Da meldingen om lukningen af CO-PI ramte offentligheden, fulgte en officiel forklaring om andre aktører, der nu løfter opgaven.
Men bag kulissen er billedet et andet, fortæller den tidligere direktør Pia Gjellerup, som gerne kommenterer på forløbet i kølvandet på hendes fratrædelse.
“Det er ikke, fordi man ikke må træffe svære beslutninger som ledelse. Men man må ikke snyde folk. Det er helt afgørende at stå ved, hvad man gør – særligt når man lukker en institution.”
For ifølge hende var lukningen ikke planlagt åbent – hverken over for medarbejdere eller hende selv, hvor hun i sommers meddelte CO-PI’s bestyrelsesformand, Lone Ank, at hun i en alder af 66 ville overveje at trække sig som direktør.
Bestyrelsesformanden kvitterede for tankerne på en mail, hvor hun tilkendegav, at det var et godt tidspunkt med lang tid til næste bevilling, hvilket ville give tid til at en ny direktør kunne sætte sig i stolen. Efterfølgende fortalte bestyrelsesformanden på et møde, at stillingen skulle slås op.
Læs også: Læs også: Når innovationskapital afvikles i stilhed – Likvideringen af CO-PI
Men det skete ikke – I stedet tog det, som skulle være en rolig fratrædelse, en helt anden drejning.
Ville have lukket selv – hvis hun var blevet fortalt sandheden
Det er uklart for Pia Gjellerup, hvornår nogen har fået tanken om at lukke CO-PI, men hun har en klar fornemmelse af, at det allerede var klappet af på de indre linjer mellem ejerne af CO-PI, i måneden mellem, at hun sagde op og fratrædelsen.
Ved Pia Gjellerups afskedsreception den 29.09.2025, anede ingen medarbejdere, at der foregik et andet spil.
Læs også: Afsked med en pioner: Pia Gjellerup gav innovation en stemme
Men kunne man forestille sig, at “Ejerne” med deres handling ville beskytte hende eller undgå, at hun modsatte sig en nedlukning?
Her er Pia Gjellerup ganske nøgtern. “Lukninger og nedlæggelser af institutioner er et vilkår, som du må leve med i denne her verden, når du er direktør. Hvis nogen stopper for pengestrømmen, så er det jo et valg,” siger hun og fortsætter;
“Hvis man havde fortalt mig, at CO-PI skulle lukke, så havde jeg jo haft to valg. Enten spillede jeg med eller også havde jeg sagt nej tak til opgaven og det ville have stillet bestyrelsen i et meget bedre lys end nu.”
Forklaringen er den, at havde hun sagt nej tak til at lukke CO-PI, så havde der været rene linjer. Hun var gået ud af døren og så var det kapitel lukket og nogen andre havde taget opgaven.
“Men jeg er rimelig sikker på, at jeg havde sagt ja til at lukke CO-PI, hvis man havde sagt: Vi kan ikke undgå at lukke – hvordan gør vi det ordentligt? – Så havde jeg taget den opgave på mig. Jeg ved, hvad det kræver, for jeg har prøvet det før,” fortæller hun.
Det som generer Pia Gjellerup en lille smule, er hendes oplevelse af, at hun efter hendes egen åbning, for en samtale om fratrædelse, blev lokket til at opsige sin stilling under falske forudsætninger.
Embedsværk uden mod og uden ejerskab
Den del af forløbet, der generer hende allermest, er ikke, at hun blev lokket til at fremskynde sin opsigelse, eller selve beslutningen om nedlæggelse – men måden den blev eksekveret på.
“Det opportunistisk at sige ét til medarbejderne og noget andet udadtil,” siger hun og peger på, at medarbejderne har fået en oplysning om at det drejede sig om økonomi og på hjemmesiden, skriver man lige ud, at deres arbejde løses allerede af andre aktører.
“Det undergraver troværdigheden til embedsværket,” fortæller Pia Gjellerup og peger på, at set i bakspejlet, er processen blevet styret med lukkede kort, uklare referater og uden vilje til at tage ansvar for beslutningen.
