En sag om kommunens rolle i forbindelse med Novo Nordisks jordopkøb har udviklet sig til en test af både forvaltningsetik, politisk tillid og lokal erhvervsstrategi i Kalundborg.
Senest har seks partier i kommunalbestyrelsen besluttet at sende sagen til Ankestyrelsen, det fremgår af en pressemeddelelse. Tre partier blev udeladt og kritiserer nu håndteringen. Det sker, samtidig med at valgkampen til kommunalvalget er under opsejling.
Sagen er interessant fordi den i et bredere OPS-perspektiv illustrerer en klassisk gråzone mellem myndighed og virksomhed.
Et OPS-makkerskab under pres
Kalundborg Kommune og Novo Nordisk har gennem årtier været tæt forbundet. Virksomheden beskæftiger over 6.000 mennesker i kommunen og er omdrejningspunkt i den berømte Kalundborg Symbiose, hvor industri, forsyning og kommune deler ressourcer og energi i et unikt cirkulært kredsløb.
Det tætte samarbejde har været en succeshistorie for dansk erhvervspolitik – men nu viser en sag rejst af Frihedsbrevet, hvor sårbar balancen er, når kommunal erhvervsudvikling møder forvaltningsretlige grænser.
Ifølge Frihedsbrevet og flere eksperter har en direktør i kommunen ved en konkret grundhandel optrådt, som om kommunen reelt bistod Novo Nordisk. Det skulle en række dokumenter og lydfiler underbygge.
Borgmester Martin Damm (V) afviser anklagen og understreger, at kommunen blot har “sat parterne sammen” og derefter trukket sig ud for at undgå en uetisk videresalgssituation, udtaler han til TV2ØST.
Flertallet vil have Ankestyrelsen ind – men uden oppositionen
I første omgang kunne beslutningen om at lade Ankestyrelsen se på sagen ligne en gestus for åbenhed. Men ifølge TV Kalundborg blev beslutningen truffet bag lukkede døre, og Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten blev ikke inddraget.
Martin Damm begrunder det med, at de tre partier udtalte sig i medierne, før de havde læst kommunens redegørelse – noget han kalder “useriøst”.
”Vi har jo haft en god tradition for, i Kalundborg Kommune, at man bliver klædt på, før man udtaler sig. Onsdag fik vi en redegørelse, men flere havde udtalt sig længe inden, at de overhovedet vidste, hvad det gik ud på. Hvorimod de partier, der er med, er partier, der respekterer, at man bliver orienteret, og så tager stilling. Det andet er lidt useriøst,” lyder svaret.
Men oppositionen ser anderledes på det:
“Når tre juridiske eksperter peger på, at vi kan være gået for langt, må vi have en uvildig undersøgelse. Det er dybt mærkværdigt, at de beslutter det uden os,” siger viceborgmester Tina Beck-Nilsson (S).
Dermed er flertallets beslutning blevet en del af selve konflikten: Hvem definerer, hvad der skal undersøges – og med hvilket udgangspunkt?
Det bør her bemærkes, at Martin Damm overfor TV2 ØST, har sagt, at henvendelsen til Ankestyrelsen er et forsvar mod den kritik, der har været af kommunens ageren fra Frihedsbrevet.
“Vi er forsvarsløse, når dokumentation ikke bliver brugt, og der i stedet fremsættes påstande, også mod navngivne embedsmænd,” siger borgmesteren og det giver jo et interessant perspektiv ift mediernes rolle mellem myndigheder, virksomheder og vinkel.
Fra samarbejde til partsrepræsentation
Set i et bredere OPS-perspektiv illustrerer sagen en klassisk gråzone. Kommunen skal på den ene side fremme lokal vækst, tiltrække investeringer og understøtte store virksomheder som Novo Nordisk, der udgør rygraden i lokaløkonomien.
På den anden side må kommunen ikke agere partsrepræsentant for en privat virksomhed – det er i strid med kommunalfuldmagten.
Når borgmesteren siger, at kommunen “satte parterne sammen”, bevæger man sig på kanten af netop den grænse, lyder det fra flere eksperter.
Systematisk praksis – en grænse
På baggrund af ejendomsoplysninger, mails og vidnesbyrd fra en lang række nuværende og tidligere grundejere i området, angiver Frihedsbrevet i en række artikler en praksis, der vurderes som problematisk.
Men det er mere kringlet end som så, for hvornår er kommunen neutral facilitator – og hvornår bliver en kommune en mægler for en stærk privat partner eller virksomhed i lokalområdet?
Svaret på det spørgsmål rækker langt ud over Kalundborg. Mange kommuner arbejder i dag med erhvervsfremme, klimapartnerskaber og grønne industriklynger, hvor rollerne mellem offentlig og privat er tæt vævet sammen. Kalundborg-sagen bliver dermed let en lakmustest for, hvor tydelig adskillelsen skal være.
En af de eksperter Frihedsbrevet har gjort brug af er juraprofessor Frederik Waage, der er ekspert i forvaltningsret ved Syddansk Universitet.
“Kommunen må gerne gennemføre en generel erhvervsudvikling. Men det er over grænsen, når kommunen har en systematisk praksis, hvor kommunen tilsyneladende bliver repræsentanter for Novo Nordisk,” lyder det fra Frederik Waage.
Der lige som os andre, nu må vente på svaret fra Ankestyrelsen.
En sag, der rammer midt i valgkampen
Timingen gør sagen eksplosiv. Kalundborg står foran et kommunalvalg i november, og oppositionens udelukkelse fra aftalen med Ankestyrelsen giver en oplagt fortælling i retning af: ”Et lukket flertal beskytter sig selv og Novo Nordisk”.
Samtidig kan flertallet – med borgmesteren i spidsen – bruge sagen til at signalere handlekraft og gennemsigtighed: “Vi har intet at skjule, derfor beder vi selv Ankestyrelsen kigge os efter i sømmene.”
For vælgerne kan sagen blive et spørgsmål om tillid og magt: Har kommunen været for tæt på sin største virksomhed – og hvem står reelt vagt om forvaltningsetikken, når det gælder lokale erhvervsgiganter?
En principiel prøvesten
Uanset Ankestyrelsens konklusion kommer Kalundborg-sagen til at få betydning ud over kommunegrænsen. Den stiller spørgsmålet:
Hvordan bevarer kommuner armslængde, når erhvervspartnerskaber bliver hverdagsstyring?
OPS-feltet bygger på samarbejde og gensidig tillid, men også på nødvendigheden af klare spilleregler. Når de udviskes, risikerer både kommuner og virksomheder at miste legitimitet – ikke på grund af jura, men særligt, hvis governance-kulturen bliver for tæt.
Kalundborg er måske – og det skal understreges – et ekstremt eksempel, men det er også et tidstypisk. I en tid, hvor offentlige og private aktører arbejder side om side i alt fra grøn omstilling til sundhed og velfærd – og lige her er der brug for en fornyet samtale om, hvor grænsen går mellem det gode samarbejde og den kedelige sammenblanding.
🔹 Kalundborg-sagen kort
- Sagen: Handler om Kalundborg Kommunes rolle i forbindelse med Novo Nordisks opkøb af erhvervsjord i byens østlige erhvervsområde.
- Kritikken: Ifølge Frihedsbrevet og flere eksperter har kommunen ageret som mellemmand i private handler – muligvis i strid med kommunalfuldmagten.
- Borgmesterens svar: Kommunen har ikke handlet forkert og har blot faciliteret kontakt mellem parterne.
- Politisk beslutning: Seks partier (V, K, R, DF, Kalundborglisten, Frit Borgerligt Fællesskab) har besluttet at bede Ankestyrelsen undersøge sagen.
- Uenighed: Tre partier (S, SF, Ø) blev ikke inddraget og kritiserer beslutningens lukkethed.
- Valgkontekst: Sagen falder midt i optakten til kommunalvalget 2025 og kan blive et centralt tema i debatten om lokal magt og erhvervsetik.
