”Aftalen sikrer, at patienterne fortsat kan modtage behandling i det private, når der er ventetid i det offentlige.”
Sådan lyder det fra Dorthe Mikkelsen, formand for Sundhed Danmark, i forbindelse med den netop offentliggjorte aftale mellem privathospitalernes brancheorganisation og Danske Regioner.
Læs også: Fra kriseaftale til samarbejdsstruktur: Det betyder den nye DUF-aftale i praksis
Aftalen træder i kraft 1. juni 2025 og betyder samtidig et farvel til den særlige Akutaftale, der blev indgået i begyndelsen af 2023. Den aftale blev udløst af lange ventelister og blev understøttet af en milliard kroner fra staten. Dengang var stemningen en anden – og ikke mindst prisen.
Rabat og frustration
Med Akutaftalen gik de private aktører med til at reducere priserne med op til 12 procent for at understøtte kapaciteten i det offentlige sundhedsvæsen. Men allerede året efter kunne man konstatere, at regionerne ikke brugte den private kapacitet i det forventede omfang.
“Vi er oprigtigt bekymrede for, hvad denne udvikling fører med sig. Med de tendenser vi ser, kan vi ikke andet end konkludere, at det i sidste ende rammer patienterne,”
sagde Jakob Rixen, branchedirektør i Sundhed Danmark, i marts 2024 til OPS-Indsigt.
Privathospitalerne oplevede her et fald i henvisninger, og flere måtte afskedige medarbejdere, selvom økonomien angiveligt var til stede i systemet. Det skabte en tydelig frustration blandt aktørerne.
Et opgør med akutlogikken
Hvor Akutaftalen blev betegnet som et nødvendigt kompromis, åbner den nye DUF-aftale for en mere langsigtet og fagligt funderet tilgang.
Ifølge Danske Regioner indebærer aftalen blandt andet, at patienterne i nogle tilfælde kan fortsætte behandlingen hos et privathospital, hvis kapaciteten i det offentlige ikke rækker.
Samtidig nedsættes der arbejdsgrupper for modernisering af specialeaftaler.
“Det handler om at følge den faglige udvikling indenfor det enkelte speciale – og om, at privathospitalerne skal ses i en sammenhæng med det øvrige sygehusvæsen,”
siger Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.
Afsked med takstreduktionen
Et vigtigt signal i aftalen er, at den midlertidige takstreduktion på 10 procent fra Akutaftalen ophører. I stedet indføres der en regelmæssig pris- og lønregulering, svarende til 2,59 procent fra 1. juni 2025.
Dermed fjernes det økonomiske greb, som en del private opfattede som en politisk nødvendighed i krisetid, men som reelt hæmmede incitament og muligheder for at investere i kapacitet og personale.
“Vi ser frem til det videre arbejde med modernisering. Det skal sikre en vigtig faglig udvikling i sundhedsvæsenet,” udtaler Dorthe Mikkelsen.
Fra nød til nødvendighed
Hvor privathospitalerne i 2023 blev trukket ind som en del af et politisk nødløsningsberedskab, bliver de her i 2025 en mere integreret samarbejdspartner. Det gælder både i specialisering, uddannelse og den grønne omstilling.
Eller som Michael Gram Kirkegaard, næstformand i Sundhed Danmark, sagde allerede i 2023:
“Det er den rigtige vej at gå, fordi vi kommer til at være en accepteret og integreret del af det samlede sundhedsvæsen fremover.”
Den nye aftale kan dermed forsigtigt tolkes som en vej mod at opfylde de løfter, der blev givet dengang.
