Skip to main content

En tre år lang strid mellem Frederikssund Kommune og friplejeleverandøren Attendo A/S om betaling, ser nu ud til at være afsluttet.

En forkert beregningspraksis hos kommunen, som endte hos Konkurrencestyrelsen i 2022, gør, at Attendo A/S  nu har modtaget 3.391.303 kroner i efterbetaling for årene 2021-2024. 

Det bekræfter Attendo over for OPS-Indsigt.

Vi har tidligere beskrevet, hvordan Frederikssund Kommune har brugt de sidste måneder til at efterkomme Konkurrencerådets principielle afgørelse fra december 2024 og genberegne priserne på friplejeområdet i perioden 2021 – 2024.

Læs også: Konkurrencerådets påbud koster nu kommune millioner 

Regningen er nu betalt

Men en ting er at genberegne, noget andet er om pengene er ankommet til leverandøren i en sag, hvor begge parter ifølge vores oplysninger har været dybt uenige.

“Vi kan bekræfte, at Frederikssund Kommune har betalt det beløb, der er fastsat efter konkurrencerådets afgørelse i december 2024. Vi har haft en god dialog med kommunen gennem hele forløbet og er tilfreds med, at spørgsmålet nu er løst,” lyder det fra Linda Bengtsson, der er pressechef i Attendo.

Så langt så godt, men hvad så med fremtiden?

“Attendo og Frederikssund kommune har et fortsat positivt og konstruktivt forhold, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde i fremtiden,” er svaret fra Linda Bengtsson.

Der med skulle sagen være afsluttet og en principiel standard for beregninger af friplejetakster slået fast.

“Cherry picking” er ikke gangbar

Hos Frederikssund Kommune har Mie Andresen, der er direktør for Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed tidligere slået fast, at kommunen handlede i god tro.

Frederikssund Kommunes hidtidige praksis var at basere afregningspriserne på budgettet for et tilsvarende kommunalt plejehjem, Omsorgscenter Pedershave. Efterreguleringen skete således først to år senere, hvor eventuelle mer- eller mindreforbrug blev indregnet i afregningspriserne.

Her fastslog Konkurrencerådet, at Frederikssund Kommune skulle sikre, at reguleringen af friplejeboligleverandøren skete løbende. Der måtte altså ikke gå så lang tid, som der gjorde i Frederikssund Kommune.

Begrebet “Cherry picking” anvendes ikke i Konkurrencerådets afgørelse, men det ligger lidt i kortene, at den model ikke er gangbar.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind