Private daginstitutioner står til at få et mere retvisende driftstilskud og større indsigt i kommunernes beregninger. Men samtidig risikerer især mindre institutioner at blive ramt af en ændring, som fjerner pædagogiske ledere fra normeringsopgørelsen.
Det dobbelte regnestykke er kommet frem i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag L 35, der udmønter dele af finanslovsaftalen for 2026 og skal blandt andet forbedre vilkårene for privatinstitutioner og private pasningsordninger.
Ved siden af lovforslaget vil børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark ændre bekendtgørelserne om minimumsnormeringer. Fra 2027 skal pædagogiske ledere ikke længere indgå i opgørelsen. Og her vurdere ministeriet, at ændringen samlet kræver omkring 1.530 yderligere pædagogiske årsværk.
Minister erkender særlig udfordring
Formålet er ifølge ministeriet at skabe et mere retvisende billede af, hvor mange medarbejdere der reelt er til rådighed for børnene.
I større institutioner kan lederen have en overvejende administrativ funktion. Men i mindre private institutioner vil lederen ofte selv deltage i det daglige pædagogiske arbejde.
Hvis lederens timer fjernes helt fra opgørelsen, kan institutionen derfor blive nødt til at ansætte yderligere personale for at overholde normeringskravet – også selv om lederen fortsat arbejder sammen med børnene.
Et §20-spørgsmål fra Marlene Ambo-Rasmussen (V) skal derfor afklare, hvorfor ministeren afviser, at pædagogiske ledere fortsat kan indgå i opgørelsen hos private institutioner, når lederne ofte deltager i den daglige praksis med børnene.
Men nu anerkender Jacob Mark, at den generelle ændring kan få en særlig virkning:
“Der kan være en særlig problematik i forhold til små privatinstitutioner,” siger han i en pressemeddelelse.
Ministeren vil drøfte spørgsmålet med Folketingets ordførere under behandlingen af lovforslaget. Der er endnu ikke fremlagt en konkret undtagelse, overgangsordning eller model, hvor dokumenterede ledertider fortsat kan medregnes i mindre institutioner.
Kommunernes beregninger skal frem i lyset
L 35 indeholder flere forbedringer for private og selvejende dagtilbud. Blandt andet skal Kommunerne offentliggøre de forudsætninger, som ligger bag beregningen af drifts-, bygnings- og administrationstilskud. Det skal gøre det lettere for institutionerne at efterprøve beregningerne og opdage mulige fejl.
Beregningsgrundlaget for driftstilskuddet ændres samtidig. Den skattemæssige værdi af kommunale dagplejeres standardfradrag skal fremover indgå sammen med kommunernes øvrige nettodriftsudgifter til dagpleje. Og ifølge ministeriet vil det isoleret set øge driftstilskuddet til privatinstitutionerne.
Dansk Industri hilser i en kommentar på LinkedIn den øgede gennemsigtighed velkommen, men mener ikke, at offentliggørelse af beregningerne er tilstrækkeligt.
“Private dagtilbud bør også have mulighed for at få efterprøvet kommunernes beregninger hos en uafhængig instans,” skriver DI.
Organisationen henviser til den uafhængige prøvelsesmulighed på ældreområdet. DI’s forslag rejser dermed et spørgsmål, som L 35 ikke umiddelbart løser: Hvad kan en privat institution gøre, hvis den kan se kommunens beregningsgrundlag, men fortsat mener, at tilskuddet er beregnet forkert?
DI ønsker desuden, at kommunal dagpleje helt tages ud af grundlaget for tilskuddet til private vuggestuer. Dermed skal private vuggestuer sammenlignes direkte med kommunale vuggestuer.
Lavere betaling skal følge barnet
Lovforslaget nedsætter den maksimale forældrebetalingsandel fra 25 til 21,3 procent. Kommunernes finansieringsandel bliver tilsvarende større. DI understreger her, at den højere kommunale finansiering skal slå fuldt og rettidigt igennem i driftstilskuddene til private institutioner:
“Pengene skal følge barnet, uanset om det går i en kommunal, selvejende eller privat daginstitution,” lyder det.
Lovforslaget skal også give forældre bedre information om alle kommunens pasningsmuligheder. Familier, som anvender private pasningsordninger, skal kunne få økonomisk fripladstilskud og modtage barselsdagpenge samtidig med tilskud til privat pasning under barnets indkøring.
Mulighederne for at indsamle sammenlignelige kvalitetsdata på tværs af ejerformer udvides desuden. DI støtter fælles kvalitetsundersøgelser, men advarer mod unødigt administrativt arbejde for institutionerne.
DLO-tal lægger pres på forhandlingerne
Ministerens åbning kommer samtidig med en ny undersøgelse fra Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO.
Blandt 223 deltagende privatinstitutioner oplyser 120 – svarende til 54 procent – at de ikke kunne opfylde minimumsnormeringen i 2025 med en forældrebetaling på niveau med kommunens.
Undersøgelsen er gennemført blandt DLO`s medlemmer og kan derfor ikke 1:1 overføres til alle landets private daginstitutioner, men den giver en stærk indikation.
En detalje gør undersøgelsen særlig relevant for behandlingen af L 35: DLO har nemlig indregnet den forventede forbedring af driftstilskuddet, men ikke virkningen af at tage lederne ud af normeringsopgørelsen.
Det økonomiske problem, som institutionerne beskriver, findes altså ifølge undersøgelsen allerede under de nuværende normeringsregler.
To ændringer kan trække i hver sin retning
L 35 forbedrer på flere punkter de private institutioners økonomiske og administrative vilkår. Men virkningen afhænger af, hvordan ændringen af normeringsbekendtgørelserne gennemføres.
På den ene side får privatinstitutionerne et højere driftstilskud og større indsigt i kommunernes beregninger. På den anden side kan de blive nødt til at finansiere ekstra medarbejdertimer, når lederne ikke længere tæller med.
Ministerens varslede drøftelse bliver derfor afgørende. Uden en særskilt model for de små institutioner kan en del af forbedringen i L 35 blive modsvaret af et højere reelt bemandingskrav.
