Fragmenteret OPS-fokus – børnene går forrest i finanslovsforslaget 2026

Selvom offentlig-privat samarbejde er nævnt enkelte steder i finanslovforslagets 3500 sider for 2026, er omtalen fragmenteret og uden strategisk gennemslagskraft. 

Det tydeligste OPS-fokus ses i forhold til lidt omkring friplejeboliger og innovationspuljer, men generelt fungerer private aktører mest som ”driftshjælpere” i enkeltstående initiativer og i forvejen eksisterende aftaler.

Derimod fylder børn og unge ikke overraskende markant efter regeringens seneste ugers fokusering. Regeringen investerer massivt i daginstitutioner, sænker forældrebetalingen og løfter pædagogisk personale – og netop dette prioriteres eksplicit i pressemeddelelsen fra Finansministeriet:

“Med finanslov­forsla­get vil vi forbedre danskernes hverdag og gøre Danmark stærkere. Jeg er særlig glad for, at vi både afsætter penge til pædagogisk personale i vores daginstitutioner samtidig med, at vi sænker forældrebetalingen,” lyder det fra Finansminister Nicolai Wammen.

OPS-perspektiver – kun i glimt

Selvom erhvervs- og dermed OPS-perspektivet – i ministerens ord – også handler om at gøre det “lettere at drive virksomhed,” fremgår der ingen overordnet ramme for public-private partnerskaber. Der er snare tale om, at man afhjælper erhvervslivet, det man betragter som byrder, for som økonomiminister Stephanie Lose formulerer det:

“Det her finanslovforslag skal være med til at gøre det billigere at være dansker, lettere at drive virksomhed og skabe øget tryghed og sikkerhed i Danmark. Vi tager et opgør med det bøvl og bureaukrati, som små- og mellemstore virksomheder i alt for lang tid har kæmpet med”.

Finanslovsforslaget tegner et billede af en regering, der prioriterer velfærdsløft, særligt inden for børneområdet, frem for at indføre nye strategisk indsatser for at øget det offentlig-privat samarbejde. 

OPS-perspektiver dukker som sagt kun op enkelte steder, og primært teknisk eller sektorbaseret, som i forhold til friplejehjemmene.

Går man efter med en tættekam, så kan man se, at der er afsat i 80 millioner kroner i 2026-2029 til at understøtte en kommende nationale strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen og det skal jo nok indkøbes et eller andet sted, ligesom fokus man har på at skabe et bedre forsvar, men det er ikke meget operativt i et samarbejdsperspektiv.

Hvilket står i skarp kontrast til det eksplicitte fokus på børn og daginstitutionsområdet – et valg, der formidles direkte og konkret i finanslovens kommunikation.

Faktaboks: Her nævnes OPS og private aktører

Hvis man tager de store velfærdsområder, digitalisering og erhverv og scanner ned over Finanslovsudspillet for 2026, så får, men ikke så meget med sig, hvis perspektivet er mere OPS og mere samarbejde og innovation mellem den offentlige og private sektor.