Et flerårigt forsøg på at lade Molslinjen overtage færgedriften til Læsø med en ny elfærge er foreløbig endt uden en aftale.
Læsø Kommune oplyser, at vedståelsesfristen for Molslinjens tilbud er udløbet, uden at kommunen har kunnet skaffe den nødvendige finansiering. Tilbuddet er derfor bortfaldet.
Dermed bliver der ikke indgået aftale med Molslinjen på grundlag af det gennemførte forløb. Kommunen vil i stedet arbejde videre for at finde en anden model for den fremtidige færgedrift.
“Vi har meddelt transportministeren, at vi lader udbuddet falde. I forhold til det tilbud, som Molslinjen gav, så har vi ikke kunnet finansiere det,” siger Læsøs borgmester, Niels Odgaard (K), til TV 2 Nord.
Kommunen mangler ifølge borgmesteren mere end 300 mio. kr. til investeringen og yderligere 16-20 mio. kr. årligt til driften.
Markedet leverede – finansieringen gjorde ikke
Kommunalbestyrelsen besluttede i juni 2025 at arbejde videre med Molslinjens tilbud om en ny eldrevet færge mellem Læsø og Frederikshavn. Planen var, at selskabet skulle overtage sejladsen og indsætte en nybygget færge.
Kommunen har siden forsøgt at få staten til at bidrage med en større del af finansieringen. Det er ikke lykkedes, inden Molslinjens tilbud udløb.
Sagen adskiller sig derfor fra udbud, der strander på manglende interesse fra virksomhederne. Her havde kommunen en privat operatør og et konkret tilbud, men kunne ikke få økonomien bag aftalen til at hænge sammen.
Det gør sagen til mere end en lokal færgehistorie. Den rejser spørgsmålet, om landets mindste kommuner har en realistisk mulighed for selv at finansiere den grønne omstilling af kritisk transportinfrastruktur.
Den tidligere borgmester Tobias Birch Johansen (V) beskrev allerede i 2025 ruten som en opgave, der i sidste ende kan lande hos staten:
“Hvis noget i Danmark kan betegnes som kritisk infrastruktur, er det vores rute. Kritisk infrastruktur ender i sidste ende på statens bord, hvis den nuværende operatør ikke kan levere det nødvendige serviceniveau. Ingen ønsker, at staten skal drive ruten – ikke fordi vi har noget imod staten, men fordi vi lokalt har mest erfaring, og driften grundlæggende fungerer. Vi mangler blot finansiering,” sagde han til Danske Kommuner.
Gamle færger fortsætter
Læsø betjenes i dag af to dieseldrevne færger. Den ene har sejlet på ruten siden 1980, mens den anden blev indsat i 1997.
Fortsat dieseldrift kan samtidig blive dyrere i takt med indfasningen af CO₂-afgifter. Kommunen er derfor fortsat nødt til at finde en langsigtet løsning, selv om aftalen med Molslinjen ikke bliver gennemført.
Læsø Kommune oplyser, at arbejdet fortsætter i dialog med staten og andre relevante parter. Kommunen efterlyser en model, der både kan sikre den nødvendige kapacitet og gøre omstillingen økonomisk mulig.
Forløbet viser samtidig en grænse for offentlig-privat samarbejde: En privat leverandør kan tilbyde fartøj og drift, men kan ikke løse forskellen mellem projektets pris og kommunens økonomiske bæreevne.
Det næste spørgsmål bliver derfor, om staten vil hjælpe Læsø med en ny finansieringsmodel – og om løsningen i givet fald skal kunne anvendes af andre ø-kommuner med samme udfordring.
