Skip to main content

Der har været stor virak efter lukningen af den statsfinansiere radiostation 24syv. Men sagaen om stationen ser langt fra ud til at være slut.

Borgerretsfonden vil nemlig give Radio24syv penge til føre en sag, da fonden vil have undersøgt om alt i DAB-udbuddet var efter bogen. Det skriver Fagbladet 3F.

Det endte som bekendt med, at Radio Loud vandt udbuddet.

“Vi har fået lavet en uvildig, juridisk vurdering af forløbet. Den har vi læst – og derfor står vi lige bag Radio24syv, og vi står der hele vejen til de internationale domstole – og vi opfordrer alle andre retssikkerhedsorienterede kræfter til at gøre det samme,” skriver fondsbestyrelsen til mediet.

Formand for Borgerretsfonden Hanne Marie Motzfeldt fortæller, at fonden nu skriver et brev rettet til folkene bag Radio24syv, hvor de opfordrer dem til at føre en sag på baggrund af et udbud, som fonden vurderer til at være en trussel for retssikkerheden og den frie presse.

“Der må ikke være den mindste finger at sætte på udbuddet, radio- og tv-nævnet og sekretariatet. Det er en fri presse i et demokratisk samfund for vigtigt til. Derfor har vi besluttet at tilbyde økonomisk støtte til at føre en sag,” siger hun til Fagbladet 3F.

Fonden begrunder desuden støtten med, at man den ikke ønsker, at den fri presse bliver begrænset af skiftende regeringer. Det såkaldte “armslængdeprincip” fremhæves som særdeles vigtigt, da det garanterer, at medier med statsstøtte i ryggen ikke bliver detailstyret af magthaverne.

Fonden har afsat op til tre millioner kroner til juridisk bistand til radiostationen. Og det er op til Radio24syv-folkene at vurdere, hvor sagen skal føres. Fonden skriver, at den er klar til at støtte, selv hvis sagen skal for EU-Domstolen.

Lektor i udbudsret ved Syddansk Universitet Carina Risvig Hamer har tidligere udtalt, at hun mener, at DAB-udbuddet strider mod EU-rettens principper for gennemsigtighed.

Fakta om BorgerretsfondenBorgerretsfonden er indstiftet af professor Hans Gammeltoft Hansen, professor Christen Sørensen og professor Preben Stuer Lauridsen i 2012Af fondens hjemmeside fremgår det:

 

  • Borgerretsfonden er en uafhængig fond stiftet for private midler.
  • Borgerretsfonden er derfor uafhængig i sit virke af offentlige eller halvoffentlige organisationer, institutioner og myndigheder.
  • Borgerretsfonden er ikke bundet af økonomiske, politiske eller personlige hensyn.
  • Fondens virke skal sikre borgeren mulighed for at opnå den retsstilling i forhold til det offentlige.
  • Borgerretsfondens opgave er at varetage hensynet til borgerens retssikkerhed og modvirke magtmisbrug indenfor den offentlige og halvoffentlige sektor.

Fonden råder over en kapital på 17 mio. kroner og  stiftet for private midler.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply