Der er mørke skyer i horisonten for det danske plejeboliglandskab. En analyse fra Dansk Industri maler et tydeligt billede: Uanset hvordan man regner på det, vil behovet for plejeboliger stige markant frem mod 2035. Og hvis der ikke handles i tide, kan Danmark stå med en strukturel underforsyning af plejeboliger.
Læs også: Ældrebølgen: Demografien stikker af og plejehjemsbyggerierne halter bagefter
Vi har hørt, denne form for vejrudsigter før og skyerne i horisonten bliver fortsat mørkere, men modsat tidligere analyser operere denne analyse med mere end et scenarie og er derfor ganske interessant.
Ifølge analysen vil der i 2035 mangle mellem 4.500 og 18.700 plejeboliger, alt efter hvordan behovet blandt ældre udvikler sig. I det ene scenarie forudsættes det, at ældre fremover får brug for plejebolig på samme tidspunkt som i dag. I det andet scenarie antages det, at den tendens vi har set de seneste år – hvor ældre visiteres senere og måske sjældnere – fortsætter.
Selv i det mest optimistiske scenarie vil vi mangle tusindvis af boliger. Demografien er ubønhørlig, fremgår det af analysen, der er skrevet af DI’s chefanalytiker Andreas Fernstrøm.
Ældrebefolkningen vokser markant
Tallene taler deres eget sprog. Allerede i 2040 vil der være 178.000 flere danskere over 80 år end i dag. Og i 2050 er antallet af 80+ årige tæt på 600.000 – næsten en fordobling i forhold til 2024.
Selv hvis flere ældre bliver i stand til at klare sig selv længere, vil den massive vækst i antallet af ældre medføre et øget samlet behov for hjælp – og dermed plejeboliger.
DI advarer om, at mangel på boliger ikke kun er et fremtidsscenarie, men allerede mærkes i kommunerne i dag, hvor visitation og kapacitet er under pres.
Befolkningen deler bekymringen
En befolkningsundersøgelse, som Wilke har foretaget blandt 5010 dansker for DI, viser, at næsten 60 procent er bekymrede for, om de selv eller deres pårørende kan få en plejebolig, når det bliver nødvendigt. Blandt dem er over 20 procent meget enige i udsagnet.
Samtidig viser samme undersøgelse, at mere end 60 procent af danskerne ønsker flere private plejehjem, og en tredjedel mener, at der bør være private tilbud i alle kommuner.
Der er altså ikke kun tørre fremskrivninger på spil, men en udbredt folkelig uro – og efterspørgsel på alternativer.
DI: Friplejehjem er en del af løsningen
For at imødegå den stigende efterspørgsel foreslår Dansk Industri en markant udbygning af markedet for friplejehjem devet af private eller selvejende aktører uden for kommunal styring.
DI anbefaler desuden i et ny udspil, at mindst 25 procent af plejeboligerne i 2035 skal drives som friplejehjem, og at kommunerne fremover forpligtes til at lade ikke-kommunale aktører stå for en væsentlig del af nybyggeriet.
Friplejehjem belaster ikke kommunernes anlægsbudgetter og kan bygges hurtigere og med større fleksibilitet, påpeger DI. Men det kræver bedre rammevilkår, mere gennemsigtige afregningsmodeller og fair huslejeregler, hvis de private aktører skal på banen i større stil.
”Private investorer og plejevirksomheder står klar til at bidrage. Men vi skal have fjernet de juridiske og økonomiske barrierer, der i dag holder udviklingen tilbage,” lyder det fra branchedirektør Jakob Scharff i udspillet.
Strategiske partnerskaber og lokal koordinering
DI opfordrer også kommunerne til at etablere strategiske partnerskaber med private aktører, hvor byggerier tænkes i klynger og på tværs af kommunegrænser. I dag er markedet for plejeboligbyggeri præget af stor fragmentering og forskellig praksis, hvilket hæmmer skalafordele, kvalitet og innovation.
Derudover bør der ifølge DI skabes bedre overblik over det forventede plejeboligbehov i hvert lokalområde – og åbenhed om visitationspraksis og dækningsgrader, så både kommunale og private aktører kan planlægge mere langsigtet.
Analysen og udspillet fra DI kan læses som en opfordring – og en advarsel – til både statslige og kommunale aktører: Planlægningen skal op i tempo, og nye samarbejdsformer skal i spil.
