Skip to main content

Københavns Kommune vil indføre minimumsnormeringer fra 2020, det skriver DR. Derfor vil et politisk flertal i kommunen afsætte en lille halv milliard til at ansætte flere pædagoger.

Det betyder at København kommer til at indfører minimumsnormeringer tre år før det landsdækkende krav som blev indført i december 2019, hvor regeringen i forbindelse med finansloven for 2020 indgik en aftale med støttepartierne, der skal sikre minimumsnormeringer fra 2025.

Der har tidligere været en del debat om konsekvenserne ved at private daginstitutioner ikke ville blive omfattet af de mange millioner, der følger med finansloven.

I aftaleteksten stod der blandt andet: ”Puljemidlerne kan ikke anvendes til ansættelser i privatinstitutioner og private pasningsordninger.”

Men nu ser det ud til at der er en lille åbning på vej. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger til Altinget

”Jeg har ikke taget stilling til endnu, om de (private daginstitutioner red.)  skal med i anden ombæring. Det er simpelthen fordi, at jeg i første omgang vil have afdækket, hvordan det ser ud med at tage overskud ud i den sektor. Herefter kan vi tage stilling til, hvordan det bedst tænkeligt kan skrues sammen,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Altinget.

Ministeren understreger, at målet er, at pengene kan komme børn i både private og offentlige institutioner til gode.

Det betyder, at ministeren vil hegne de private dagtilbud ind, så de ikke kan trække overskud ud, før de kan få del i pengene til minimumsnormeringer. 

Pengene skal gå til flere pædagoger og ikke til at trække overskud ud. Det er meldingen fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forud for forhandlingerne om den endelige model for minimumsnormeringer, der starter op inden for de næste uger.

Hos Dansk Industri hilser direktør Jakob Scharff det velkommen. 

”Det er positivt hvis Rosenkrantz-Theil og regeringen vil række ud og finde en løsning, der kan bevare private alternativer og undgå forskelsbehandling af børn,” skriver han på Twitter.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply