Det nystiftede andelsfællesskab PLAndel er i gang med en konsolidering af deres position i almen praksis, før de har åbnet en eneste klinik.
Det kan man læse ud af en pressemeddelelse, hvor man offentliggør planen om at fusionere PLAndel og Vores Klinik i ét selskab – officielt for at styrke udvikling og investeringer, men også for at reducere det “klumpspil”, der er opstået på PLO’s banehalvdel ved at have to PLO-dominerede andelsvirksomheder i almen praksis.
Ifølge pressemeddelelsen er rationalet klart:
“Nu kræver næste skridt både investeringer og større skala, og derfor er tiden nu inde til at samle kræfterne i ét selskab,” siger Henrik Idriss Kise, formand for PLAndel.
Hos Vores Klinik lyder det tilsvarende:
“Med fusionen får vi bedre muligheder for at videreudvikle løsningerne og skabe endnu mere værdi for klinikkerne,” siger næstformand Holger Olaf Kjær.
Internt overlap skabte risiko for konkurrence
Bag formuleringerne om “skala” og “fælles løsninger” tegner der sig dog et mere strukturelt billede: De to organisationer opererer på samme marked, med samme ydelser – og har i vidt omfang de samme personer på centrale ledelsesposter.
En gennemgang af bestyrelserne viser nemlig markante personsammenfald:
- Henrik Idriss Kise sidder både i PLO’s bestyrelse og er formand for PLAndel
- Jørgen Skadborg, formand for PLO, sidder også i PLAndels bestyrelse
- Camilla Høegh-Guldberg har en særlig central rolle med plads i alle tre: PLO, PLAndel og Vores Klinik
- Bruno Melgaard Jensen sidder både i PLO`s bestyrelse og Vores Klinik
Det betyder, at centrale beslutningstagere har haft roller på tværs af organisationerne – og i praksis har opereret i flere parallelle strukturer med samme formål.
Konstruktionen understreger også, at der er tale om en ren PLO-domineret virksomhedsform, hvor interesseorganisationen er på vej ud mellem to stole ved også at blive leverandør på et marked i udvikling.
Fra parallelle fællesskaber til én struktur
Fusionen kommer nemlig i en tid, hvor markedet for almen praksis i stadig stigende grad – men endnu ikke dominerende – organiseres i større enheder, og hvor nye aktører – både private kæder og lægedrevne fællesskaber – udfordrer den klassiske PLO-model, som ofte er blevet beskrevet som “Dr-Hansen-modellen”.
Læs også: Markedet for almen praksis er i bevægelse
PLO har selv meldt ud, at man vil etablere et “fælles, fagligt funderet alternativ til markedets kommercielle aktører” og dermed bevæger sig fra interesseorganisation til aktiv markedsaktør.
I den kontekst fremstår fusionen ikke kun som udvikling – men som oprydning.
Når to andelsmodeller med samme målgruppe, samme ydelser og delvist samme ledelse eksisterer side om side, opstår der en risiko for intern konkurrence, dobbeltarbejde og strategisk uklarhed.
Bevidst konsolidering
Set i det lys kan fusionen tolkes som mere end et praktisk samarbejde. Det må ses som en bevidst konsolidering for at samle magt, volumen og strategi i én struktur – før øvrige aktører på markedet udnytter det organisatoriske overlap og manglende fodslag på tværs af det andelsområde som PLO ønsker at styrke.
Pressemeddelelsen understreger, at der er behov for “betydelige investeringer og mere udvikling”, og at løsningerne fremover skal samles i PLAndel.
Samtidig får medlemmer af Vores Klinik mulighed for at overgå til PLAndel, mens den eksisterende struktur afvikles. Dette dog forudsat at medlemmerne i begge organisationer stemmer for fusionen på generalforsamlingerne i juni.
Mindre klumpspil – større slagkraft
Resultatet bliver potentielt én samlet andelsplatform for:
- vikarhjælp
- IT- og AI-løsninger
- administration og drift
– altså netop de funktioner, som både private kæder konkurrerer på.
Dermed reduceres ikke blot intern konkurrence i andelsmarkedet – men også forvirringsniveauet – For hvem skal man lige vælge som praktiserende læge, når nu begge andelsvirksomheder har PLO siddende i bestyrelsen.
Den problemstilling bliver nu potentielt lukket ned. Kort sagt: PLO rydder ikke bare op – de prøver igen at tegne banen op med kun et andels-tilbud til lægerne.
