“Det er i sig selv et problem, at man har et marked på en halv milliard kroner til statsrådgivning, som ikke er konkurrenceudsat, men som ligger trygt og godt hos en privat virksomhed,” sagde advokat Torkil Høg til Advokat Watch i august.
Det er ikke første gang i historien, at der har været debat om titlen Kammeradvokat og den unikke rolle og markedsmulighed, som statens advokat har. Nu er debatten dukket op igen.
Debatten hænger bl.a. sammen med at advokatvirksomheden Poul Schmith i dette efterår skal genforhandle kammeradvokataftalen med staten. Som optakt til dette har man derfor kunne høre stærkt kritiske ryster fra flere advokater og Dansk Erhverv, der har været ude og opfordre regering og moderniseringsstyrelse, at sprede statens opgaver over flere advokathuse via udbud og skrotte titlen Kammeradvokaten.Dansk Erhverv ønsker Kammeradvokatens opgaver konkurrenceudsat
“Vi er gået ind i det her, da vi ser en situation, hvor der ikke er en fair og lige konkurrence og vi mener, at det er sund fornuft at se på, hvor det offentlige får den bedste juridisk bistand til den bedste pris. Det gør man ved at spørge markedet.”, Siger Daniel Møller Jensen, politisk konsulent i Dansk Erhverv. ” Desuden ved, vi at Finansministeriet skal ind og revurdere aftalen her i efteråret.”Men hvad er det lige at Dansk Erhverv ser som udfordring. Advokatvirksomheden Poul Schmith har jo været Kammeradvokat siden 1936, så det er vel meget naturligt at man kalder sig kammeradvokat.
“En af de udfordringer vi bl.a.. iagttager er den øgede og unfair konkurrencefordel advokatfirmaet Poul Schmidt har ved, at de i forskellige sammenhæng brander dem selv som kammeradvokaten, også når det handler om opgaver uden for statens regi.” siger Daniel Møller Jensen
“Vores forslag er sådan set meget enkelt. Vi foreslår, at størstedelen af Kammeradvokatens opgaver bliver konkurrenceudsat. det gør vi fordi vi mener det er sund fornuft at kigge på, hvor man kan få den bedste og billigste juridiske bistand,” lyder det fra Daniel Møller Jensen.Fire myter om kommeradvokaten, der indgår i kritikken
Hos advokatvirksomheden Poul Schmith , der samtidig også har opgaven som Kammeradvokat, ser managing partner Tomas Ilsøe Andersen lidt anderledes på tingene. Han mener, at der er opbygget en række myter omkring Kammeradvokaten, som ikke har hold i virkeligheden.
Myterne er bla.:
- Kammeradvokaten har monopol på statens opgaver
- Advokatfirmaet Poul Schmith har en konkurrence fordel fordi de også er kammeradvokat
- Kammeradvokaten har højre priser
- Kammeradvokaten er dyre end andre for samme opgave
Myte nr 1 Kammeradvokaten er et monopol
“Vores indstilling er ikke, at en virksomhed skal have monopol på statens opgaver og sådan, ser det heller ikke ud. Virkeligheden er omvendt. Den aftale vi har med staten gør, at de har monopol på os,” fortæller Tomas Ilsøe Andersen.
Kammeradvokaten er altså forpligtet til at tage alle de opgaver der kommer og kan ikke sige nej tak, med minder der er interessekonflikter. Det fremgår tydeligt af kammeradvokataftalens omfangsbeskrivelse, hvor der bl.a. står:
“Kammeradvokaten anvendes som hovedregel, når en statslig institution har behov for at antage ekstern advokatbistand. Kammeradvokaten har derfor pligt til på anmodning at løse alle juridiske opgaver……….Kunderne (de statslige institutioner) kan efter aftale med Finansministeriet anvende andre advokater end Kammeradvokaten, hvor de tværgående faglige synergier, som ligger til grund for ordningen, ikke gør sig gældende.”Hertil kommer at finansministeriet tidligere vurderet kammeradvokatens marked således: “at det næppe forekommer særligt attraktivt for den kreds af større advokatkontorer, som kunne tænkes at byde på opgaven. Dette skyldes, at disse advokatkontorer ville være nødt til at afgive en del klienter af habilitetshensyn. Habilitetshensynet gælder særligt i sager om skatterådgivning og rådgivning til virksomheder om offentligretlig regulering, som er en stor del af disse advokatkontorers virksomhed.”Der er altså omkostninger forbundet med Kammeradvokatens såkaldte monopol. Spørgsmålet er om konkurrenterne både vil og kan træde ind i en ordning, hvor deres marked begrænses på denne her måde?Myte nr. 2. Advokatfirmaet Poul Schmidt har en urimelig konkurrence fordel
“Vi bliver fra tid til anden mødt med den fordom, at vi har det lettere end andre advokatvirksomheder fordi vi bare kan trække kammeradvokatkortet, men sådan hænger det ikke sammen. Vi oplever at blive fravalgt ift opgaver i den private sektor, netop fordi vi også er statens advokat,” Siger Tomas Ilsøe Andersen.
