Danmark har taget et afgørende skridt i opbygningen af en ny grøn infrastruktur. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har godkendt, at det første danske brintrør – det såkaldte Syvtal – kan gå i anlægsfasen.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Projektet, som løber fra Esbjerg til den tyske grænse ved Frøslev, bliver 133 kilometer langt og består af både nye rør og konverterede gasledninger. Med en eksportkapacitet på ca. 3 GW skal røret forbinde dansk havvind og PtX-produktion til et tysk marked, der allerede satser massivt på brint.
”Brintrøret er det skub, der skal sætte gang i det danske brinteventyr, hvis branchen også lægger hånden på kogepladen og booker den nødvendige kapacitet,” udtalte Lars Aagaard ved offentliggørelsen. Staten understøtter projektet med en låneramme på 6,9 mia. kr. og et driftstilskud på op til 10,6 mia. kr. over 30 år, så nu er det op til branchen mener han.
Hos Energinet Danmark tager man positivt imod meddelelsen, men underlader ikke i en pressemeddelelse at bemærke, at myndighederne ikke skal trække deres sagsbehandling for langt ud, hvis man skal nå det til deadline.
”Det er en vigtig og afgørende milepæl. Den politiske aftale om et dansk brintsystem har sat 2030 som mål for, hvornår brintrøret skal være klar, og derfor har vi en meget presset tidsplan. Det er vigtigt, at alle godkendelser og myndighedsbehandlinger kommer løbende og ikke trækker ud. Derfor er det er meget glædeligt, at vi nu har ministerens godkendelse,” siger Michael Linnemann Pedersen, områdeleder for bl.a. Brintudvikling i Energinet.
Branchen: Vi mangler ambitioner
Hos brintbranchen bliver nyheden om Syvtallet ledsaget af en meget konkret, men også noget forbeholden i et nyhedsopslag, hvor man nøgternt konstaterer, at “Businesscase for den første danske brintinfrastruktur godkendt”.
Den forbeholdne tone er måske ikke så mærkelig, for Direktør Tejs Laustsen Jensen har i flere debatindlæg henover sommeren i bl.a. EnergiWatch kritiseret regeringens tilgang til brintbranchen som uambitiøs og overkompliceret sammenlignet med Tyskland.
”I Tyskland har man en strategi, der roligt opskalerer andelen af grøn brint i transportsektoren også efter 2030. Den danske strategi holder sig til det absolutte minimum og stopper brat i 2030,” skrev han i august.
Han har også efterlyst, at regeringen omsætter analyser om grønne brændstoffer til konkret handling, særligt i forhold til at understøtte brugen i den maritime sektor.
Stiesdal: Usikkerhed får os til at droppe Danmark
Kritikken sættes nu i perspektiv af af handlinger i erhvervslivet. Stiesdal Hydrogen, der er blandt de profilerede danske aktører på brintområdet, meddeler i en artikel i Energy Supply, at de dropper store projekter i Danmark.
”Forsinkelser i netudbygningen og usikkerhed om brintrøret gør, at vi ikke vil sidde og vente på store projekter,” siger koncerndirektør Peder Nickelsen. Ifølge ham skrider de store 100 MW-projekter, fordi der mangler aftagere til brinten, og fordi infrastrukturen ikke er på plads.
Stiesdal satser i stedet på mindre projekter i størrelsesordenen 30–50 MW og på udenlandske markeder, hvor tingene bevæger sig hurtigere. Det skal desuden bemærkes at Stiesdals udmelding kommer dagen efter at ministeren har godkendt anlæg af “Syvtallet.”
Risiko for tomt rør
Dermed peger både branche og virksomheder på en grundlæggende udfordring:
Infrastruktur alene skaber ikke et marked. Hvis ikke efterspørgslen stimuleres, og rammerne for produktion og anvendelse bliver langsigtede og stabile, risikerer Syvtallet at blive en motorvej uden biler.
Hvor regeringen ser et grønt eventyr i støbeskeen, ser brintbranchen derfor behov for et bredere politisk løft, der matcher de investeringer, der nu graves ned i jorden.
Faktaboks: Syvtallet i tal
- Strækning: Ca. 133 km fra Esbjerg til Frøslev (45 km nye rør + 88 km konverterede gasrør)
- Kapacitet: Ca. 3 GW (nedre brændværdi)
- Pris: 6,9 mia. kr. (2025-priser) – finansieret via statslig låneramme
- Statsstøtte: Op til 10,6 mia. kr. i driftstilskud over 30 år
- Bookingkrav: Producenter skal binde sig for mindst 0,5 GW kapacitet i 2026
- Tidshorisont: Røret ventes færdigt i 2030
