Skip to main content

Oppositionspartiet Venstre foreslår, at regeringen hurtig gør hjælpepakkerne til erhvervslivet på grund af coronakrisen endnu større. Til gengæld vil Venstre stille krav til, hvordan nogle virksomheder disponerer deres eventuelle overskud. Om staten skal stille krav til private virksomheder – ikke mindst hvordan bruger eventuelle overskud – efter statshjælp har været en stor diskussion siden finanskrisen. Hos Dansk Erhverv erklærer direktør Brian Mikkelsen sig forstående over for, hvis staten gør netop det. – Det er en teoretisk diskussion, for virksomhederne kæmper for overlevelse. Men jeg har ikke noget problem med, at hvis man får nogle penge, så stiller det politiske system også nogle modkrav. – Det er en fælles interesse, at virksomhederne overlever. Så hvis man vil stille krav om, at man eksempelvis ikke må udbetale udbytte, så accepterer vi selvfølgeligt det. Det vil være ok for os, siger Brian Mikkelsen. Venstre foreslår en udvidelse af hjælpepakkerne på flere punkter. Partiet vil havde forlænget støtten, hjælpe firmaer hvis varelagres værdi forsvinder og øge loftet for, hvor meget et firma kan få i støtte. Og sidst er Venstre altså klar til, for virksomheder der får mere end 60 millioner kroner i støtte, at forbyde udbetaling af overskud til ejerne i form af udbytte. Krav om, hvad virksomheder gør med overskud efter statsstøtte, har været en stor diskussion siden finanskrisen.  Her mener mange, at finanssektoren havde for store bonusser, lønninger og udbetalinger til aktionærerne efter at have modtaget flere redningspakker. Det sendte sektorens anseelse voldsomt ned. Det mener Brian Mikkelsen dog ikke vil ske: – Dansk erhvervsliv er jo Danmark. Det er os, der beskæftiger de fleste. Vi er fællesskabet. Vores fælles handlekraft og sammenhold skal få os igennem dette her. – Derfor synes jeg også, at det er ok, at det politiske system stiller nogle krav. /ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply