profiI kølvandet på en længere debat om det specialiserede socialområde, kommunernes brug af konsulenter og så naturligvis debatten om profit på velfærd iværksatte regeringen en omfattende evaluering af området i juni.
I den sammenhæng har Social- og Indenrigsministeriet udarbejdet en række velfærdspolitiske analyser. Senest har vi her i september kunnet læse en analyse, der går tæt på størrelse og virksomhedsformer inden for det specialiserede område.I perspektiv af debatten om profit på velfærd er analysen interessant, da den afslører, hvor stor en markedsandel de private virksomheder har af det specialiserede socialområde.
OPS-indsigt har set nærmere på analysen. Her fremgår det, at datagrundlaget for analysen er baseret på tal fra Tilbudsportalen. Analysen viser blandt andet, at det specialiserede område omfatter 2.453 sociale tilbud i Danmark. Heraf henvender 2.158 af tilbuddene sig til voksne, 747 er målrettet børn og unge. 452 tilbud er til både børn, unge og voksne.
I forbindelse med udgivelsen af analysen sagde Social- og Indenrigsminister Astrid Krag i en pressemeddelelse: ” Vi har nu fælles data på bordet, og det er i sig selv en rigtig glædelig nyhed. For blot få år siden, ville det ikke have været muligt at frembringe tal fra det specialiserede område, som vi gør nu. Fælles tilgængelig viden og overblik er grundforudsætningen for hele evalueringsarbejdet”
Men hvad viser de her tal egentlig?
Profitvirksomhederne fylder mindre i faktiske tal end i mediernes spalter
Analysen giver flere meget interessante oplysninger om det man kunne kalde markedsfordelingen mellem offentlige og ikke offentligt ejede sociale tilbud.
På voksenområdet er kommunerne klart de dominerende ejere af de sociale tilbud med en markedsandel på 58 pct., hvor man på børne- og ungeområdet kan iagttage at de sociale tilbud oftere er ejet af fonde eller er selvejende og private, svarende til en markedsandel på ca 63 pct.
Man skal dog have in mente, at kommunerne med deres store andel af det største del-marked, nemlig voksenspecialområdet og en ganske betragtelige andel af børneområdet er klart den mest dominerende virksomhedsform.
Ser man på fordelingen mellem non-profit og for-profit blandt de ikke-kommunales markedsandel på tværs af børne- og voksenområdet, kan man ud fra analysen konkludere at ”de private”, som ofte er blevet beskyldt for at være profit orienterede, udgør en væsentlig mindre del af det samlede marked. De udgør kun henholdsvis 11 og 18 % af de to delmarkeder. De helt store spillere er kommunerne efterfulgt af de selvejende.
Dykker man ned i virksomhedsformerne på tværs af de forskellige tilbudstyper på socialområdet kan man iagttage at nogle tilbudstyper er næsten udelukkende kommunalt ejede. Det drejer sig blandt andet om botilbudslignende tilbud til voksne, ambulant stofmisbrugsbehandlingstilbud eller åbne døgninstitutioner til børn og unge.
På den ikke-offentlige side kan man så iagttage en dominans i forhold til, eksempelvis døgnbehandling af alkohol- eller stofmisbrug eller socialpædagogiske opholdssteder til børn og unge.Ser man på størrelsen af tilbudstyper med døgnophold er der i gennemsnit 30 pladser. Man skal dog være opmærksom på, at til det billede hører, at overhalvdelen af afdelingerne med døgntilbud til enten voksne eller børn og unge har 10 pladser eller færre.
Kommunerne har næsten 60 % af markedet på voksenområdet
På Tilbudsportalen er tilbuddenes ejerforhold angivet og i analysen har man overordnet inddelt tilbuddene i at have en virksomhedsform, der er enten regional, kommunal, privat eller fond, eller selvejende.
I analysen konkluderes det, at når man ser på tværs af alle de forskellige tilbudstyper, der er på voksenområdet, så er størstedelen af dem kommunalt ejet. Nemlig 58 pct.
Regionerne ejer og driver 3 pct hvilket betyder, at de offentlige tilbud har 61 pct af markedet.
De sidste 39 pct af markedet fordeles således mellem de ikke-offentlige tilbud, hvor de private har 11 pct og de selvejende og fonde står for 28 pct.
Ser man på de enkelte kategorier kan man ud af analysen læse at kommunernes tilbud dominere markant på de såkaldt botilbudslignende tilbud, hvor man driver hele 89 pct. af tilbuddene.
I forhold til de længerevarende botilbud og midlertidige botilbud ses en større variation i virksomhedsformerne.
Blandt de længerevarende botilbud er der en 50 procents fordeling mellem de offentlige og ikke offentlige tilbud.
De ikke-offentlige har over 60 % af markedet på børneområdet
Det fremgår af analysen, at tilbuddene på det samlede børne- og ungeområde er domineret af ikke-offentlige tilbud. Til sammen dækker fonde, selvejende og private 63 pct medens kommuner og regioner dækker det resterende marked, med kommunerne som den største spiller med 33 pct af markedet.
Fordelingen mellem de selvejende og de såkaldt ”private” tilbud er den, at selvejende og fonde har 45 pct og de private har 18 pct af markedet.
Det fremgår af analysen, at socialpædagogiske opholdssteder er den mest udbredte tilbudstype og de er pr. definition altid private eller ejet af fonde eller er selvejende. Med en fordelingsnøgle hvor cirka en tredjedel af tilbuddene er private og to tredjedele af tilbuddene ejet af fonde eller er selvejende.
Blandt de åbne døgninstitutioner er 80 pct. kommunale, 11 pct. er regionale og 10 pct. er fondsejede.
