Skip to main content

Økonomiaftalen for 2023 mellem regeringen og kommuner bruger i alt begreberne innovation, udvikling og implementering op mod 50 gange. Det er interessant, fordi man ofte forbinder de her ord og begreber med at processere og indsatser faciliteret af eksterne specialister.

De kaldes også konsulenter.

Regeringen og KL`s økonomiaftale indeholder store ambitioner på velfærdsområdet, den grønne omstilling og digitaliseringen. Spørgsmålet bliver her, kan man overhovedet løfte det her uden de konsulenter som regeringen og kommunerne tilsyneladende har valgt, at reducerer indkøbet af?

Regeringen og KL vil bl.a. sætte en ny fælles retning for digitaliseringen af Danmark, skriver man. Det vil man ved at igangsætter 28 tiltag, som skal høste gevinsterne af digitalisering og sikre den videre drift af fælles it-infrastruktur. 

Selvom K-ordet (konsulent) ikke anvendes så emmer afsnittet af øget brug af konsulent-ekspertise hen over den del af aftalen, men i en anden del af aftalen strå der meget modsætningsfyldt:

”Regeringen og KL er enige om, at kommunerne fortsat skal have fokus på at reducere forbruget af eksterne konsulenter.”

Ikke overrasket

”Man plukker håret af en skaldet, men med valg forude er det ikke en overraskelse, at regeringen vil leve op til løfterne fra valget i 2019. Det ærgrer mig, at man ikke anerkender den merværdi, rådgivere skaber for kunder og samfund, men samtidig har branchen heldigvis rygende travlt med andre kunder,” siger branchedirektør for DI-Rådgiverne, Katrine Ellersgaard Nielsen.

Bemærk her, hvordan Katrine Ellersgaard Nielsen understreger, at branchen af rådgivere har voldsomt travlt og det dækker hele spekteret af rådgivere lige fra revision, management, it-, ledelses- og juridisk rådgivning, samt naturligvis rådgivning i forbindelse med byggeri.

Hun er heller ikke overrasket over at aftalen indeholder endnu et sparekrav ift. konsulenter og det er måske ikke så mærkeligt, for de seneste tre år har det stået på top-ti-listen hos regeringen at man skulle spare på eksterne konsulenter. 

Men hvad mener hun med at man plukker håret af en skaldet?

 Specialistressourcer er knappe

Katrine Ellersgaard Nielsen appellerer ikke til, at man skal have ondt af rådgiverbranchen, men er oprigtigt bekymret for alle dem ude i den kommunale velfærdssektor, der med udgangspunkt i økonomiaftalen har behov for alt lige fra innovation, udvikling til implementering af nye tiltag for at opnå aftalens mål.

”Vi ser ind i demografisk modvind, og vi skal frigøre tid. Det kræver bl.a. nytænkning og digitalisering, og det er ikke alle kompetencer, der kan fastansættes i hver enkelt kommune. siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

Den demografiske modvind som hun omtaler, gælder nemlig ikke kun i forhold til det stigende antal ældre og børn. Situationen drejer sig også om rådgiverbranchen, som ifølge Sydbank befinder sig på en top-ti-liste over de brancher der lige nu mangler folk.

Det samme bekræftes i Dansk Erhverv, som netop har sat det på dagsordenen til Folkemødet i den kommende uge.

Katrine Ellersgaard Nielsen peger ligeledes på, at man her skal være meget opmærksom på, at de kompetencemæssige specialiserede ressourcer er knappe. Eksempelvis vil det ikke give mening eller være muligt at fastansætte it-konsulenter i en kommune.

”IT-specialister er en knap ressource, som vi skal bruge effektivt. Og det vil sige projektbaseret, ikke fastansat i en kommune. De efterspurgte specialister skal bringe viden rundt på tværs af sektorer,” siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

Får svært ved at rykke på de mange agendaer

Risikoen for flaskehalssituationer i rådgiverbranchen ligger derfor lige for, når kommunerne så undtagelsesvist skal have indkøbt eksterne konsulenter.

Kommunerne kan altså meget vel havne i en situation, hvor selv hvis de vælger at prioriterer indkøb af eksterne konsulenter, så bliver det potentielt umuligt eller også får man nogle umulige priser, hvor kommunen ikke kan følge med. På den led kan man godt betragte regeringen og KL`s aftale om at reducere indkøbet af eksterne konsulenter, som ”rituel stammedans” der kun har betydning på en politisk bundlinje, men uden den store betydning i branchen.

Det koster ikke branchen noget, men hvad værre er, det kan komme til at koste kommunerne ikke kun i forhold til økonomien, men i lige så høj grad i forhold til at kunne rykke på de mange agendaer, fordi kompetencerne ikke findes. Man prøver med andre ord at pille håret af en i forvejen ”skaldet branche”.

Kommunerne smækker altså kassen i på et tidspunkt, hvor specialiserede kompetencer er en mangelvare.

Og udfordringen er ikke ny eller ukendt. I efteråret 2021 viste en analyse hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) blandt andet, at det bliver dyrt for Danmark, fordi vi kommer til at stå overfor en mangel på 13.000 kandidater på de tekniske områder frem mod 2030.

Mere velfærd ved køb af viden

Katrine Ellersgaard Nielsen har desuden fat i, at de her specialister, hvad enten det drejer sig om it, konkrete velfærdsløsninger, grøn omstilling eller byggerier tiltrækkes ikke af, at få en enkelt spændende udfordring i løbet af året oven i en masse almindelig kommunal drift. De vil som vi har set det blandt andet i forhold til bygnings kompetencer ind i faglige miljøer, hvor de udfordres og vedligeholder deres faglighed.

”Når den offentlige sektor bruger penge på eksterne rådgivere, skal det give en større værdi, end det koster. Det er bare trist med en falsk modsætning mellem køb af viden og mere velfærd, for det er lige omvendt,” konstaterer Katrine Ellersgaard Nielsen

Hun mener, at man her glemmer eller overser alle de gode eksempler der på fremskridt i velfærden og grøn omstilling, som netop har været båret af rådgivende specialister, hvor vi for eksempel under corona så, hvordan staten kunne bruge it-specialister til hurtigt at finde løsninger. Det billede fylder i dag ikke meget i hovedet på politikerne.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply