Når friplejehjem etablerer sig i en kommune, har de i princippet ret til at gøre det uden aftale med kommunen, men det sker sjældent. For det meste er kommunen en væsentlig dialog- og samarbejdspartner, særligt hvis byggegrunden er købt af kommunen.
Det betyder, at friplejeleverandøren og kommunen kender hinandens forventninger i dybden, når plejehjemmet står færdigt.
Læs også: To nye friplejehjem skyder op i samme kommune – et stenkast fra hinanden
Men hvad sker der, når den fri etableringsret kobles med forventningen om, at kommunen efterfølgende skal dække omkostninger, kommunen ikke har haft nogen indflydelse på eller kunnet give råd om i byggeprocessen?
Og svaret på det spørgsmål kan få principiel betydning for hele friplejeområdet.
Men måske får vi snart en indikation på, hvordan svaret kunne se ud, for Hørsholm Kommune oplever præcis den her situation, fremgår det af et dagsordenspunkt til det politiske udvalg.
Ingen egentlig dialog – men en regning på bordet
Attendo planlægger at åbne et nyt friplejehjem på Kærvej i Hørsholm medio 2025. Plejehjemmet er placeret på en privat grund. Ifølge Hørsholm Kommune har der ikke været en egentlig dialog om projektets indretning, økonomi eller arealudnyttelse, inden byggeriet var langt henne og takstfastsættelsen er først nu på vej til politisk behandling.
Kommunen understreger i sin sagsfremstilling, at den ikke har været inddraget i planlægningen og derfor ikke har haft mulighed for at dele sine erfaringer med omkostningseffektiv indretning eller servicearealforhold.
Attendo har ifølge kommunen valgt at gøre brug af sin frie etableringsret – men kommer nu med et krav om en højere takst, end hvad den objektive beregning tilsiger.
Det bekræfter Attendos presseafdeling, da OPS-Indsigt henvender sig:
“Attendo och Hørsholm Kommune har en pågående dialog kring fastställandet av taxan för det nya friplejehemmet,” skriver man.
Her understreger man, at parterne arbejder konstruktivt på at finde en løsning, der er holdbar for både kommunen og for at sikre kvaliteten for de fremtidige beboere.
En objektiv takst – men Attendo vil have mere
Ifølge den fælles “nationale vejledning” for takstberegning, som KL og BDO har udarbejdet, skal taksten tage udgangspunkt i kommunens langsigtede gennemsnitsomkostninger for egne plejehjem. For Hørsholm betyder det en årlig takst på 626.000 kroner pr. plads – heraf udgør blot 12.000 kroner ejendomsrelaterede udgifter.
Men Attendo ønsker en årlig takst på 667.000 kroner – altså 41.000 kroner mere pr. plads. Det højere beløb skyldes, at investorerne har bygget, det Attendo beskriver som et moderne plejehjem med et serviceareal på 23 %, mod Hørsholms gennemsnit på blot 8,3 %.
Her er det værd at bemærke, at der er meget få, der har lavet undersøgelser af det gennemsnitlige serviceareal for plejehjem, (Ikke leve-bo-miljøer). I Aarhus er man kommet frem til en procentsats på 20% og hos LauritzenConsulting, som Attendo henviser til, har man i en undersøgelse afdækket, at det er mellem 15 – 25 pct.
Desuden er byggeomkostningerne steget meget de seneste år, hvilket har gjort hele byggeriet, herunder servicearealerne, dyrere. Og den kombination gør Attendos faktiske ejendomsudgifter er markant højere end kommunens, som i flere tilfælde bygger på ældre og afskrevne bygninger.
Et politisk dilemma
Det stiller kommunen i et dilemma. For på den ene side er taksten på 626.000 kroner beregnet fuldstændigt i overensstemmelse med gældende regler, hvilket Attendo også har erkendt over for kommunen.
“Vi er rigtig glade for at Attendo er enig i, at taksten er beregnet rigtigt ud fra KL’s vejledning,” siger velfærdsdirektør Jan Dehn til OPS-Indsigt.
På den anden side står et privat plejehjem med moderne faciliteter og højere faste udgifter – og beder om en takst, der ligger uden for kommunens nuværende økonomiske rammer ift. servicerammen, hvor pengene potentielt skal hentes fra.
Og her skal man ikke glemme, at kommunen har sparet en hel del millioner i anlægskroner, hvis kommunen var gået sammen med en almennyttig boligforening om at bygge et traditionelt kommunalt plejehjem.
Læs også: Københavns plejeboligplan på vej mod sammenbrud: Sølund er kun toppen af isbjerget
I dagsordensteksten står der direkte til politikerne: “Ønsker Kommunalbestyrelsen at hæve taksten, skal det dels besluttes til hvilket niveau taksten skal hæves, dels skal det besluttes hvordan takstforhøjelsen skal finansieres.”
“Vi har fulgt to spor i denne sag. Først har vi sikret os en fuldstændig rigtig beregning af taksten efter vejledningen. For det andet har vi ud fra en rimelighedsbetragtning og for at sikre alle nuancer omkring Attendos anmodning, bedt dem motivere deres anmodning,” siger Jan Dehn.
Kommunen vurderer, at en imødekommelse af Attendos ønske vil betyde en merudgift på ca. 1,2 mio. kroner årligt, hvis halvdelen af pladserne belægges af Hørsholm-borgere.
Spørgsmålet som indirekte rejses i dagsordenspunktet, er, om det er rimeligt, at kommunen skal dække denne forskel – når den teknisk set hverken har efterspurgt byggeriet eller haft mulighed for at påvirke dets økonomiske udformning?
Friheden forpligter?
”Friheden til at etablere sig må også indebære et ansvar for de valg, man træffer,” lyder det i dagsordensteksten. Der peges på, at Attendo har valgt at opføre et plejehjem med stort serviceareal og uden at trække på kommunens erfaringer med moderne leve-bo-miljøer, hvor netop et lavt serviceareal og tæt beboer-kontakt er i centrum.
Administrationen konkluderer, at merudgifterne i høj grad skyldes Attendos egne valg – og at kommunen ikke er forpligtet til at kompensere for disse. Kommunens egne beregninger viser, at ejendomsudgifterne kunne have været 33.800 kroner lavere pr. plads, hvis Attendo havde indrettet byggeriet som de kommunale plejehjem.
Attendo oplyser i et bilag til dagsordenspunktet, “I tilfælde af, at vi ikke har omkostningsdækning, er vi nødt til at; revidere, hvorvidt det er muligt at gennemføre opstarten i henhold til planen.” Underforstået, at man vil lade dele af plejehjemmet stå tomt i en længere periode.
Den betragtning er Jan Dehn uforstående overfor:
“Det vil undre mig, at der er god økonomi i, at lade være med at åbne pladserne,” siger han og tilføjer:
“Nu kender Hørsholm jo ikke Attendos egne beregninger, så der kan naturligvis være vilkår vi ikke kender til, som ligger bag den udmelding, men vores sigte er med denne sag, at skabe åbenhed, lave beregningerne på den rigtige facon og lade politikerne drøfte hvad de vil afregne i takst.”
Hos Attendo er man enig i, at knasten mellem de to parter vedrører servicearealerne, og skriver i den sammenhæng til OPS-Indsigt:
“Vi har respekt för kommunens synpunkter och är måna om att fortsätta samtalen i god anda. Det är därför för tidigt att spekulera i vilka konsekvenser en utebliven överenskommelse kan få.”
En sag med principiel rækkevidde
Mens den konkrete sag handler om et næsten færdigt friplejehjem i Hørsholm, hvis udfordringer, vi kommer til at følge, så berører sagen en bredere problemstilling.
Hvordan skal balancen være mellem kommunalt ansvar, indblanding og privat frihed på friplejeområdet? Og hvor går grænsen for, hvad kommunerne bør betale, når de ikke har haft indflydelse på omkostningsniveauet?
De spørgsmål skal nu drøftes politisk i Hørsholm – men svarene kan få betydning langt ud over kommunegrænsen.
