Skip to main content

Regeringen vil nedbringe 1000 årsværk i staten, men næsten uanset hvilke områder man har peget på, udløser det nogle absurde tilstande.

På ældreområdet var det de centrale ældreråd, der skulle spares væk, på sundhedsområdet var det Dansk Patientsikkerhedsdatabase og de såkaldte UTH-er. Det lykkedes ikke, for de pågældende ministre fandt på kreative løsninger.

I forsvaret vil regeringen nedlægge forsvarsministeriets interne revision, som forkortes FIR.

“Stillingerne i FIR nedlægges, og alle medarbejdere søges omplaceret i ledige stillinger ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), herunder i den nye enhed for compliance,” oplyser Forsvarsministeriet ifølge Altinget.

Den nye enhed for compliance kommer til at referere til ledelsen i FMI, en organisation der længe har været under beskydning.

Det er at bede om problemer

Det bekymrer professor i økonomistyring og forvaltningsrevision ved CBS, Peter Skærbæk.

“Det er en klar svækkelse i en situation, hvor man står og skal ekspandere Forsvaret,” siger han og peger på, at man har historiske erfaringer med elendige forretningsgange for indkøb og økonomistyring i Forsvaret, som er påpeget af Rigsrevisionen i flere omgange.

”Det er da at bede om problemer og udsætte sig for kritik på et senere tidspunkt”, konkluderer Peter Skærbæk.

Flere kritiske rapporter om FMI

Vi har tidligere beskrevet, at Forsvarsministeriet har udsendt hele 32 pressemeddelelser om fejl, mangler, forsømmelser eller kritiske forhold i Forsvaret siden Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022.

Her peger mindst 10 tilfælde mod FMI, som administrerer og indkøber for de ca. 20 milliarder kroner om året, der i runde tal svarere til to tredjedele af Forsvarets samlede budget, fremgår det af FMI’s hjemmeside.

I sommers modtog Forsvarsministeriet ifølge Jyllands Posten en rapport fra Deloitte, som peger på 15 problemfelter i FMI. Det starter med direktionen, som ifølge FMI’s egen hjemmeside består af 10 medlemmer med en generalløjtnant i spidsen.

Anbefalingen er her, at man bl.a. reducerer i antal direktører og møder.

Kommandørkaptajn Thomas Vestergaard, som er stedfortrædende formand i Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, mener, at Deloitte har fat i de udfordringer, som FMI har.

Senest har Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) modtaget endnu en ekstern rapport. Denne gang i den såkaldte Elbit-sag, hvor man konkluderer, at der både i Forsvarsministeriets departement og i FMI blev begået betydelige fejl i forbindelse med købet af artilleri fra den israelske våbenproducent Elbit.

Læs også: Forsvarsministeriet og dets Materiel- og Indkøbsstyrelse er igen i ilden

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind