Da Hvidvasksekretariatet tidligere på ugen offentliggjorde sin kvartalsrapport for tredje kvartal, landede én oplysning tungt i debatten: 46 kommercielle sociale botilbud har fået mindst fem underretninger om mulig mistænkelig økonomisk adfærd i perioden 2021–2024.
Men siden da er rapportens data blevet omsat til overskrifter om udbredt kriminalitet, systematisk misbrug og svigt på botilbud. Flere aktører kobler rapportens tal direkte til omsorgssvigt og bandekriminalitet.
OPS-Indsigt gennemgår her, hvad rapporten faktisk dokumenterer – og hvad den hverken siger eller kan sige.
Hvad rapporten faktisk viser
Rapporten fra Hvidvasksekretariatet fokuserer på underretninger om mistænkelige transaktioner. Her er fem centrale fakta:
1) 301 kommercielle sociale botilbud er undersøgt
Der er tale om botilbud, som kommuner visiterer borgere til, og hvor ejere og selskaber indgår i det almindelige finansielle system. Og bemærk her, man har ikke medtaget de fondsdrevne, hvilket er interessant i betragtning af, at KL har medvirket til dataoplysninger i følge rapporten.
2) 46 botilbud har fået fem eller flere underretninger
Det svarer til ca. 15 procent af de undersøgte tilbud.
Det betyder ikke, at der er konstateret kriminalitet.
Hvidvasksekretariatet skriver direkte: “En underretning beviser ikke, at ejerne bag et kommercielt socialt botilbud begår økonomisk kriminalitet.”
Underretninger er kun indikatorer, der “ikke kan afkræftes”.
3) Økonomisk omfang: 2,7 mia. kroner
De 46 botilbud med høj underretningsaktivitet har samlet modtaget ca. 2,7 mia. kr. af i alt 13 mia. kr. udbetalt til området over fire år.
Tallet beskriver udbetalinger, ikke tab, svindel eller ulovlighed og man må forvente, at en stor del er gået til lønninger af det borgernærer personale og andre nødvendige omkostninger.
4) Brancheplacering
Botilbuddene placerer sig blandt de 15 brancher med flest underretninger — på linje med bl.a. nedrivningsbranchen og pizzeriaer.
Det er denne placering, flere har grebet i debatten, når der tales om “uhørte” sammenligninger, men det giver ingen mening, for markedsøkologien er vidt forskellig på tværs af de her brancher. Tallet siger nok snarer noget om, at nogen er begyndt at indberette mere og det er vel ikke dårligt?
5) I nogle tilfælde ses forbindelser til fakturafabrikker og kendt kriminalitet
Men rapporten dokumenterer ikke, hvor mange eller hvilke. Der nævnes ingen konkrete sager. OPS-Indsigt har været i dialog med National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og her er meldingen, at det vil være meget komplekst, at danne et sådan overblik.
Hvad rapporten ikke viser
Rapporten beskriver ikke:
- hvor mange af underretningerne, der har ført til politisager
- om midler faktisk er blevet misbrugt
- om der er sket svindel, hvidvask eller skatteunddragelse
- hvorvidt borgerne har oplevet svigt eller dårlig kvalitet
- hvilke botilbud der er tale om
- om de 46 tilbud er blevet undersøgt af tilsyn eller myndigheder
Hvidvasksekretariatet understreger selv, at det ikke kan se, hvad der sker i sagerne efter videregivelse til andre myndigheder. Derfor har OPS-Indsigt rettet henvendelse og afventer lige nu svar.
Hvad tidligere rapporter viser – og ikke viser
En vigtig pointe, der overses i debatten, er:
👉 Der er ingen tilsvarende analyser i de tidligere kvartalsrapporter.
De to foregående 2025-rapporter indeholder ingen omtale af sociale botilbud overhovedet.
Der er:
- ingen brancheopdeling
- ingen særskilt måling af botilbud
- ingen økonomiske opgørelser
- ingen analyser af udbetalinger
Fokus lå på andre områder: skattesvig, kædesvig, terrorfinansiering, kontantstrømme m.m.
Ser vi på årsrapport 2024, så nævnes botilbud kun som en del af et generelt afsnit om velfærdskriminalitet, men uden tal og uden nogen kvantitativ analyse.
Hvorfor er botilbud pludselig et fokusområde?
Fokus på botilbud er derfor nyt hos Hvidvasksekretariatet – i alt fald officielt – Derfor kan man ikke tale om en “eskalering” i data — området har simpelthen ikke været målt på denne måde før.
Flere forhold peger på, at Hvidvasksekretariatet har ønsket at:
- bruge underretninger til at kortlægge risiko i udsatte velfærdssektorer
- belyse mønstre på tværs af virksomheder
- identificere brancher, hvor særlige indikatorer optræder
Det betyder ikke, at problemet er nyt — men at datagenereringen er ny.
Debattens spring til “svindel” og “omsorgssvigt” hviler ikke på rapporten
I medier og på sociale platforme bruges rapportens tal som bevis for:
- omfattende svindel
- systematiske misbrug
- omsorgssvigt
- organiseret kriminalitet
- bandeknytninger
Rapporten dokumenterer intet af dette.
Den beskæftiger sig udelukkende med finansielle mistanker og advarer selv mod overfortolkning. Det er dog værd, at bemærke at vi på OPS-Indsigt i stigende grad inden for det sidste år er stødt på en bekymring blandt ledere, for at blive en host for kriminelle parasitter.
Vi har derfor i forbindelse med denne lille artikelserie, rakt ud til kilder på socialområdet og her fortæller flere både offentligt ansatte så vel som ikke-offentligt ansatte om oplevelser med tidligere kollegaer, der har ageret parasit for kriminelle.
Det vil sige, hvor den gængse forståelse er, at det er ejerne og selskabskonstruktionerne, der er en udfordring, så er parasit-modellen meget mere subtil. Som en virksomhed i virksomheden, der ikke nødvendigvis kan kontrolleres af ledelsen.
Det sætter kvartalsrapporten ind i et ny perspektiv, hvor den giver et nyt og vigtigt dataglimt ind i økonomiske mistanker på botilbudsområdet og vi må afvente hvad og om der handles på de mange underretninger.
Det efterlader spørgsmålet, hvad kan både den offentlige og den ikke-offentlige branche gøre uden at pege fingre af hinanden?