“Det her er ikke værdigt for centraladministrationen. Hvis man træffer en beslutning – så skal man stå ved den. Det gør man for medarbejdernes skyld, for organisationens skyld, og for sin egen integritet,” lyder det.
Staten trækker sig – og forstår ikke konsekvensen
Samtidig mener Pia Gjellerup, at lukningen er et symptom på noget større: en stat, der ikke længere ønsker – eller forstår – rollen som neutral innovationsaktør på tværs af sektorer.
“Staten er ikke interesseret i at tage ansvar for, at den store offentlige sektor skal arbejde på tværs og sammen med den private sektor om innovation. Og jeg tror faktisk ikke, at beslutningstagerne forstår, hvad de afvikler,” siger Pia Gjellerup.
Hun peger især på fraværet af en national motor for skalering:
“Innovation sker ikke af sig selv. Folk sætter sig ikke sammen spontant for at løfte ting i fællesskab. Hvis ikke nogen tager stafetten og samler kræfterne, så får vi et hav af gode løsninger – som risikerer ikke at blive til noget, eller i bedste fald skal afprøves i et større antal kommuner, inden de slår igennem.”
Konsekvensen: Fra skalering til tilfældighed
CO-PI’s arbejde med skaleringsprocesser – fx emissionsfri arbejdsmaskiner og velfærdsteknologiske forløb – var i hendes øjne netop et brud med “pilotkulturen”.
“Vi har længe haft kommuner og virksomheder, der finder gode løsninger. Men uden skaleringskraft dør det lokalt. Det er ikke manglende talent – det er fravær af struktur og stimulation og det var en af CO-PI`s forcer.”
Lukningen betyder, siger hun, at innovation igen bliver afhængig af ildsjæle og projektlogik.
“Så står vi dér: en kæmpe velfærdsopgave, grøn omstilling og massiv arbejdskraftmangel – og staten siger, ’det må andre klare’. Det er ikke en strategi.”
Spørger man Pia Gjellerup, om dette handler om personlig skuffelse, slår hun fast:
“Jeg ville selvfølgelig gerne have set dette arbejde fortsat, men ellers ville jeg gerne have været med til at lukke CO-PI ordentligt. – Men det her handler ikke om mig, det handler om, at man ikke smider innovationskapacitet væk og samtidig taler om behov for nye løsninger,” siger hun og fortsætter;
“Det er ikke statens opgave at være populær. Det er statens opgave at være redelig – og at tage ansvar for fælles udvikling. – Så nej jeg er ikke skuffet eller bitter – jeg er bekymret,” slutter hun.
Ministeriet: “CO-PI`s viden vil leve videre”
OPS-Indsigt har i forbindelse med udarbejdelse af denne artikel bedt bestyrelsesformand for CO-PI, Lone Ank (udpeget af Erhvervsministeriet), om at kommentere lukningen og Pia Gjellerups kritik. På vegne af bestyrelsesformanden svarer Erhvervsministeriet skriftligt:
“Arbejdet med offentlig-privat innovation finder sted på flere niveauer. CO-PI har løftet en vigtig opgave, som andre aktører nu skal bygge videre på – det gælder på tværs af ministerier, partnerskaber, erhvervsklynger og innovationsnetværk.”
Ministeriet understreger, at innovationsdagsordenen fortsætter:
“Erhvervsministeriet er fortsat optaget af innovationsdagsordenen, for eksempel i life science strategien og arbejdet med den digitale taskforce. Innovation og tværgående samarbejde er i dag blevet en naturlig del af det offentlige arbejde på tværs af sektorer, ikke mindst takket være CO-PI’s indsats.”
Ifølge ministeriet vil den viden, CO-PI har udviklet, “leve videre i de respektive miljøer”.
OPS-Indsigt har desuden spurgt, hvem der nu har ansvaret for at sikre skaleringskraft på tværs af sektorer – herunder i mellemrummet mellem stat, kommuner, regioner og private aktører. Det spørgsmål er ikke besvaret konkret.
