Aftalen om energirenovering af offentlige bygninger er en vigtig milepæl, hvis Danmark skal leve op til EU’s krav om at renovere 3 procent af den offentlige bygningsmasse årligt. Ifølge Dansk Industri (DI) er der økonomisk råderum til at løfte opgaven – hvis midlerne bruges strategisk og koordineret.
“Det er en rigtig god aftale, hvor jeg hæfter mig ved, at vi når målet inden for de eksisterende anlægsrammer. Staten, kommunerne og regionerne skal spille tæt sammen, så vi ikke risikerer, at ambitionerne drukner i silotænkning og lokale særprojekter,” siger Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri i en pressemeddelelse.
Tre millioner kvadratmeter skal opgraderes
Aftalen forpligter offentlige myndigheder til at renovere i gennemsnit 3 % af den samlede bygningsmasse om året frem til 2030, svarende til i alt ca. 3,9 mio. m² frem mod 2040. Målet er, at bygningerne bringes op til mindst energimærke B, i tråd med EU’s reviderede energieffektivitetsdirektiv.
Aftalen er indrettet, så staten, kommunerne og regionerne kan samarbejde og fordele indsatsen fleksibelt. Det betyder, at indsatsen kan målrettes dér, hvor behovet og effekten er størst, uden at alle aktører nødvendigvis skal levere præcis samme mængde renoveringer hvert år.
Det er vigtigt, at vi tager den virkelighed, som kommunerne og regionerne er i, med i ligningen, så vi skruer op for renoveringen der, hvor behovet, mulighederne og effekten er størst – og det er præcis det, vi gør med aftalen her, sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, da aftalen blev præsenteret.
Budgettet er der – men planlægning er afgørende
DI har udarbejdet en analyse der estimerer, at renoveringsbehovet i grundscenariet vil koste ca. 2,4 mia. kr. årligt. Det svarer til:
- 9,2 % af kommunernes anlægsramme
- 5 % af regionernes anlægsramme
Der er altså ikke behov for at udvide de økonomiske rammer, mener DI – men pengene skal bruges rigtigt.
“Vi skal bruge kræfterne der, hvor man får mest energirenovering for pengene, og det er branchen eksperter i at rådgive om. Kun sådan skaber vi reelle og målbare energibesparelser – uden at tvinge kommuner og regioner ud i uhensigtsmæssige økonomiske manøvrer,” siger Rasmus Brandt Lassen.
Byggebranchen står klar – men efterspørger plan og dialog
DI opfordrer til, at en national køreplan er klar senest i 3. kvartal 2025, så både offentlige bygherrer og private virksomheder kan forberede sig.
Branchen har kapaciteten, erfaringen og teknologien, men skal involveres tidligt for at sikre kvalitet og effektivitet.
“Vi har masser af virksomheder med høj ekspertise i energirenovering. Jeg appellerer til, at offentlige bygherrer allerede nu går i tæt dialog med branchen,” lyder det fra Rasmus Brandt.
En fleksibel model, der kan målrettes
Den politiske aftale lægger op til, at offentlige aktører (Stat, regioner og kommuner) arbejder sammen og fordeler renoveringsbyrden fleksibelt. Det er ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard en styrke ved aftalen:
“Vi skruer op for renoveringen der, hvor behovet, mulighederne og effekten er størst – og det er præcis det, vi gør med aftalen her, sagde ministeren ved aftalens præsentation.
KL’s formand Martin Damm supplerede med fokus på kommunernes rolle og understregede, at kommunerne allerede er i gang med energirenoveringer, og at den nye energimærkningsmodel vil gøre arbejdet mere anvendeligt.
Hos Danske Regioner fremhævede formand Anders Kühnau, at regionerne bidrager væsentligt gennem de omfattende sygehusbyggerier, som allerede har høje energikrav og dermed trækker i retning af målopfyldelse.
FAKTABOKS – DI’s perspektiv på energirenoveringsaftalen
- 🧱 Aftalen er positiv og nødvendig
- 💰 Det økonomiske råderum er til stede, hvis midlerne prioriteres klogt
- 🗓 DI anbefaler en køreplan senest Q3 2025
- 🤝 Tidlig og tæt dialog mellem offentlige bygherrer og byggebranchen er afgørende
- 📊 Fokus skal være: mest mulig energiforbedring pr. investeret krone
