Regeringens nye lovprogram indeholder ikke én samlet reform af det offentligt-private samarbejde.
Til gengæld ligger der en række lovforslag spredt over ministerområderne, som tilsammen kan ændre vilkårene på flere af de markeder, hvor kommuner, regioner og stat køber ind eller samarbejder med private virksomheder.
Det gælder fra den klassiske udbudsregulering over private velfærdsleverandører til store energi- og infrastrukturprojekter. – Og allerede i oktober kommer en af de mest direkte ændringer.
Tilbudsloven skal væk
Regeringen genfremsætter forslaget om at ændre udbudsloven og samtidig helt ophæve tilbudsloven.
Målet er ifølge lovprogrammet et enklere regelsæt for offentlige bygge- og anlægsopgaver under EU’s tærskelværdi på 41,2 mio. kr. De nuværende regler i tilbudsloven skal erstattes af færre regler direkte i udbudsloven.
Samtidig bevæger reguleringen sig på et andet punkt den modsatte vej. Der skal indføres krav om løn- og arbejdsvilkår i visse bygge- og anlægskontrakter over tærskelværdien.
Endelig skal den eksisterende bestemmelse om udelukkelse af virksomheder fra skattelylande ophæves som følge af ny praksis fra EU-Domstolen.
Det giver en lovændring med flere bevægelser på én gang: Reglerne for mindre bygge- og anlægsindkøb skal forenkles, mens der på andre områder stilles nye krav til leverandørerne.
Private dagtilbud får “bedre vilkår”
På velfærdsområdet varsler regeringen samtidig ændringer, der mere direkte berører private leverandører.
Et lovforslag om dagtilbud skal dels sænke loftet over forældrenes betaling, dels – med lovprogrammets formulering – skabe “bedre vilkår for privatinstitutioner og private pasningsordninger.”
Forslaget følger både finanslovsaftalen for 2026 og økonomiaftalen for kommunerne for 2027. Hvad de bedre vilkår konkret indebærer, fremgår ikke af lovprogrammet. Dermed kan det heller ikke på det foreliggende grundlag fastslås, om ændringen får betydning for eksempelvis kommunernes tilskud til private dagtilbud.
Det bliver imidlertid et punkt at holde øje med, når lovforslaget fremsættes. Ikke mindst fordi vilkårene for private dagtilbud allerede er genstand for uenighed om blandt andet beregningen af administrationstilskud.
Læs også: Juridisk responsum udfordrer kommuners praksis for administrationstilskud
Nyt takstsystem på socialområdet
Også markedet for sociale tilbud står foran ændringer. Regeringen vil nemlig i januar fremsætte et forslag om et nyt takstsystem for botilbud og ydelser på botilbudslignende tilbud. Det nye system skal ifølge lovprogrammet skabe bedre sammenhæng mellem kvalitet og økonomi og samtidig øge gennemsigtigheden i pris og kvalitet samt gøre tilbuddene mere sammenlignelige.
I et andet lovforslag kommer der mulighed for at fastsætte takstlofter for krisecentre og herberger, mens ikke-offentlige herberger skal omfattes af krav om driftsaftale.
Dermed varsler lovprogrammet både større økonomisk gennemsigtighed og mere direkte offentlig regulering af dele af det private sociale marked.
Sygepleje bliver en del af fritvalgsmarkedet
Også på ældreområdet kan grænsen mellem offentlig og privat levering flytte sig. Regeringen vil nemlig som forventet i februar fremsætte et lovforslag, der integrerer den kommunale sygepleje efter sundhedsloven i helhedsplejen efter ældreloven. lovgivning-folketingsaaret-2026…
Det er ikke alene en organisatorisk ændring. Helhedsplejen er omfattet af ældrelovens regler om frit valg, og når sygeplejen integreres i helhedsplejen, får ændringen derfor også betydning for de private leverandører på ældreområdet.
Lovforslaget bliver derfor også et nyt kapitel i implementeringen af ældrelovens fritvalgsmodel.
Friplejeboliger får forlænget ordning
På friplejeområdet er ændringen mindre vidtgående, men direkte relevant for private aktører typisk af selvejende karakter.
Regeringen vil nemlig forlænge den midlertidige ordning med blandt andet kapitalindskud til friplejeboliger. Forslaget indgår sammen med fastlæggelsen af Landsbyggefondens økonomiske rammer for 2027 og reglerne om grundkapital til almene boliger.
Dermed fortsætter en del af de eksisterende økonomiske rammer for etablering af friplejeboliger, mens der ventes på en ny boligaftale.
Beredskab skaber en anden offentlig-privat grænseflade
Et andet OPS-spor findes uden for de traditionelle velfærdsmarkeder.
Lovprogrammet lægger op til, at Sund & Bælt og selskabets datterselskaber får et tydeligere ansvar for beredskabet omkring forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark.
På forsvarsområdet går reguleringen endnu længere. Regeringen vil genfremsætte et forslag, der under krig eller ekstraordinære forhold skal kunne pålægge blandt andre private virksomheder mod fuld erstatning at stille deres ejendom til Forsvarets rådighed.
Det er ikke OPS i klassisk forstand. Men det illustrerer et bredere spor, hvor grænsen mellem offentligt ansvar og private ressourcer får større betydning i beredskabs- og sikkerhedspolitikken.
Milliarder i energi og infrastruktur
Endelig fortsætter de store offentligt-private projekter.
Folketinget skal blandt andet tage stilling til en bindende mellemstatslig aftale med Tyskland om Energiø Bornholm.
Samtidig kommer en rammelov for Fremtidens S-bane, der skal bane vej for omlægningen til et fuldautomatisk førerløst transportsystem. Lovprogrammet beskriver dog ikke den kommende leverandør- eller udbudsmodel.
Flere historier gemmer sig bag overskrifterne
Lovprogrammet tegner dermed ikke én samlet ny kurs for offentligt-privat samarbejde. Men det viser, at rammerne flytter sig på en række forskellige områder.
På bygge- og anlægsområdet skal udbudsreglerne forenkles. På dagtilbudsområdet loves private aktører bedre vilkår. På socialområdet kommer nye takster og stærkere regulering. Og inden for beredskab, energi og infrastruktur bliver samspillet mellem offentlige myndigheder og private ressourcer stadig mere centralt.
Samtidig ligger der områder, som fortjener deres egne historier.
Statsministeren har i sin åbningstale varslet en ny type velfærdsbolig, hvor kommuner og regioner skal have bedre muligheder for at tilbyde offentligt støttede tjenesteboliger til udvalgte medarbejdere. Og på sundhedsområdet skal der indføres frit valg til de kommende sundheds- og omsorgspladser.
Præcis hvordan de modeller åbner – eller ikke åbner – for private aktører, fremgår endnu ikke af lovprogrammet.
Det bliver derfor først med de konkrete lovforslag, at det bliver muligt at se, hvor meget årets lovprogram faktisk flytter grænsen mellem offentlig og privat drift.
