I de sidste uger af kommunalvalgkampen har alle landets lokalpolitikere fået tilsendt en hvidbog. Afsenderen er paraplyorganisationen – FOBU – der driver selvejende og private daginstitutioner.
Med dokumentet rykker organisationen markant ind i det politiske felt på linje med Dansk Industri og Dansk Erhverv.
Hvidbogen, med titlen “Frisæt, anerkend og inddrag private og selvejende dagtilbud”, er et strategisk stykke politisk kommunikation, der kobler sig direkte til regeringens frisættelsesdagsorden.
Men FOBU gør det med en OPS-vinkel, hvor civilsamfund, frihed og fællesskab forbindes med en økonomisk dagsorden om ligebehandling.
Et dobbelt budskab
Kernen i hvidbogen er enkel: FOBU vil have lige tilskud, færre kommunale koncepter og mere lokal frihed.
Men netop her ligger den centrale spænding. Organisationen argumenterer på den ene side for, at de selvejende og private dagtilbud leverer bedre kvalitet for færre penge, og på den anden side for, at de udsultes af lavere tilskud og derfor må have mere.
Læs også: FOBU-direktør: Vi arbejder bevidst på to fronter – frihed og finansiering
Det bliver aldrig helt tydeligt, om de ønsker en principiel ligebehandling – eller et økonomisk løft. FOBU bruger konsekvent DI’s og CEPOS’ analyser som dokumentation for uretfærdige tilskud, og bevæger sig dermed tæt på erhvervsorganisationernes argumentation om “pengene skal følge barnet.”
Underfinansieret administration
Et af FOBU’s mest konkrete argumenter handler om administration.
Ifølge organisationens gennemgang af Danmarks Statistiks tal bruger kommunerne i gennemsnit over fem procent af deres dagtilbudsudgifter på administration, mens de selvejende ifølge lovens tilbagefaldsregel kun får to procent.
“Det er en forskel, der blev fastlagt i 2007, men som ikke afspejler nutidens krav til datasikkerhed, it og HR,” skriver FOBU og kalder satsen for en udhulingsfaktor. Organisationen mener, at det ikke handler om at nå kommunernes niveau, men om at få en justering, der matcher de faktiske opgaver.
Men det handler ikke kun om administrationstilskud. I flere kommuner beregnes driftstilskuddet til selvejende og private dagtilbud for eksempel som et gennemsnit på tværs af dagpleje (billigere) og
institutioner (dyrere). Resultatet er, at private og til dels også selvejende vuggestuer og børnehaver
får lavere tilskud per barn end de kommunale tilbud med samme opgave,, skriver man i hvidbogen.
Civilsamfundsfortælling med erhvervspolitisk bund
Retorisk præsenteres de selvejende institutioner som ildsjælenes og forældrenes dagtilbud – et stykke dansk foreningskultur i børnehøjde.
Men samtidig bærer hvidbogen præg af en systematisk branchepolitisk tænkning, hvor civilsamfundet gøres til en produktionsform i konkurrencen om offentlige midler.
Det er en transformation, der også ses i andre dele af velfærdssektoren, hvor paraplyer og organisation som fx. Daginstitutionernes Lands-Organisation – DLO i stigende grad agerer som erhvervspolitiske brancheaktører – og ikke blot som pædagogiske fællesskaber.
Frisættelse med fælles standarder
Hvidbogen kritiserer kommunerne for “konceptstyring” og dokumentationskrav. Man oplever her, at der de seneste år har der været en markant vækst i kommunernes brug af pædagogiske koncepter og metoder som KIDS, NEST og Tryghedscirklen, hvilket pædagogernes fagforbund BUPL gentagne gange også har gjort opmærksom på.
Men samtidig at FOBU vil frigøres for de mange koncepter, så efterlyser organisationen fælles målinger og gennemsigtighed på tværs af kommuner.
Det efterlader en åben diskussion:
Kan man ønske sig frihed fra styring og samtidig kræve ensartede standarder for kvalitet og tilskud?
FOBU’s svar ligger implicit i teksten – de ønsker frisættelse fra kommunal detailstyring, men ikke fra nationale sammenligninger. Et klassisk dilemma i frisættelsespolitikken, hvor “frihed” let kan blive et nyt ord for central ligestilling.
Et udspil med strategisk adresse
Med hvidbogen placerer FOBU sig i et krydsfelt mellem civilsamfund, erhvervsliv og politik.
Budskabet er formuleret til kommunalpolitikerne, men retter sig reelt mod det nationale reformspor – hvor frisættelse, gennemsigtighed og partnerskaber er de nye nøgleord.
Set i et OPS-perspektiv er FOBU’s hvidbog et partsindlæg og et strategisk positioneringspapir, hvor organisationen søger en ny rolle som medspiller i fremtidens kommunale velfærd – på linje med de store erhvervs- og brancheorganisationer.
Næste artikel i serien samler op på samtalen med FOBU’s direktør, Claus Thykjær, der erkender, at organisationen “kører dobbelt” – på visse punkter – og forklarer, hvorfor det ifølge ham er en bevidst strategi.
