Del artiklen:

Begrebsfortolkninger og lokale dialekter er med til at udvide forståelseskløften omkring offentlig-privat samarbejde. Det ville være godt om branchen og den offentlige sektor brugte mere gennemgående brugte vores definitioner noget mener professor

Af Steen Houmark

For et stykke tid siden bragte Mandag Morgen en artikel om den stille privatisering på velfærdsområdet. Her fik vi bl.a. beskrevet at private leverandører stille og roligt sætter sig på en stadig større del af velfærdsmarkedet og dermed rykket i retning af en større privatisering.

Det interessante var ikke så meget oplysningerne om den private vækst på velfærdsmarkederne, nej det var mere det, at man brugte begrebet privatisering, som er OPS-begreb med en lidt anden betydning fagligt set end det artiklen handlede om.

OPS-dialekter giver en forståelseskløft, når vi kommunikere

Det er egentlig ikke underligt at man anvendte privatiseringsbegrebet, for det er, alt andet luge det som er lettest at forstå. Offentlig-privat samarbejde og OPS-begreberne på velfærdsområdet har eksisteret i mange år, men udfordringen er, at vi trods megen skriveri fortsat har vi en forståelseskløft – inklusive dialekter, som man let kan fare vild i.

I følge Carsten Greve, professor ved CBS, som i mange år har beskæftiget sig med offentlig-privat samarbejde er forståelsesgraden af de enkelte OPS-del-begreber så varieret at man med rimelighed kan kræve at den enkelte ligesom konkretiser, hvad det er han/hun mener med eksempelvis OPS, OPP eller OPI.

I det følgende vil vi forsøge at give et tilgængeligt og samtidig nuanceret indblik i hvordan man kan opfatte OPS.

OPS-begrebet er en samlebetegnelse der spænder bredt

Udgangspunktet for offentlig-privat samarbejde er, at Danmark består af tre sektorer. Den offentlige, den private og civilsamfundssektoren. OPS kan på den baggrund defineres som en samlet bred betegnelse for offentligt-privat samarbejde – altså alle de tilfælde, hvor det offentlige samarbejder med virksomheder i den private eller i civilsamfundssektoren. Det vil sige, at OPS spænder bredt fra it, rådgivning, transport, byggeri, fødevarer, sundhed og privathospitaler til ældrepleje. Herudover skal man holde tungen lige i munden, for begrebet OPS kan fortolkes lidt bredere end det.

OPS Handler også om markedsvilkår

Et OPS markedsområde handler ikke alene om køb og salg mellem offentlige og private parter, men også om hvordan man agerer i det her marked. Vi har altså nogle forpligtigelser som implicit følger med vores rolle som OPS-aktør, hvad enten vi eksempelvis er politiker, embedsmand, indkøber, sælger, konkurrent, arbejdsgiver, organisationsinteressent eller investor. Så snart vi går ind i et offentligt-privatsamarbejde er markedsdynamikken anderledes kompleks end i en ren business to business relation, fordi vi i OPS-land skal navigere på en anden måde i forhold til en række faktorer end i b2b-land. Eksempelvis borgerperspektivet.

OPS: På engang et rammebegreb og et speciale

Samtidig med at offentlig-privat samarbejde kan betragtes som et rammebegreb, er det også et speciale, der indeholder en række faglige elementer, som har hver deres særlige karakteristika og specifikke meningsbetydning. De lyder let forståelige, når du hører dem, men virkeligheden er den, at de faktisk kræver, at du lige går et lag dybere, så du ikke snubler på grund af de misforståelser, som begreberne ofte medfører, når de anvendes i den offentlige debat.

Professor: Det ville godt om både den offentlige og private sektor anvendte vores definitioner, noget mere

I forbindelse med konferencen “Velfærd i udvikling”, som var en opfølgning på en række erkendelser fra Folkemødet 2018 om netop OPS, sagde Professor Christina D Tvarnø fra CBS. – Vi har, som en del af vores forskning brugt rimelig meget tid på at definere de enkelte begreber de sidste 20 år. Ved først at være ude i branchen og iagttage deres anvendelse og så præcisere dem… Her kunne vi godt savne at branchen og den offentlige sektor ligesom i højre grad brugte vores arbejde.

Fem begreber der tit anvendes i debatten om OPS

På grund af de misforståelser OPS-begreberne ofte medføre når de anvendes i den offentlige debat gennemgår vi lige ganske overordnet fem begreber:

  1. Privatisering
  2. Konkurrenceudsættelse
  3. Udbud
  4. Tilbud
  5. Udlicitering

Privatisering handler ikke så meget om offentlig-privat samarbejde fordi der er tale om en permanent overdragelse af produktionsapparatet til en privat virksomhed.
Eksempler på privatisering er statens salg af DONG og TDC. Egentlig ganske simpelt, men også ganske omfattende og ofte politisk vanskeligt, fordi du her som offentlig myndighed sælger hele dit produktionsapparat til en privat investor. – Privatisering handler altså ikke om den trend som Mandag Morgen har beskrevet som “den stille privatisering”

Konkurrenceudsættelse er den mest anvendte form for offentlig-privat samarbejde. Her udbydes en given opgave.
Det kunne fx være udbud af hjemmeplejeydelser, hjælpemidler genoptræning, plejehjemsydelser eller en rammeaftale om køb af pladser på sociale bo- og opholdssteder.
Metoden er, at en kommune skaber konkurrence om en opgave ved at bede virksomheder om at afgive et tilbud på at løse den konkrete opgave for kommunen.

Udbud er den særlige form for konkurrenceudsættelse som kommunen vælger og her er der flere former at vælge imellem end vi beskriver. Gå i stedet ind på Udbudsportalen, de har ganske gode beskrivelser af de enkelte udbudsformer.
Uanset udbudsform så er der det fællestræk, at alle udbud har et udbudsmateriale.

Tilbud På baggrund af de opstillede kriterier i udbudsmaterialet kan de private tilbudsgivere vælge at indsende et tilbud. Tilbud afgivet af private leverandører vurderes systematisk og kommunen har bl.a. pligt til at sikre sig at tilbuddene er konditionsmæssige.

Udlicitering er en effekt af en konkurrenceudsættelse, hvor en offentlig myndighed har bragt et sæt af opgaver i udbud, som en eller flere leverandører har vundet via deres tilbud.

Kilder: Interview med professorerne Carsten Greve og Christina D Tvarnø, ved CBS ifb. med konferencen “velfærd i udvikling, samt definition af OPS-begreber i uddrag fra bogen “Den Kommunale Bermudatrekant”