Skip to main content

Byggeriet  der forventes at få en pris på 128 millioner kroner skal opføres fra april 2020 i hjertet af Gellerup, hvor det skal fungere som mødested og udflugtsmål for nuværende og nye beboere og for gæster udefra.Det ambitiøse byggeri er således en væsentlig del af den igangværende omdannelse, der skal gøre området attraktivt for tilflyttere og gæster.  

Sport, bibliotek og kunstfabrikSports- og Kulturcampus bliver på hele 7.500 kvm. Det kommer til at indeholde et bibliotek med en folkesundhedsfunktion og et samlingshus. Der bliver også et kulturproduktionssted, Gellerup Art Factory, samt et bevægelseshus. Bevægelseshuset bliver det første af sin slags og skal indeholde faciliteter til cirkus, klatring, gøgl, dans, artisteri og klubfaciliteter. Skriver MT Højgaard i en pressemeddelelse.”Jeg har meget store forventninger til opførelsen af det nye Sports- og Kulturcampus. Det skal være det bankende hjerte i Aarhus’ største byomdannelses- og integrationsprojekt nogensinde. Et sted som med sine rammer og tilbud skaber sunde fællesskaber inden for bevægelse, kultur og ophold. Med valget af hovedentreprenør er vi nu tæt på at sætte byggeriet i gang,” siger Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune. 

Det er meningen at det hele skal bindes sammen af Verdenspladsen, der med sine 1.500 kvm bliver det centrale mødested for hele bydelen og de mange gæster og brugere af Sports- og Kulturcampus. Vil give unge ledige mulighed for at komme i praktikI byggeperioden vil MT Højgaard samarbejde med Det boligsociale Hus og Aarhus Kommune om at give unge ledige mulighed for, at komme i praktikforløb i byggeriet, for forhåbentlig på sigt at komme i job.

“MT Højgaard har erfaring med at arbejde i området og har blandt andet renoveret en af blokkene i Gellerupparken, så jeg har stor tiltro til, at vi med MT Højgaard som entreprenør får bygget nogle fantastiske rammer til vores nye Sports- og Kulturcampus,” siger Keld Albrechtsen, formand for Brabrand Boligforening, i pressemeddelelsen.  

Byggeriet af Sports- og Kulturcampus begynder i løbet af foråret og forventes at stå færdigt om et par år. 

”Vi glæder os til at komme i gang og er stolte over at være blevet valgt til et så vigtigt og ambitiøst byggeri. Der er store forventninger til Sports- og Kulturcampus,” siger  Carsten Nielsen, sektionsdirektør i MT Højgaard. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply