Herlev Kommune har sat punktum i den lange føljeton om Hammergården.
Kommunalbestyrelsen har sidst i august godkendt aftalegrundlaget og et Skema A med Herlev Boligselskab v/KAB, så byggeriet af det nye plejecenter endelig kan gå i gang. Dermed er det endeligt slået fast, at projektet realiseres som alment byggeri og ikke efter den såkaldte Herlev-model, hvor PensionDanmark skulle have stået som investor og bygherre.
”Da jeg tiltrådte som borgmester i januar i år, var en af mine vigtigste opgaver at finde en holdbar løsning for Hammergården. Det er vi lykkes med, fordi vi har trukket på de stærke kræfter i den almene boligsektor og fastholdt samarbejdet med PensionDanmark,” siger borgmester Marco Damgaard i en pressemeddelelse.
Læs også: Fra velfærds-kinderæg til almen løsning: Herlev-modellens livsforløb
216 plejeboliger og servicearealer
Plejecenter Hammergården får 216 plejeboliger på hver 66 m² samt 9.845 m² servicearealer, der skal rumme aktivitetscenter, genoptræning, helhedspleje, køkken, kantine og administrative funktioner. Kommunen har fuld anvisningsret til boligerne og indgår en 32-årig lejekontrakt på servicearealerne.
De samlede anlægsudgifter er estimeret til godt 500 mio. kr. Kommunen bidrager med et grundkapitalindskud på 50 mio. kr., mens resten finansieres via realkreditlån og beboerindskud, fremgår det af referatet fra kommunalbestyrelsesmødet.
Nyt bymiljø og ikke et ord om modellen
Projektet kobles med opførelsen af ca. 125 familie- og 50+ boliger i området, hvilket ifølge kommunen skal skabe et levende bymiljø med aktivitet på tværs af generationer.
”Det er tiltrængt for beboerne og pårørende at få noget afklaring om et projekt, som vi har snakket om i lang tid. Jeg er glad for, at vi nu har en køreplan og en tidsplan at forholde os til,” siger formand for Sundheds- og Voksenudvalget Gitte Friberg Bomholdt.
Valget af en almen løsning betyder, at Herlev-modellen i praksis er opgivet. Hvor modellen tidligere blev omtalt som et ”velfærdspolitisk kinderæg” og en mulig genvej uden om friplejesektoren, er projektet nu landet solidt inden for rammerne af almenboligloven.
Dermed kan man konkludere, at enten er Herlev-modellen død – eller også er den blevet almen.
På LinkedIn glæder administrerende direktør Jens Elmelund sig over, at kommunen har valgt en almen løsning, for at sikre plejeboliger til de ældre.
“Derfor glæder vi os i KAB over, at plejehjemmet Hammergården i Herlev bliver et alment projekt med Herlev Boligselskab som bygherre,” skriver han blandt andet.
Han ser frem til samarbejdet med Herlev Kommune og borgmester Marco Damgaard, men undgår elegant på noget tidspunkt at nævne hele sagen om Herlev-Modellen.
Rykket fra 2025 til 2029: Fire års forsinkelse
Da Herlev-modellen blev lanceret i 2021, var tidsplanen, at Hammergården skulle stå færdigt i 2025.
Med den nye aftale er første spadestik rykket til 2027 og indflytning til 2029.
Det betyder, at de ældre borgere i Herlev må vente mindst fire år længere på de nye plejeboliger – et tydeligt billede på, hvordan juridiske uafklarheder og politiske diskussioner kan forsinke selv presserende velfærdsbyggerier.
