Det er ikke længere tilstrækkeligt at være stærk i udbudsjuraen, hvis man skal navigere som offentlig udbudskonsulent. Det mener Stine Mikkelsen, indkøbschef i Esbjerg Kommune og medlem af IKA’s formandskab.
Læs også: Sikkerhed rykker ind i alle indkøb – og det kommer med en pris
For mens reglerne om offentlige udbud fortsat udgør en central del af fagligheden, er en række andre dagsordener rykket ind i indkøbsafdelingerne.
“Jeg synes, at en udbudskonsulent i dag skal have mange kasketter på. Det er ikke kun det udbudsjuridiske, der fylder,” siger Stine Mikkelsen til OPS-Indsigt.
Hun peger blandt andet på ny sektorlovgivning og reformer på børne-, ældre- og sundhedsområdet. Dertil kommer bæredygtighed, hvor mange udbudskonsulenter ifølge Stine Mikkelsen ikke nødvendigvis har haft en stor faglig viden med sig fra begyndelsen.
Det betyder ikke, at den klassiske udbudsfaglighed er på vej ud. Men der bliver lagt flere lag ovenpå.
Det gamle udbud kan være forældet
Udviklingen mærkes også i mødet med markedet. Teknologier, produkter og leverandørmarkeder forandrer sig så hurtigt, at erfaring ikke nødvendigvis betyder, at gårsdagens løsning også er den rigtige i det næste udbud.
“Der har været en stor teknologisk udvikling inden for mange områder, hvor man ikke bare kan hive det gamle udbudsmateriale ned fra hylden og genbruge det.”
Ifølge Stine Mikkelsen gælder det ikke alene store teknologiske anskaffelser. Hun nævner områder fra køkkenmaskiner til brugsartikler, legetøj, asfalt og vintertjeneste.
“Vi bliver nødt til at følge markedet og lytte til, hvad det siger. Gør vi ikke det, er det udbud, vi laver i dag, forældet i morgen,” siger hun
Dermed bliver markedsdialog og evnen til at opsøge ny viden også en større del af udbudskonsulentens værktøjskasse.
En generationsforskel
Stine Mikkelsen oplever samtidig forskelle på, hvordan medarbejderne tager imod udviklingen.
“Jeg tror, den yngre generation finder det mega spændende at blive involveret i alle de her ting, men jeg tror også, at der er nogen i den mere erfarne generation, der synes: Hold nu op med det. Lad os nu bare udføre vores udbudsarbejde, som vi plejer at gøre.”
Hun genkender billedet fra sin egen organisation.
Det er ikke et spørgsmål om, at erfaring har mistet sin værdi. Tværtimod bliver erfaring og faglig dømmekraft centrale, når flere hensyn skal balanceres. Men udviklingen stiller krav om, at fagligheden løbende udvides.
Rekrutterer uden for udbudsverdenen
IKA-formand Jesper Langkjær, der er chef for Fællesindkøb Midt, ser også forandringen fra en anden side: rekrutteringen. Han oplever personligt ikke et arbejdsmarked med et stort antal erfarne udbudskonsulenter, der står klar, når han slår en stilling op.
“Jeg kan bare ikke genkende billedet af, at de stillinger, jeg senest har opslået, er sådan et stykke fluepapir, hvor der simpelthen bare flokkes ansøgere med mange års erfaring omkring,” siger han til OPS-Indsigt.
Ved de seneste ansættelser har han derfor rekrutteret medarbejdere, som kom ind i udbudsverdenen udefra frem for fra tilsvarende stillinger andre steder.
“De tre seneste ansættelser har været medarbejdere, der ønsker at træde ind i vores verden udefra,” fortæller han.
Det kræver ifølge Jesper Langkjær, at organisationerne er indstillet på at ansætte blandt andre nyuddannede og selv være med til at opbygge kompetencerne. “Vi har alle et ansvar for at vækste kompetencerne i det her felt,” siger han.
AI kommer ind i værktøjskassen
Samtidig står en ny teknologi klar til at ændre arbejdsformen.
IKA-Bot er et AI-baseret værktøj, der samler mere end 20.000 udbudsdokumenter og viden inden for offentlige indkøb.
Værktøjet er udviklet i samarbejde med Nordicode, som leverer den tekniske platform bag løsningen. IKA bidrager med det faglige indhold og kobler værktøjet tæt til den offentlige indkøbspraksis, som en del af foreningens arbejde med at dele viden og styrke medlemmernes hverdag.
Men hverken Jesper Langkjær eller Stine Mikkelsen ser AI som en erstatning for den grundlæggende faglighed.
I Esbjerg bruger man blandt andet AI som et værktøj til informationssøgning, dokumentproduktion, analyser og opslagsværktøj til at finde kendelser og relevant viden, fortæller Stine Mikkelsen.
“Vi bruger det mere som en vidensbank, hvis man kan sige det, men ikke til udformningen af selve udbudsmaterialet. “
“Mennesket først og mennesket sidst,
Hun ser både risikoen og potentialet.
“Jeg er enig med Jesper i, at AI kan medføre aflæring af viden og kompetencer, fordi AI kan være en genvej til at få enderne til at hænge sammen i en travl hverdag , men hvis konsulenterne er kritiske nok og dobbelttjekker de oplysninger, de får, så synes jeg, det kan være et meget givende instrument at have i sin værktøjskasse.”
Jesper Langkjær formulerer sin bekymring skarpere. Hans frygt er, at AI kan risikere at udtynde det lag af instinktiv viden og fornemmelse for juraen, som kun ”jord under neglene” kan give. Men det betyder ikke, at AI skal holdes ude af indkøbsafdelingen.
Hans opskrift er kort: “Mennesket først og mennesket sidst, og så kan der komme noget AI i mellemrummet,” fastslår han.
Det passer på mange måder ind i den større bevægelse, som IKA-formandskabet beskriver. Den offentlige udbudskonsulent får flere værktøjer, men også flere hensyn og fagområder at mestre. Og mens kunstig intelligens kan hjælpe med dele af arbejdet, bliver evnen til at forstå markedet, stille de rigtige spørgsmål og vurdere svarene ikke mindre vigtig. – Snarere tværtimod.
