Efter syv måneders pause begynder Energinet igen at fordele kapacitet i det danske transmissionsnet.
I løbet af november får flere hundrede forbrugs- og produktionsprojekter besked om, hvorvidt de kan blive tilsluttet. Dermed bliver de nye politiske prioriteringskategorier og de nyligt godkendte krav til projekternes modenhed omsat til konkrete afgørelser.
Det kan man læse ud af en pressemeddelelse.
Genåbningen betyder imidlertid ikke, at alle projekter får den netadgang, de har ansøgt om.
Husholdninger, mindre virksomheder med et behov på højst 3 MW og kritiske funktioner som sundhedsvæsen, forsvar, vandforsyning og beredskab ligger i den første kategori. Energinet vurderer, at der er kapacitet til denne gruppe.
Mere usikkert bliver det for de store grønne investeringer.
Elektrificeringsprojekter står først
I første halvdel af november får projekterne i kategori 2 svar. Kategorien omfatter blandt andet elektrificering af industri, fjernvarme og transport samt vedvarende energi, biogas, CO₂-fangst og -lagring, brint og Power-to-X.
Der er anmeldt ønsker om at tilslutte 3,2 GW nyt forbrug og 4,2 GW ny elproduktion i kategorien. Alene det ønskede forbrug svarer til næsten halvdelen af Danmarks maksimale forbrug i den time, hvor belastningen er størst.
Energinet forventer, at hovedparten af de modne og netklare forbrugsprojekter kan få kapacitet. For producenter af strøm bliver billedet mere ujævnt. I nogle områder er der ifølge selskabet ikke plads til yderligere produktion på kort sigt.
Det betyder, at ellers sammenlignelige projekter kan få forskellige svar afhængigt af deres placering og belastningen af det lokale transmissionsnet.
Batterier og datacentre møder vanskeligere vilkår
Projekter i kategori 3 og 4 får først svar senere i november. Her findes blandt andet batteriparker og datacentre. Energinets foreløbige beregninger peger på, at det bliver vanskeligt at tilbyde disse projekter fuld netadgang.
I stedet vil Energinet forsøge at udvikle tilslutninger, hvor forbruget kan begrænses, når nettet er belastet.
Det kan eksempelvis ske gennem aftaler, hvor en virksomhed betaler en lavere tarif, men til gengæld må acceptere midlertidigt at miste hele eller dele af sin strømforsyning.
Dermed bliver netadgang ikke længere nødvendigvis en ensartet ydelse. Den kan få forskellig pris og kvalitet afhængigt af, hvor fleksibelt et projekt kan drives.
Energinet vil overbooke nettet
Energinet undersøger samtidig, om den eksisterende kapacitet kan udnyttes mere offensivt. Selskabet vil gennemgå transmissionsnettet område for område, optimere kapaciteten efter vind- og vejrforhold og forsøge at få eksisterende kunder til at afgive kapacitet, som de ikke anvender.
Energinets driftsdirektør, Søren Dupont Kristensen, sammenfatter ambitionen således:
“Vi jagter hver en megawatt.”
Energinet åbner desuden for at “overbooke” nettet. Det betyder, at selskabet kan tildele mere kapacitet, end der under alle tænkelige driftsforhold er til rådighed, og derefter håndtere konkrete kapacitetsproblemer, når de opstår.
Modellen minder om andre markeder, hvor en knap offentlig infrastruktur udnyttes hårdere, fordi alle brugere sjældent efterspørger deres maksimale kapacitet samtidig. Men modellen rejser også spørgsmål om, hvem der bærer risikoen, hvis flere virksomheder faktisk får brug for strømmen på samme tidspunkt.
Seks nye fleksibilitetsprodukter på vej
Energinet har anmeldt ét nyt fleksibilitetsprodukt til Forsyningstilsynet og vil sende yderligere fem til godkendelse inden årsskiftet. Produkterne kan blive afgørende for fjernvarmeværker, industrivirksomheder, batteriparker og andre store forbrugere, som ellers risikerer at vente på en fysisk udbygning af nettet.
Energinet investerer over 100 mia. kr. i transmissionsnettet og har knap 200 anlægsprojekter i gang. Udbygningen tager imidlertid flere år, mens virksomhedernes investeringsbeslutninger skal træffes nu.
DI Energis direktør, Troels Ranis, siger i en pressemeddelelse om situationen: “Alt for mange investeringer har været sat i bero.”
DI betegner genåbningen som nødvendig, men efterlyser samtidig en hurtigere national plan for energiinfrastrukturen. Green Power Denmark advarer om, at kapacitetsproblemerne kan fortsætte i flere år.
Risikoen flyttes ud til virksomhederne
Fleksibel netadgang kan få flere investeringer i gang uden at vente på nye højspændingsforbindelser. Men den økonomiske værdi afhænger af kontraktens præcise vilkår.
En lavere tarif hjælper kun en virksomhed, hvis besparelsen står mål med risikoen for produktionsstop, tabt varmeleverance eller manglende mulighed for at oplade og aflade et batteri på de mest profitable tidspunkter.
Det er endnu ikke offentliggjort, hvor ofte Energinet forventer at begrænse kunderne, hvor lang varslingen bliver, eller om virksomheder kan få kompensation ved indgreb.
De første afgørelser i november bliver derfor mere end en genåbning af køen. De bliver den første praktiske prøve på, om Energinet kan fordele en knap offentlig infrastruktur på en måde, som både beskytter forsyningssikkerheden og giver virksomheder et investerbart grundlag
