Der er godt 147.000 borgere der modtager hjemmepleje. Andelen af dem, der vælger en privat leverandør efter frit-valgs-lovgivningen er steget med 0,6 pct. pr. år de seneste ti år i følge Danmarks Statistik.
Alene i Region Hovedstaden valgte 49 pct. af de visiterede borgere en privat leverandør til hele eller dele af den hjemmepleje de modtog i 2023.
Ser man frem mod 2030, kan man forvente, at 4 ud af 5 regioner vil have en andel på over 40 pct. af deres borgere, der vælger privat leverandør, forudser leverandørportalen Pleje.dk.
Portalen startede op for godt fire måneder siden og er allerede ved at udvikle sig fra et iværksætterprojekt til en landsdækkende trustpilot og service, hvor borgere og pårørende kan fremsøge alle leverandører af hjemmepleje, sygepleje og praktisk hjælp.
OPS-Indsigt talte i december 2023 med de to stiftere Esther Mørup og Christian Braad om formålet og intentionerne med Pleje.dk.
Læs også: Ældreplejen får sin egen ”Trustpilot” i marts 2024
Op til 10.000 månedlige besøg
Men hvad er det egentlig for data, der begynder at rulle ind hos de to iværksættere Esther Mørup og Christian Braad, som har startet Pleje.dk?
For at få et perspektiv på det, har vi sat dem stævne.
“Vi har omkring 8000 – 10.000 besøgende om måneden og størstedelen af dem tilhører gruppen plus 65 år, som typisk søger information om hvilken leverandør de skal vælge,” siger Christian Braad.
Her er det vigtigt at bemærke, at Pleje.dk ikke kun er en portal, der dækker de leverandører – kommunale som private – der leverer hjælp og pleje efter aftale med kommunen. Brugerne får også et overblik over de leverandører, der sælger deres ydelser direkte til borgerne.
“Hvis man ser på anmeldelser på Pleje.dk, kan du iagttage store forskelle i den kvalitet der leveres. Dermed er vi godt i gang med at opfylde vores vision om at vise, hvem der leverer en god kvalitet, og dermed give borgere et trygt valg”, siger Esther Mørup.
“Vi kan se, at der i Danmark er store forskelle i, hvordan de frie valg udnyttes. Særligt i Region Hovedstaden og Region Midtjylland er der et stort antal leverandører og dermed også mange flere der benytter det frie valg. Det afspejler sig også i søgningen på pleje.dk. Skal kommunerne gøre noget godt for de ældre, så skal de gøre et attraktivt at være leverandør i deres kommune” Siger Christian Braad.
Køber sig til ekstra hjælp
“Vi kan se af de anmeldelser, vi får, at der er en lidt større tilfredshed med den pleje, der modtages, hvis borgeren selv betaler, sammenlignet med den pleje som er visiteret og betalt af kommunen,” siger Esther Mørup.
Hun peger på, at netop de anmeldelser Pleje.dk får ind er en central information for brugerne, når de skal vælge leverandør, derfor validerer de alle anmeldelser, så man ved, at der rent faktisk er tale om en anmeldelse fra en bruger.
“Det jeg synes er interessant er, at mange af de pårørende, som vi taler med, når vi validerer anmeldelserne, fortæller at de køber sig til ekstra hjælp, fordi de ikke orker at lave alle de praktiske ting, som kommunen ikke dækker med sin service. De vil så at sige meget hellere være sammen med deres far eller mor end at være frivillige hjælpere af praktiske serviceses,” siger Esther Mørup.
Hun finder det bemærkelsesværdigt, at man i ældrelov og debatter om ældreområdet taler så meget om frivillighed i civilsamfundet, men i praksis så er interessen for at være frivillig for ens nærer pårørende ikke særlig stor. “Her vil man gerne være sammen, og så køber man sig til det praktiske,” siger Esther Mørup.
Ikke kun de bedre stillede
“Det rejser jo spørgsmålet om, hvor meget kan vi egentlig satse på, at de pårørende dækker ind der, hvor den offentlige service ikke rækker?” siger Christian Braad.
Både Christian Braad og Esther Mørup mener ikke, at samfundet er skruet sammen til at håndtere den store frivillighedsopgave, der ligger i at tage over der, hvor samfundets service stopper.
“Vi har fået flere meldinger om, at det er valget mellem at gå ned i tid og løse de ekstraopgaver, man som pårørende får pålagt fra kommunen eller købe sig til en løsning, der ikke giver stress, fordi man hele tiden har dårlig samvittighed over, det man burde gøre,” siger Ester Mørup.
Christian Braad konstaterer desuden, at det ikke kun er de bedre stillede, der køber ekstra hjælp. “Vi hører ofte, at der er tale om en prioritering,” supplere Esther Mørup.
Ligger højt i Google-søgningerne
Men hvad så med leverandørerne, hvad får de egentlig ud af Pleje.dk?
“Det vi kan se indtil nu, er at de leverandører der får anmeldelser, har seks gange så mange besøg på deres side hos os og mere end dobbelt så mange hits på det link der er til deres hjemmeside. Så trafikken øges,” siger Christian Braad.
En anden ting som man har iagttaget på Pleje.dk er, at portalen ligger rigtig højt, når borgere og pårørende søger på nettet for at få overblik over deres kommune.
“Vi kan se, at vi ligger på top fem i rigtig mange kommuner, når du Googler begrebet hjemmepleje og kommunens navn. Det handler bl.a. om den måde, vi har opbygget vores kommunesider på, hvilket betyder, at de leverandører, der er i kommunen også bliver eksponeret, når fx pårørende søger efter overblik i de muligheder, der er i deres kommune,” siger Esther Mørup.
Flere nuancer end Plejeoversigten
I forbindelse med udkastet til ny ældrelov er det blevet bekendtgjort, at Staten vil etablere en elektronisk portal (Plejeoversigten), men den er Christian Braad ikke bekymret for.
“Vores oversigt giver langt flere nuancer, hvor den foreslåede plejeoversigt kun giver indsigt i, hvem der er godkendt af kommunerne, men her er der jo tale om at de ældre har behov for et overblik over et langt større marked for pleje end blot kommunalt finansieret hjælp til ældre,” siger han.
Han peger desuden på at den tilfredsindikator som Pleje.dk bruger er dagsaktualitet, hvor Plejeoversigten i sine tilfredshedsundersøgelser vil trække på data der er op til 1-2 år gamle.
