Holbæk Kommune suspenderede 13. marts alle aftaler med de eksterne leverandører med henvisning til force majeure, da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) havde lukket jobcentrene, og medarbejderne var blevet sendt hjem. Der skulle gå 18 dage, før force majeure blev trukket tilbage. Selvom Økonomistyrelsen og Kammeradvokaten allerede havde været ude og relativt tidligt forklare, at Corona ikke var en force majeure situation. En information der også var tilgået kommunerne via KL.
Først den 31. marts skrev borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) bl.a. dette til Dansk Erhverv, der havde henvendt sig om sagen: “Ved brev af den 13. marts 2020 til leverandørerne indenfor beskæftigelsesområdet påberåbte Holbæk Kommune sig force majeure som følge af suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen. Holbæk Kommune vil dog i lyset af Økonomistyrelsens efterfølgende vurdering af offentlige myndigheders mulighed for at påberåbe sig force majeure, ikke længere påberåbe sig force majeure i de pågældende kontrakter og vil i suspensionsperioden opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser, herunder betaling af ydelser i henhold til de kontraktlige vilkår.” “I forlængelse heraf vil Holbæk Kommune i den kommende tid indlede en dialog med leverandørerne om muligheder for at fortsætte igangværende forløb digitalt. Samtidig vil vi informere leverandørerne om ovenstående ændringer i forhold til Holbæk Kommunes brev sendt den 13. marts 2020.”Flere af de eksterne leverandører i Holbæk Kommune har siden genoptaget forløb med samtaler med ledige, der nu foregår digitalt. Kommunen vil også sætte nye afklaringsforløb i gang med to nye leverandører, oplyser Henrik Sahlgren, fungerende chef for beskæftigelsesområdet.”Der vil muligvis være beskæftigelsesleverandører til Holbæk Kommune, som ikke får så stor en indtjening som håbet, da vi som følge af suspensionen ikke har igangsat nye forløb før her til maj. Men det kan ikke være anderledes i den givne situation,” siger Henrik Sahlgren.Flere andre kommuner suspenderede også i første omgang indsatsen, både i jobcentrene og hos de private aktører. Herunder Odense Kommune, som vi vender tilbage til.Andre kommuner fremrykkede betalingAndre kommuner forsøgte hurtigt efter hjemsendelse af de offentligt ansatte at komme de private leverandører til undsætning, blandt andet ved fremrykning af betalinger for varer og ydelser. Det gjaldt også inden for beskæftigelsesområdet.Administrerende direktør Marselisborg Work & Life, Mette Seeberg, fremhæver København og Svendborg kommuner. De udtrykte fra starten forståelse for de eksterne leverandører, der bliver betalt pr. ledig deltager i forløb, og derfor straks mistede penge på nedlukningen.”De har fremrykket betalingsfrister på vores faktura til hver 14. dag, og de har handlet, så snart bekendtgørelsen kom om, at vi godt måtte lave jobrettede web/tele forløb for deres borgere og sat det i gang.”
Odense har genoptaget forløb digitaltI Odense Kommune blev kontrakterne med nogle af de eksterne beskæftigelsesleverandører i første omgang sat i bero, fortæller Gorm Hjelm Andersen, der er koncernchef for Job & Virksomhed.”Vi har sendt breve til leverandørerne og spurgt, om de kan omlægge til digitale forløb, og så har den enkelte områdechef vurderet, om det er godt nok. Vi allerede nu genoptaget en række forløb digitalt for at imødekomme vores leverandører, og fordi de ledige har ønsket det.””Forudbetaling er en mulighed, som vi har valgt ikke at forfølge, da vi så ikke kan være sikre på, at de ledige, vi har, får de forløb, som der til den tid er brug for. Og vi må ikke betale for noget, vi ikke får,” siger Gorm Hjelm Andersen.
