Skip to main content

KOMMENTAR: Hvert år er der en række arrangementer som er væsentlige at opsøge når man beskæftiger sig med offentligt-privat samarbejde, men nogle af dem går under radaren.

Et af dem blev afviklet i denne uge og bærer den mundrette forkortelse RØST og er i al sin enkelhed regionernes pendant til KØF (Kommunaløkonomisk Forum). 

Regionernes Økonomi og Styringsseminar (RØST) er interessant, fordi regionerne har ansvaret for administrationen af mere end 150 milliarder af samfundets velfærdskroner, og så skal de stå i spidsen for sundhedsreformen.

Og ikke nok med det, aftalen om sundhedsreformen omtaler samarbejdet med kommunerne omkring 150 gange. Omtalen er noget mindre i forhold til private leverandører, som bl.a. nævnes som mulige leverandører til sundheds- og omsorgspladserne, som regionerne overtager fra kommunerne.

Det var derfor påfaldende, at der slet ikke var private leverandører til stede på regionernes årlige event og endnu mere interessant, at den kommunale repræsentation under diverse oplæg og debatter bestod af en enkelt borgmester.

Første gang kommunerne får indflydelse

Underbemandingen i forhold til kommunale deltagere er så meget desto mere interessant, fordi formanden for Danske Regioner Anders Kühnau netop nævnte fremtidens samarbejde med kommunerne.

“Sundhedsrådene er en vigtig nyskabelse, der giver kommuner og regioner gode rammer for at samarbejde om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne – og hvor kommunerne for første gang får direkte indflydelse på det samlede sundhedsvæsen,” sagde Anders Kühnau til de fremmødte, da han bød velkommen. 

Klik her for at vide mere om sundhedsråd

Nye sundhedsråd bliver centrale i sundhedsreform

17 sundhedsråd skal oprettes som en del af den nye sundhedsreform. 

  • Sundhedsrådene har til opgave at skabe et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne.
  • I rådene skal der sidde politikere valgt i regionerne og kommunerne. Der bliver i alt 249 medlemmer i sundhedsrådene, hvoraf 133 er regionale repræsentanter, mens de kommunale repræsentanter får 116 pladser.
  • I hvert af de 17 sundhedsråd er der således én repræsentant mere fra regionerne end fra kommunerne.
  • Sundhedsrådene forvalter regionernes sundhedsopgaver. Herunder politisk ansvar for strategi og planlægning af driften af sygehuse, lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor samt de sundhedsopgaver, som flyttes fra kommunerne.
  • Opgaverne er blandt andet inden for akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og dele af genoptræningen på avanceret niveau samt midlertidige ophold på nye regionale sundheds- og omsorgspladser.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

RØST er ikke et lukket fora, men tæt på, hvis man ikke som kommune eller privat leverandør presser på for at kunne deltage.

Kæmpe ledelsesopgave

Når det er sagt, så var RØST 2025 et enormt velgennemført og indholdsrigt seminar for de mere end 250 deltagere.

I år havde man sammensat et omfattende program, der spændte over økonomiske rammer, sundhedsreformen og behovet for eksekveret ledelse.

“Det lyder måske ligetil – men vi ved godt, at det er nu det hårde arbejde for alvor starter. Omstillingen af sundhedsvæsenet bliver en kæmpe ledelsesmæssig opgave,” lød det fra Anders Kühnau.

Professorer gav den gas

I løbet af dagen var der i følge Regional-Indsigt indbygget hele tre saltvandsindsprøjtninger fra forskellige professorer.

Professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet havde til opgave at opdatere deltagerne på udviklingen i økonomien, og om den måde økonomien udvikler sig på har konsekvenser for sundhed?

“Det har det!”

Fastslog han hurtigt i et forrygende oplæg, der trods det komplicerede stof godt kunne konkurrere med et stand- up-indslag.

Men på spørgsmålet om, hvor hårdt ramt dansk økonomi bliver af alle de ulyksaligheder, som vi hele tiden bliver bombarderet med, var professoren mere optimistisk.

“Svaret det er; –  ikke særligt meget – Det går fremragende i dansk økonomi. Faktisk har det aldrig gået bedre i dansk økonomi end det gør lige nu,” lød det fra Michael Svarer.

Så trods krig, klimakrise, Trumps trusler og øgede forsvarsudgifter, så er der fortsat rigeligt råderum til at sikre et sundhedsvæsen i topform, var budskabet.

Ingen busordning til lægerne

Tonen var en lidt anden, da professor Jakob Kjellberg fra VIVE kom for at tale om sundhedsvæsenets økonomi inden for de nye rammer, som bygger på sundhedsreformen.

Her tog han bl.a. fat på udfordringerne med at få læger ud i almen praksis uden for byzonerne og aflivede tanken om, at vi skal etablere særlige busordninger, hvor man kan køre lægerne frem og tilbage.

“Man har ikke et retskrav på, at der bliver slået en stilling op, der hvor man bor,” lød det fra Jakob Kjellberg.

Lægerne skal ganske enkelt rykkes som profession, for det er nu engang lettere at helbrede syge, der hvor de opholder sig ( i udkantsdanmark). Udsagn der gav anledning til flere diskussioner i de indlagte pauser.

Økonomisk omfordeling

Noget af det mere interessante i perspektiv, at offentligt privat samarbejde er, er at vi med sundhedsreformen får en omfordeling af den økonomiske vækst i sundhedsvæsnet, hvor 75 pct. skal gå til “det nærer” og 25 pct. til sygehusene. 

Og netop det nære er der, hvor aftalen om sundhedsreformen nævner, at regionerne kan indgå aftaler med private aktører ift. akutsygepleje, drift af omsorgspladser m.v.

Hvorvidt det så vil ske, afhænger af samarbejdet mellem regionerne og kommunerne i de nye 17 sundhedsråd og her kunne Regional-Indsigt på konferencen spore en vis usikkerhed ved hvordan det samarbejde kunne forløbe.

Du kan læse hele artiklen fra Regional-Indsigt, om det som blev sagt i pauserne, hvor bl.a. den konservative Helge Adam Møller fra Region Sjælland i plenum kom med en skarp udtalelse om regionspolitikerne og deres vane med at optræde sognerådspolitikere.

Læs artiklen her:  Danske Regioner: Det bliver en kæmpe ledelsesopgave  – Obs bag betalingsmur.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind