Skip to main content

Mandag gik et friplejehjem i Odense konkurs og her var FOA`s næstformand ude og advare om, at man skulle passe på, så det ikke blev langt mere udbredt. Tirsdag var FOA`s formand Mona Striib ude i et opråb på Altinget om, at man skal styrke lovgivningen mod profit.

Indholdsmæssigt har de to sager intet med hinanden at gøre, da det ene foregår på ældreområdet og det andet foregår på socialområdet, hvor vi aktuelt har en kraftig debat om profitudtræk af sociale botilbud på basis af nogle enkeltsager.

Der hvor de to sager krydser hinandens spor, er i fortællingen om hvor dårlige de private velfærdsvirksomheder fungerer. Det er jo sådan set legitimt nok, at et fagforbund går ud og råber vagt i gevær for at gøre offentligheden opmærksom på, at her er noget galt. En af udfordringerne er dog, at her anvender FOA i begge tilfælde gamle tal.

Det er bekymrende, fordi vi befinder os i en situation, hvor man politisk bliver nødt til at prioritere i forhold til vores velfærd. På ældreområdet får vi flere ældre over 80 år og kommunerne har ikke tilstrækkelige ressourcer til at bygge nye plejehjem og på socialområdet har vi nu et års tid haft en debat om, at udgifterne til området eksploderer samtidig med, at borgerne oplever reduceret service.

Og lige midt i det hele har vi nogle ideologiske debatter om dels mere frit valg til borgeren, dels en indhegning af private velfærdsaktørers muligheder for at trække profit ud.

I de her sammenhæng har vi behov for transparens og troværdighed i debatten, hvad enten man tror på det ene eller det andet. Derfor gennemgår vi på OPS-Indsigt de her to tilfælde. Samtidig vil vi ikke udelukke, at andre aktører i velfærdsdebatten twister deres argumenter tilsvarende.

Blander to virksomhedstyper sammen i en statistik

I det første tilfælde blander FOA to virksomhedstyper sammen i en stor kasse under begrebet ældreplejen. Det drejer sig om sammenblandingen af hjemmeplejevirksomhed og friplejehjemsdrift. To meget forskellige typer af opgaver om end de begge beskæftiger sig med pleje af ældre.

Næstformanden for FOA anvender i en pressemeddelelse en konkursstatistik fra hjemmeplejeområdet til at understøtte en pointe om konkursrisiko i forhold til friplejehjemsområdet

”Over 50 konkurser taler sit eget sprog. Vi har set kommuner spekulere i at lade private tage sig af ældreplejen for at spare penge. Politikerne på Christiansborg bør kigge på erfaringerne, inden man kaster sig ud i at tvangsprivatisere en del af ældreplejen,” siger Thomas Enghausen næstformand i FOA.

Men hvordan er det lige med den her konkursstatistik?

For det første omhandler de tal, der henvises til ikke om friplejehjem, for det andet får man det til at lyde af mere end det er i dag. Læseren efterlades let den tro, at det er noget, der sker rigtig meget lige nu.

FOA`s egen statistik viser et helt andet billede

Fakta taget fra FOA egen statistik viser et helt andet billede. De over 50 konkurser er sket over en periode på over 10 år. Her kan man af nedenstående graf se, at antallet topper i 2015. Baggrunden for at man i det hele taget har denne ophobning af konkurser i 2015, kan overordnet set tilskrives en ændret lovgivning omkring frit valg i 2013, samt at markedet konsoliderer sig. En masse mindre leverandører lukkede enten frivilligt og så optræder de ikke i statistikken eller også blev de udsat samfundets sikkerhedsventil og gik konkurs.

Bemærk desuden, at vi på de sidste to år kun har haft 1 konkurs. I et år hvor vi sagtens har kunnet finde problemer i den kommunale ældrepleje, hvor borgerne bliver tilsvarende berørt, selv om hverken et plejehjem eller en kommunale hjemmepleje lukker pga dårlig drift.

Thomas Enghausen kan dog potentielt have en pointe i, at man på Christiansborg skal kigge på erfaringerne fra hjemmeplejeområdet. Det Friplejehjem som gik konkurs mandag tilhørte nemlig dels en mindre organisation, dels kan man se hvor gnidningsfrit Odense Kommune indtil nu har håndteret deres forsyningsforpligtigelse ved at have et kriseberedskab klar.

Anvender gamle tal i debat om profit

I det andet tilfælde anvender FOA`s formand Mona Striib flere år gamle tal, i en argumentation for at styrke lovgivning mod profit på velfærd. Tallene er sandsynligvis taget fra en evaluering af socialtilsynene og fremsættes i et debatindlæg på Altinget. Her skriver Mona Striib blandt andet:

”Siden 2014 har socialtilsynene lukket 35 opholdssteder og tilbud. 34 af dem var private.” 

Tallene stammer tilsyneladende fra Socialstyrelsens evaluering af socialtilsynene, som blev udgivet i maj 2018 og vi skriver nu oktober 2020. Det bliver læseren ikke gjort opmærksom på, men efterlades med en tro på, at der er tale om en tidslinje op til dato.

Samtidig undlader Formanden i sit indlæg at skrive, hvor man har de her tal fra, ligesom hun undlader at forklare, hvorfor man ifølge Socialstyrelsen har langt flere private botilbud, der lukker end offentlige.

Af evalueringen fra 2018 kan man ganske rigtigt læse, at 34 ud af de 35 tilbud, der er blevet lukket ved afgørelse siden 2014, er private tilbud, så på den led er der ikke noget galt med data, de er blot ikke aktuelle, men det er jo nogle gange et vilkår, hvis man ikke kan finde et aktuelt tal.

Men det er faktisk muligt at finde noget, som ligner nyere tal, hvis man læser de fem socialtilsyns årsrapporter for 2018 og 2019 og sammenholder dem med tal fra tilbudsportalen. Det kræver lidt tid, for årsrapporterne har ikke en fast standard. Her kommer man så frem til, at tilbud lukket ved afgørelse er faldet en smule til i gennemsnit 8 om året. De fleste er fortsat private, skønt man nu på to år har 3 offentlige ud af 16, der lukker ved afgørelse.

Underlader at afdække årsagsforklaring i debatten om profit

Det som FOA også undlader i denne sammenhæng, er Socialstyrelsens vurdering. Styrelsen angiver nemlig en forklaring på, hvorfor så relativt mange private tilbud bliver lukket ved socialtilsynenes afgørelse. Det skyldes blandt andet:

”.. at offentlige driftsherrer organisatorisk har mulighed for at håndtere udfordringer med kvaliteten på en måde, der gør, at det ikke er nødvendigt for socialtilsynet at lukke tilbuddet ved afgørelse. Udfordringer med kvaliteten i offentlige tilbud kan eksempelvis håndteres ved at foretage omstruktureringer eller ved at tilføre personale- eller ledelsesressourcer til et tilbud, mens de samme redskaber ikke i alle tilfælde er til rådighed for private driftsherrer.” Står der i evalueringen.

Denne forskel har OPS-Indsigt tidligere skrevet om med udgangspunkt i en konkret sag, hvor en kommune omlagde et socialt botilbud, der var blevet lukket af socialtilsynet. Et botilbud der i øvrigt blev lukket for lidt under et år siden, men genåbnet relativt kort efter af kommunen.

 

SL’s formand: Ingen forskel om det er privat eller offentligt

Leave a Reply