Mens den politiske debat om botilbud i stigende grad har kredset om væksten blandt private aktører, er der ifølge brancheorganisationen LOS en anden – og mere langsigtet – bevægelse i gang.
Det fremgår af en analyse, som OPS-Indsigt har adgang til og som vi gennemgår i en anden artikel.
Den bevægelse som LOS lige nu iagttager larmer ikke på samme måde som debatten om de kommercielt private, men ifølge organisationens direktør kan udviklingen få langt større konsekvenser.
“Jeg ser socialområdet ligesom en skammel på tre ben – det kommunale, det private og så det her fonds- og selveje-ben. Og alle tre ben er vigtige for, at den kan holde balancen og give os et differentieret velfærdsmix,” siger direktør i LOS, Mads Roke Clausen.
“Vi filer det stille og roligt væk”
LOS’ egen analyse viser, at antallet af selvejende tilbud falder, mens særligt de private vokser. Isoleret set er faldet begrænset. Men ifølge direktøren er det netop det, der gør udviklingen farlig.
“Det er ikke en katastrofe i morgen, men hvis det fortsætter, så har man ligesom filet det hele væk på et tidspunkt,” siger Mads Roke Clausen.
Han peger samtidig på, at problemet ikke kun er, at nogle forsvinder – men at der næsten ikke kommer nye til.
“Der er næsten ingen fonde blandt dem, der bliver åbnet i dag. Det er for bøvlet, så væksten af nye tilbud går den forkerte vej.”
Kvalitet i top – men uden vækst
Ifølge LOS er det ikke tilfældigt, at organisationen reagerer.
For mens de selvejende står stille eller går tilbage, er det samtidig dem, der ifølge Mads Roke Clausen leverer noget af den højeste kvalitet på området.
“Hvis du kigger på de kvalitetsmålinger, tilsynet har lavet, så var det de selvejende og fonde, der havde den allerhøjeste kvalitet. De to andre aktørtyper ligger også godt men fonde og selvejende ligger på øverste hylde, kan du sige” forklarer Mads Roke Clausen.
Og det er netop kombinationen af høj kvalitet og manglende mulighed for at vokse, der bekymrer ham.
“Så på den ene side har du de i gennemsnit dygtigste i klassen kvalitetsmæssigt, men de står samtidig helt stille i vækstudviklingen – tværtimod går det den anden vej.”
Kapital – den skjulte barriere
Forklaringen er ifølge LOS ikke efterspørgslen, men rammevilkårene.
Særligt ét forhold går igen: Adgang til kapital.
“Der er ingen, der vil låne penge til en nystiftet fond,” siger direktøren og peger på, at ejerformen samtidig gør det vanskeligt for investorer at få afkast.
Hertil kommer, at det er tungt at opbygge en solid egenkapital helt fra nul, samtidig med at du finansierer udvikling og vækst.
Også for etablerede fonde kan det være svært at rejse kapital, påpeger LOS. Almindelige banklån er for eksempel ikke en farbar vej, fordi banken ikke kan kræve personlig garanti af en fond.
Men vanskelig adgang til kapital er ikke den eneste udfordring for nonprofit-tilbuddene. Ifølge LOS er der også brug for administrative forenklinger og mindre bureaukrati.
”Hvis man som fond for eksempel skal have ændret sine vedtægter, skal det både igennem Civilstyrelsen og Socialtilsynet, og det kan være nogle meget lange processer,” siger Mads Roke Clausen.
Et tab for både borgere og marked
Hvis udviklingen fortsætter, er konsekvensen ifølge LOS ikke kun færre aktører – men et dårligere marked.
“På et eller andet tidspunkt mangler vi den her kvalitet, og så er vi tilbage ved den her skammel, der vælter, hvis det ene ben svinder helt ind.”
Det handler også om valgmuligheder, understreger han:
“Det har jo også en betydning for de pårørende og kommunerne, at de har noget forskelligt at vælge imellem. Vi har god gavn af det her velfærdsmix vi har i dag og det skal vi også have i morgen,” lyder det fra Mads Roke Clausen..”
Er det for sent?
Selv om analysen peger på en tydelig retning, afviser direktøren, at løbet er kørt endnu.
“Jeg håber, vi er tidligt ude med vores analyse, så vi kan nå at agerer,” siger han.
Men Mads Roke Clausen lægger ikke skjul på, at billedet hurtigt kan ændre sig.
“Hvis man skruer det her billede fem år frem, så kan det godt begynde at være kritisk i forhold til, at man både mangler noget kvalitet, men også kommer til at mangle kapacitet.”
Kampen for det tredje ben
LOS’ svar er ikke særordninger, men det Mads Roke Clausen kalder “lige vilkår”.
Konkret ønsker organisationen bedre adgang til finansiering – blandt andet via statsgaranterede lån på linje med ordninger på ældreområdet, hvor der bl.a. er afsat en årlig pulje til støttet byggeri af friplejeboliger, som netop er målrettet det selvejende område.
“Vi siger jo ikke, at der skal særordninger til for de selvejende og fonde. De skal bare have samme mulighed for at kunne tiltrække finansiering, som fx. kommunerne, der har fået en lånepulje på 1,5 mia til at udvide. Her kunne vi godt se samme mulighed for fonde og selvejende som en løsning.
Bag det ligger en mere grundlæggende pointe: At markedet ikke bør udvikle sig så det ene ben falder af stolen.
“Hvis vi i velfærdsdanmark bliver for afhængige af enten den offentlige eller kommercielle sektor, så er det ikke godt for nogen – hverken dem, der har brug for hjælp eller for skatteyderne. – Vi har brug for lige muligheder for de selvejende og fonde,” slutter Mads Roke Clausen.
OPS-Indsigts take
Interviewet med LOS-direktøren flytter dermed fokus i en debat, der længe har været ensidigt rettet mod de private aktører.
Spørgsmålet er ikke kun, hvem der vokser. Men også, hvem der ikke gør.
Og om en stille forskydning i markedet – drevet af kapital og rammevilkår – på sigt kan ændre det velfærdsmix, som både politikere og aktører ellers hylder.
