Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dkKommunerne har holdt anlægsudgifterne næsten konstant på cirka 20 milliarder kroner siden strukturreformen i 2007 og har dermed ikke leveret den aftalte reduktion, efter krisen slap sit tag i Danmark.Overskridelsen af de aftalte anlægsrammer fra 2015 til og med 2017 er helt eller delvist blevet kompenseret gennem et lavere forbrug på servicerammen.Det er slut i 2018, hvor kommunerne kun har en uforbrugt serviceramme på cirka 105 millioner kroner, og dermed slår overskridelsen på anlægsrammen på 2,1 milliarder kroner stort set fuldt igennem som en overskridelse af de samlede rammer.Under den økonomiske krise fik kommunerne lov til at bruge omkring 20 milliarder kroner om året på anlæg, og derfor var der i de år ingen overskridelse af anlægsrammerne. Da krisen tog af, og de private anlægsinvesteringer tog fart, pressede regeringen kommunerne til at acceptere anlægsrammer i niveauet omkring 17 milliarder kroner.Men tallene viser, at det i ingen af årene er lykkedes kommunerne at komme ned på det niveau.
Kommunernes anlæg har været næsten uændret i 11 år
Kommunerne overskrider de samlede økonomiske rammer med cirka to milliarder kroner i 2018 på grund af større anlægsudgifter end aftalt. Tallene viser, at kommunernes anlæg har været stort set uforandret i 11 år – men rammerne er blevet mindre.
