Når Incita offentliggør sin arbejdsgiveranalyse 2026 baseret på 585 besvarelser fra ligeså mange virksomheder, er det let at hæfte sig ved de opsigtsvækkende tal om handicap og diskrimination. Men læser man hele rapporten, tegner der sig også et andet billede.
50 procent af de adspurgte virksomheder har haft ansatte i fleksjob inden for det seneste år, mens 46 procent har haft borgere i virksomhedspraktik. Samtidig svarer 60 procent, at de kan forestille sig at ansætte en medarbejder i småjob.
Tallene i rapporten peger på, at mange virksomheder allerede er en aktiv del af den rummelige beskæftigelsesindsats eller på vej til det.
Motivation slår kompetencer
Et af rapportens interessante fund er arbejdsgivernes syn på praktik.
Når virksomhederne vurderer, om de vil tilbyde virksomhedspraktik til mennesker med særlige behov, svarer 46 procent, at motivation er det vigtigste kriterium. Kun 11 procent peger på kompetencer som det afgørende.
Ved lønnede ansættelser er billedet mere traditionelt, men også her vægter motivation næsten lige så højt som faglige kvalifikationer. Det udfordrer forestillingen om, at vejen til arbejdsmarkedet først og fremmest går gennem stadig flere afklarings- og opkvalificeringsforløb.
Det egentlige problem ligger måske et andet sted
For samtidig med den store åbenhed viser analysen et markant hul mellem ordninger og virkelighed.
90 procent af arbejdsgiverne kender fleksjobordningen, men kun 14 procent anvender de handicapkompenserende ordninger, og næsten halvdelen kender dem slet ikke.
Det betyder, at mange arbejdsgivere ikke ved, at de kan få hjælp til eksempelvis personlig assistance, mentorstøtte eller hjælpemidler.
Et OPS-paradoks
Netop her opstår rapportens måske vigtigste OPS-perspektiv.
I årevis har kommuner, jobcentre og staten opbygget støtteordninger, der skal gøre det lettere at ansætte mennesker med handicap og særlige behov. Men hvis virksomhederne ikke kender værktøjerne, virker de ikke efter hensigten.
Dermed bliver spørgsmålet ikke alene, om virksomhederne er rummelige nok. Spørgsmålet bliver også, om det offentlige lykkes med at bygge bro mellem ordningerne og arbejdspladserne.
Inklusion kræver mere end gode intentioner
Incitas analyse viser, at mange arbejdsgivere gerne vil tage et socialt ansvar, men rapporten viser også, at viljen ikke i sig selv skaber beskæftigelse.
Der mangler fortsat kandidater, vejledning, kendskab til ordninger og stærkere samarbejde mellem virksomheder, kommuner og beskæftigelsesaktører.
Derfor kan analysen læses som et argument for mere – ikke mindre – offentligt-privat samarbejde på beskæftigelsesområdet.
