budget et år frem i tiden, men det er altså hvad vi finder mest hensigtsmæssigt,” siger Bodil Pedersen.
Ifølge Bodil Pedersen ligger rammebudgetternes forbandelsen i loftet, fordi man efter dette princip skal holde sig inden for ”rammen”. Kun, hvis det bliver helt skævt i forhold til borgernes behov, eksempelvis at borgeren har brug for fuld personaledækning 24/7, skal man ud at søge om tillæg til takst, hos enten den visiterende kommune eller i Guldborgsund, hvis det er egne borgere.
Kilder i branchen fortæller til OPS-Indsigt, at præcis loftet i rammestyringen og en central placering af handelsbalancen kan være en udfordring, når borgernes behov svinger og man skal overbevise økonomifolk om nødvendigheden af en ekstra budgettildeling. Her fortæller flere, at det kan være lettere med en BUM-styring, idet reguleringen ligger decentralt byggende på opbyggelige aftalte takstafregningsmodeller ift. borgernes svingende behov.
Borgersammensætning og takstudvikling
Tabellen viser borgersammensætning og takstudvikling før og efter Ankestyrelsens afgørelse. Det skal bemærkes at det kun er de tre tilbud som indgår i Ankestyrelsens afgørelse.
Tabellen indeholder tal opgivet af Guldborgsund Kommune, heraf kan man blandt andet læse at 58 % af borgerne i de fire tilbud kommer fra Guldborgsund Kommune.
Ankestyrelsens afgørelse har betydet, at der har været et takstfald i forhold til 30 % af borgerne som kommer fra andre kommuner. Prisfaldet svinger mellem 8 og 12 %. Samtidig har der været en takststigning i forhold 11 % af borgerne fra andre kommuner. Prisstigningerne svinger mellem 9 og 36 %, afhængig af det enkelte botilbuds nye takst.
Takststigningerne har berørt prisen for 23 % af borgerne, som kommer fra Guldborgsund og takstfaldet har berørt 35 % af borgerne fra Guldborgsund.
