Kommunernes behov for lånefinansiering til anlægsprojekter i 2027 er væsentligt større end de puljer, staten har stillet til rådighed.
38 kommuner har tilsammen ansøgt om lidt over én milliard kroner fra lånepuljen til det ordinære anlægsområde. Puljen indeholder 200 mio. kr. Kommunernes samlede ansøgninger svarer dermed til mere end fem gange det beløb, der kan fordeles.
Samtidig har 20 kommuner søgt om i alt 584 mio. kr. fra en særlig lånepulje til økonomisk vanskeligt stillede kommuner. Også denne pulje er på 200 mio. kr.
Tallene, som DK Nyt offentliggjorde 12. august, viser et betydeligt spænd mellem kommunernes ønsker og den statsligt fastsatte låneramme.
Økonomi- og Indenrigsministeriet skriver i sit budgetbrev til kommunerne:
“Lånepuljen for 2027 på det ordinære anlægsområde udgør 200 mio. kr. Puljen er målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation.”
Den særlige pulje er ifølge ministeriet målrettet borgernære og grønne anlægsinvesteringer i kommuner, der inden for de seneste år har opfyldt kriterierne for at modtage særtilskud som særligt vanskeligt stillede.
Ansøgninger viser kommunernes projektpipeline
Tallene siger ikke i sig selv, hvilke bygge- eller velfærdsprojekter der bliver udskudt. En lånedispensation er heller ikke en bevilling eller en beslutning om at gennemføre et udbud. Men kommunerne skulle som led i ansøgningen oplyse projektnavn, formål og forventede anlægsudgifter i 2027.
Ansøgningerne kan derfor give et tidligt billede af den kommunale projektpipeline – og af de projekter, som risikerer ikke at komme på markedet, hvis kommunerne får afslag eller kun modtager en del af det ansøgte beløb.
Det er relevant for entreprenører, rådgivere, teknologileverandører og virksomheder på velfærdsområdet. Hvis eksempelvis skolebyggeri, energioptimering, klimatilpasning eller nye velfærdsfaciliteter er afhængige af lånedispensation, kan ministeriets fordeling få direkte betydning for efterspørgslen i lokale leverandørmarkeder.
Presset opstår, selv om regeringen og KL har aftalt en samlet kommunal anlægsramme på 22,3 mia. kr. i 2027. Heraf kan otte mia. kr. anvendes til blandt andet renovering af skoler og bedre rammer for dag-, fritids- og klubtilbud.
Ansøgningstallene peger dermed på, at den samlede nationale anlægsramme ikke nødvendigvis løser finansierings- og likviditetsproblemerne i den enkelte kommune.
