Fonden Mariehjemmene har netop lagt et regnskab for 2024 frem, der på overfladen vidner om den genrejsning, der blev signaleret sidste år efter et meget dårligt regnskab.
Læs også: Friplejeleverandør overlever dårligt regnskab for andet år i træk
Et overskud på knap 9 mio. kr. i 2024 og en genoprettet likviditet danner rammen for fondens egen fortælling i regnskabet om, at man igen er på vej mod stabilitet. Men under tallene lurer et andet billede: Et tab af samarbejdspartnere, uændret gældsrisiko og fortsatte spørgsmål om bæredygtigheden i fondens økonomiske fundament.
Fem hjem forlader fonden
I et internt nyhedsbrev, som OPS-Indsigt har adgang til, bekræfter bestyrelsesformand Anette Damgaard, at ”nogle af vores plejehjem og et bosted har truffet beslutningen om at forlade fællesskabet”.
Det drejer sig ifølge regnskabet om fem tilbud ud af de 21 tilknyttede institutioner, som har opsagt samarbejdsaftalen med virkning fra 1. januar 2025. Det betyder et årligt tab for fonden på 5,4 mio. kr. i administrationsindtægter – næsten 40 procent af Fondens samlede indtægter .
Det får ikke formanden til at slå alarm. I nyhedsbrevet siger hun:
“Det er jeg og hele Fondsbestyrelsen meget kede af. Dels fordi nogle af de hjem, der forlader os, er gamle Mariehjem (…). Dels fordi det indebærer et mindre fællesskab med færre medlemmer, hvilket betyder, at vi mister volumen og muskler.”
Fire års vækst er væk
Men det får ikke konsekvenser for fondens virke, hævder bestyrelsesformanden: “Nej, og det kommer jeg også ind på ved repræsentantskabsmødet,” udtaler Damgaard forud for mødet, der blev afholdt den 27 maj.
Af ledelsesberetningen fremgår det, at Fonden satser på, at det nye friplejehjem Alba Marie i Kolding med plads til 80 borgere, som åbner 1. juli 2025 vil bidrage med administrationsindtægter på DKK 1.900.000.
Det kræver dog fortsat en plan for tilpasning af fondens struktur og omkostninger med henblik på en fortsat god betjening af de resterende Mariehjem, som pr. 1. januar bliver reduceret med mere end den vækst af institutioner, fonden har haft de seneste 4 år på friplejemarkedet, hvor man har åbnet fire nye plejehjem, hvis man medtager Ida Mariehjemmet.
Et overskud med tekniske ben
Men hvad er egentlig op og ned i 2024-resultatet?
Regnskabet er i sig selv opsigtsvækkende – ikke fordi det er positivt, men fordi meget af forbedringen er regnskabsteknisk. En væsentlig del af resultatet skyldes tilbageførte nedskrivninger, værdiansættelse af ejendomsporteføljen og fravær af engangsudgifter, der prægede 2023.
Vi har i en anden artikel overordnet gennemgået de sidste tre års stigende pres på Fonden Mariehjemmene. Her bliver det tydeligt, at det regnskabsmæssige overskud i 2024, skyldes andet og mere end indtægter
Læs også: Tre år med stigende pres på Mariehjemmene
Samtidig forbliver fondens samlede kautionsforpligtelser uændret høje – 933 mio. kr., hvilket langt overstiger egenkapitalen og forpligter fonden over for eksterne långivere. Revisoren har da også taget forbehold og fremhævet væsentlig usikkerhed omkring fondens fremtidige drift.
Manglende navngivning – manglende transparens
Hverken regnskabet eller fondens ledelse nævner, hvilke fem institutioner der har valgt at trække sig.
På OPS-Indsigt er vi bekendt med, hvilke institutioner det drejer sig om fra forskellige kilder og har prøvet at få det bekræftet/kommenteret fra fondens direktør, men her har pressefunktionen alene bekræftet, hvad der kan læses ud af regnskabet.
Vi får den oplysning, at man har besluttet, at det er op til de hjem, det drejer sig om, at oplyse om deres udtrædelse af samarbejdet.
Det efterlader både offentlighed og potentielle samarbejdspartnere i uvidenhed om, hvem det handler om. På et marked hvor gennemskuelighed og tillid er en afgørende valuta, kan det vække bekymring, at fonden ikke adresserer dette mere åbent, når det nu allerede er et fakta.
Baggrunden for at de fem institutioner ønsker at træde ud, kan være forankrede i flere og måske lokale forhold, men i 2023 pålagde Fonden Mariehjemmene de tilknyttede institutioner et ekstra administrationsbidrag på omkring 3 mio. kr og uden dette ekstra bidrag ville fondens underskud i 2023 have været 8,2 mio. kr. i stedet for 5,2 mio. kr..
Genoprettet regnskab, men svækket position
Der er næppe tvivl om, at Fonden Mariehjemmenes centrale administration har arbejdet intenst med at stabilisere økonomien i løbet af 2024.
Men billedet af forbedring dækker også over, at fundamentet stadig er porøst: massive kautioner, institutionel afskalning og et fællesskab i forandring.
Overskuddet i 2024 bør derfor ikke læses som tegn på, at Fonden Mariehjemmene nu står på sikker grund – men snarere har skabt et pusterum i en igangværende rekonstruktionsproces, hvor det først i 2025 vil vise sig, om fundamentet kan bære.
