Skip to main content

Analyse af topledelsen til en pris på 458.526 kroner inklusiv moms og kørsel.Sådan lyder regningen fra et konsulentfirma, som Syddjurs Kommune hyrede i slutningen af 2019.Siden har konsulenterne evalueret kommunens øverste administrative ledelse, men resultaterne kan ingen få indsigt i.- Det er direkte utilfredsstillende og uacceptabelt, at vi ikke har adgang til de her informationer, siger Michael Mikkelsen, gruppeformand for DF i Syddjurs’ byråd til Tv2 Østjylland.Rapporten er afleveret mundtligt, og ikke et eneste dokument beskriver analysens resultater.Der er Enhedslistens Jesper Yde Knudsen heller ikke tilfreds med.- Det er utilfredsstillende at bruge en halv million på noget, hvor der ikke er et stykke papir, siger han.Sammen med Alternativet, sidder hverken DF eller Enhedslisten i økonomiudvalget, som konsulenterne fremlagde resultaterne for.I sidste uge stoppede Syddjurs Kommunes kommunaldirektør Jesper Husbond Jensen efter gensidig aftale med kommunens økonomiudvalg.Via aktinsigt kan Tv2 Østjylland se, at kommunaldirektørens rolle er blevet analyseret af konsulenten fra Muusmann A/S. Om der er en sammenhæng mellem de to ting, vil Syddjurs’ borgmester Ole Bollesen (S) ikke svare på.- Det har jeg ingen kommentar til, siger borgmesteren til Tv2 Østjylland.Konsulentvirksomheden Muusmann A/S har efterfølgende coachet direktionen – et arbejde som har stået på helt indtil sidste uge, ifølge Ole Bollesen.Han mener ikke, at fremgangsmåden med mundtlig fremlæggelse for økonomiudvalget er problematisk.- Jeg har løbende orienteret de gruppeformænd, som ikke sidder i økonomiudvalget. Jeg lytter dog altid til kritik.Er der ikke nogle noter eller powerpoints fra økonomiudvalgsmøderne, som de kunne få at se?– Nej, det er der ikke.Er det ikke meget at betale 458.000 kroner for en mundtlig afrapportering?– Efter vi fik fremlagt resultatet i december sidste år, har vi haft en hel proces, som er kørt op til i dag, og konsulentfirmaet har skullet forsøge at få direktørerne til at arbejde sammen.Har I fået det, som I har betalt for?– Det har jeg ingen kommentar til.Ekspert: Det er unormaltTv2 Østjylland har fremlagt forløbet for kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.Han undrer sig over, at der ikke ligger noget på skrift.- Det er ikke den normale måde at arbejde på i offentlige forvaltning. Det gør det helt umuligt at være oppositionspolitiker, hvis man ikke sidder i økonomiudvalget. Det er et demokratisk problem, siger Roger Buch til Tv2 Østjylland.Han forstår ikke argumenterne for, at arbejdet skulle afleveres mundtligt – særligt når der i opgavebeskrivelse er klare mål og interviewguides.- Et mundtligt oplæg virker meget flygtigt, og hvordan kan politikerne sikre sig, at de har fået alle de rigtige pointer med fra mødet? Det virker besynderligt, siger Roger Buch.Allerede efter et økonomiudvalgsmøde i december blev der flyttet rundt på ansvarsfordelingen mellem de forskellige direktører.Senere er chefen for for erhverv og beskæftigese fratrådt, familiechefen er stoppet, og i sidste uge røg kommunaldirektøren.Borgmester Ole Bollesen mener, at analysen af topledelsen indeholder dybt personlige oplysninger. Det er personalepolitik, som ikke skal frem i offentligheden.- Den mundtlig afrapportering er ikke noget, vi har fundet på. Sådan gør mange konsulentfirmaer, siger borgmesteren og uddyber:- Der er dybt personlige oplysninger om ansatte i det analysearbejde, som konsulentfirmaet har lavet, og det skal ikke findes i skriftlig form.Hvordan kan det være dybt personligt og ikke offentligt relevant at få belyst “samspil mellem den politiske ledelse og administrative ledelse?”– Jeg fastholder, at personalepolitik er en sag for økonomiudvalget, og analysen indeholder personlige oplysninger.DF’er føler sig ‘plantet på perronen’Både DF, Enhedslisten og Alternativet har været kritiske overfor, at de ikke har fået indsigt i analysen.Derfor stillede de tre partier også et forslag om “evaluering af styringen og økonomistyringen i Syddjurs Kommune” allerede i april måned.- Vi føler os plantet på perronen, siger Michael Mikkelsen fra Dansk Folkepari og fortsætter:- Jeg kan have en mavefornemmelse og høre ting på vandrørene, men det går ikke. Jeg skal drive politik på fakta og viden.Men hvorfor skal du blande dig, hvis det handler om personalepolitik?– Når man har en situation, der er så alvor, som den er, så burde man tænke mere af byrådet ind i det i stedet for et lukket økonomiudvalg.Hvorfor?– Lige nu ligner det, at det har konsekvenser for kommunaldirektøren, som er stoppet, men jeg aner ikke, hvad der er op og ned, og om der stadig er problemer.I eftermiddag er der ekstraordinært byrådsmøde i Syddjurs Kommune, hvor byrådet skal behandle den afgående kommunaldirektørs aftrædelsesordning.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply