Skip to main content

Efter fire årtier med Grete Mikkelsen som drivkraft og ansigt udadtil har Gran Recovery and Health (GRH) taget næste skridt i generationsskiftet. 

I april udnævnte man Astrid Damgaard Ravnsbæk som ny administrerende direktør og nu etablerer man en egentlig bestyrelse i forbindelse med koncernens overgang fra anpartsselskab til aktieselskab.

Ved generalforsamlingen den 27. maj blev det vedtaget at omdanne GRH til et aktieselskab. Det er første gang, at hele virksomheden får en samlet bestyrelse – og det betyder samtidig et farvel til det advisory board, der har fungeret som strategisk sparringspartner for ledelsen siden 2022.

“Det er et stærkt hold, der er sat, som kan sikre en fortsat positiv udvikling for GRH i de kommende år,” lyder det fra stifter og næstformand Grete Mikkelsen i et presseopslag.

Familievirksomhed i forandring

GRH har været familieejet siden begyndelsen og har med over 300 medarbejdere udviklet sig til en koncern med fem specialiserede enheder. 

Klik her for at se hovedområder og tilbud
  • Granhøjens botilbud: 16 midlertidige og længerevarende botilbud i Odsherred og Midtsjælland, hvor behandling og beskæftigelse er integreret
  • Skovhus Privathospital: Danmarks første privatpsykiatriske hospital, der tilbyder behandling til børn, unge og voksne med kort eller ingen ventetid.
  • Løvdalens beskæftigelse: Tilbyder beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud samt STU-forløb, der understøtter en meningsfuld hverdag.Gran Recovery And Health
  • Skovhus krisecenter: Tilbyder akut støtte og midlertidigt ophold til kvinder i krise og deres børn, med specialiseret hjælp døgnet rundt.Gran Recovery And Health
  • Praktisk pædagogisk støtte: Granhøjens Omsorgs pædagogiske team yder støtte i henhold til servicelovens § 85.

Med næste generation – Tor Mikkelsen og Maria Olsen – som medlemmer af bestyrelsen, fastholder man familiens engagement, men åbner samtidig for professionel bestyrelse med eksterne medlemmer.

Den nye bestyrelsen ledes af tidligere advisory board-medlem Ole Arenfeldt Jensen og består desuden af Søren Kjærsgaard,  Astrid Damgaard Ravnsbæk, Grete Mikkelsen (næstformand).

Herudover har man tilført Katja Kayser, der en solid baggrund fra både kommunalt, regionalt og interessepolitisk niveau, som eksternt medlem i den nye bestyrelseskonstruktion.

Læs også: Erfaren topleder indtræder i bestyrelsen for Gran Recovery and Health

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind