Med baggrund i debatten om at kommunernes prispolitik presser private firmaer væk fra handicapområdet bringer vi her en kort beskrivelse af, hvad en Borgerstyret Personlig Assistance ordning er for en størrelse.
BPA-ordningen er blevet kaldt et frihedsbrev, fordi den sikrer den enkelte borger unik indflydelse i forhold til udførelsen af den velfærdsopgave, som borgeren modtager. Ordningen betyder, at borgeren er arbejdsgiver, på basis af kommunernes bevilling af hjælp til borgeren. Det giver en hel anden grad af selvbestemmelse i dagligdagen for nogle af de mest handicappede borger i Danmark.
Med Borgerstyret Personlig Assistance, BPA, kan borgeren selv ansætte hjælpen, men hvad betyder det egentlig?
Lovgrundlag og omfang
BPA er reguleret i servicelovens § 95- 96. Formålet med at have en BPA-ordning er, at borgeren på trods af et fysisk eller psykisk handicap, kan leve et liv så selvstændigt som muligt i egen bolig.
Borgeren skal være over 18 år, og der er ikke fastsat en øvre aldersgrænse, så borgeren kan fortsætte med denne form for hjælp efter han/hun er fyldt 67 år.
Selv om det er få paragraffer, der udgør lovgrundlaget, er det relativt komplekst område, fagligt og juridisk og forbundet med en del klager i Ankestyrelsen.
Lovgivningen dækker ifølge Handicapbranchen Danmark 1800 personer. Der er hermed ikke tale om en stor gruppe borgere.
Hvem kan drage nytte af ordningen?
Borgeren skal have en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der medfører et omfattende behov for hjælp, som ellers ikke kan dækkes af personlig og praktisk hjælp. (Hjemmehjælp) Man skal altså have et behov for særlig støtte til pleje, overvågning og ledsagelse.
”Vi har her en sand succeshistorie om, hvordan ufaglært hjælp til 121 kroner i timen i overenskomstmæssig grundløn kan være en billet til et relativt frit liv for mennesker med et svært handicap.” Siger Finn Kemp der er formand for Handicapbranchen Danmark.
Kommunen træffer afgørelsen og fastsætter lønniveau
Det er kommunen, der efter en konkret og individuel vurdering skal fastsætte det økonomiske tilskud, som borgeren får udbetalt til dækning af udgifter ved ansættelse af sine hjælpere. Kommunen skal ved beregningen af tilskuddet til hjælpernes løn som minimum tage udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper.
Det betyder typisk, at hjælperne aflønnes med mindstelønnen inden for FOA`s overenskomst.
Et paradoks at det er et ufaglært lavtlønsområde
Flere leverandører af hjemmepleje som OPS-Indsigt har talt med, peger på, at det er et paradoks, at handicaphjælperne generelt er ufaglærte og hermed også har et rigtigt lavt lønniveau, som alt andet lige gør det billigere for kommunerne, end hvis opgaven lå inden for kommunernes kvalitetsstandarder for hjemmeplejeområdet, hvor der typisk er krav om uddannelse.
”Du skal her tænke på, at borgere der får BPA, for det meste har nogle plejebehov, der snildt matcher de dårligste borgere i hjemmeplejen og her sætter kommunerne krav om at medarbejderne være uddannet og det betyder, at de skal have en helt anden løn, hvis vi skal følge overenskomsten.” Siger Kenneth Kammerdahl der er administrerende direktør i Estrids Pleje til OPS-Indsigt.
Borgeren er arbejdsgiver, men har frit valg af administrationsleverandør
Borgeren skal samtidig være i stand til at fungere som arbejdsgiver. Borgeren er hermed ansvarlig for udbetaling af løn og opgørelse af arbejdstimer. Dette kan dog administreres af kommunen, en nærtstående, eller en virksomhed. Borgeren skal dog være i stand til at fungere som daglig leder for de hjælpere, der ansættes. Det betyder, at borgeren fx skal udvælge hjælpere til ansættelse, udarbejde jobbeskrivelser og vagtplaner, afholde personalemøder m.v..
Det er kommunen, der efter en konkret og individuel vurdering skal fastsætte det økonomiske tilskud, som borgeren får udbetalt til dækning af udgifter ved ansættelse af sine hjælpere. Hertil har KL udarbejdet en vejledning.
Kommunerne bruger ikke den samme lommeregner
Hos team Olivia, som er en ad de største leverandører på BPA-området, har administrerende direktør Jan Wilken følgende kommentar:
”Kommunernes lommeregner er lidt speciel for, der kan komme mange forskellige priser ud af den samme vejledning fra KL, men det indebærer så også, at dem der ligger sig på 5 kr. i timen reducere incitamentet for et gå ind i det her marked.”
Kommentaren taler ind i, at ankestyrelsen i sin undersøgelse af området i foråret 2019 kom frem til, at kommunerne, selvom de anvendte samme vejledning for deres beregning, havde en prisvariation for administrationshonoraret fra 3 – 17 kr. Selv har Handicapbranchen Danmark regnet sig frem til at 13 kr. pr visiteret time dækker, de administrative udgifter.