Han understreger, at der ikke er tale om “tudekiks”, når advokatvirksomheden Poul Schmith ikke vinder en opgave på det private område, men et markedsvilkår, der netop gøre sig gældende fordi advokatvirksomheden Poul Schmith også har opgaven at være fx. skattevæsenets advokat.
”At have rollen som kammeradvokat og samtidig være en privat advokatvirksomhed er naturligvis en balancegang” fortæller Tomas Ilsøe Andersen. ”Vi arbejder rigtig meget med at adskille de to ting. Samtidig må vi jo erkende at kammeradvokaturet er en del af vores DNA.” Fortæller Tomas Ilsøe Andersen og fortsætter
”En af de situationer, hvor vi er meget bevidste om balancen er ift rekruttering, hvor unge jurister søger os ud fra forskellige præferencer. Nogle vil rigtig gerne det privatretlige, hvor andre er mere fokuserede på offentlige forhold. Der er det nødvendigt, at vi er i stand til at melde klart ud, at hos os skal man være indstillet på at arbejde for fællesskabet og ikke kun for individet.”
Myte nummer 3. Kammeradvokaten har høje priser
En af de kritikpunkter som OPS-Indsigt gang på gang er stødt på, er historierne om de høje priser. Nu er prisniveauet i advokatbranchen i forvejen højt og der er plads til forbedringer ift. bl.a. pris og transparens. Hvad der også var nogle af grundene til at konkurrencerådet i foråret iværksatte en undersøgelse af branchen, men hvordan er det med priserne hos Kammeradvokaten?
“Vores priser som kammeradvokat er modsat priserne på det private marked ikke fastsat af os selv, men i væsentlig grad af en af Finansministeriet engageret benchmarker, og de er frit tilgængelige, ” Siger Tomas Ilsøe Andersen, og fortsætter. “Vi har den mest transparente advokataftale med fire prisniveauer og en forpligtigelse til månedligt, at afregne og opgøre vores indsats, altid baseret på forudgående salæroverslag og med pligt til at revidere disse, så snart forudsætninger for en opgave ændrer sig. Timepriserne er offentlige, ligesom der er aktindsigt for alle i vore fakturaer. Der findes ikke andre advokataftaler, der er bare i nærheden af at være lige så transparente!”
Myte nummer 4 Kammeradvokaten er dyre end andre på samme type af opgave
Nu er en ting jo de faste timepriser og noget andet mængden. Kammeradvokaten har jævnligt fået skudt i skoene, at det kan godt være at priserne er lave, men så bruger de bare noget mere tid.
“Det ville være hul i hovedet, hvis vi snød med timerne. Vi har haft opgaven som Kammeradvokat i mere end 83 år, og hvis vi begik bedrageri og snød med en time på en sag, så satte vi jo det hele over styr. Og så er det strafbart og man mister sin bestalling. Det siger sig selv, at vi derfor har en streng justits på området. I øvrigt kan klienterne pga. månedsafregningen godt huske, om de var til møde 1 eller 2 timer med os. Så det er en rendyrket myte. Du kan selvfølgelig godt finde sager, hvor vores regninger og tidsforbrug er større end modpartens advokatudgift,” forklarer Tomas Ilsøe Andersen.
“Med til vores opgave hører nemlig, at vi også ofte skal foretage en vurdering af effekterne for staten i en række andre beslægtede sager, hvis vi indgår et forlig eller taber en sag, ligesom vi ofte skal undersøge praksis i andre lande mv. – opgaver, som modparterne selvfølgelig ikke skal udføre. Sådan er det at være myndighedsadvokat, og det kan ikke være anderledes.”Her henviser han bl.a. til den vurdering moderniseringsstyrelsen havde ved sidste undersøgelse af kammeradvokaten. Heraf fremgik det bl.a., at man foretrak den nuværende model, fordi det gav en række synergigevinster, hvor man i unikke specialsager havde behov for at se på tværs af fag – og ministerområder. Noget som ville være vanskeligt, hvis opgaven var fordelt på flere advokathuse.Læs i øvrigt: Kammeradvokaten: Fakta om historie og undersøgelser
