Danske Erhverv tager i en ny rapport temperaturen på tre centrale velfærdsområder.
Den godt 35 sider lange rapport – Velfærden i tal 2024 – skaber systematisk og talmæssig indsigt i ældre-, social- og civilsamfundsområdet og sætter perspektiver på, hvordan det danske velfærdssamfund kan videreudvikles i samarbejde mellem offentlige og ikke-offentlige aktører.
Du kan hente hele den nye rapport her.
Man lægger i et af de indledende afsnit ikke fingrene i mellem i forhold til de udfordringer, vi står med på velfærdsområdet, hvor omkostninger på ældre- og socialområdet inden for de sidste fem år er steget med 10 pct. – Og der er ingen udsigt til, at de falder.
Samtidig kan vi imødese en aldrende befolkning, hvor vi frem mod 2050 kan forvente, at antallet af 80-årige vil stige med 92 pct. Hertil kommer at vi står med en truende mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvor vi i 2035 vil forventes at mangle omkring 14.500 social- og sundhedsmedarbejdere og 5.000 pædagoger.
Samarbejde mellem sektorer og optimering af ressourcer vil være afgørende for at sikre, at både offentlige og private løsninger kan opfylde fremtidens velfærdsbehov på et højt kvalitetsniveau.
Frit valg har ikke sat sig blandt de yngre
Men hvad tænker man i Dansk Erhverv, er det mest overraskende, når man kigger ind i de mange data, som organisationen har samlet i rapporten?
”Der er flere ting, der springer i øjnene, når jeg kigger ned over Velfærden i tal 2024. Det er slående, hvor lavt kendskabet er til fritvalgsordningen på hjemmehjælp og plejebolig blandt de kommende ældre,” siger branchedirektør Tony Bech.
Tallet er interessant for i 2022, næsten 20 år efter, at man indførte frit valg af hjemmehjælp kendte 40 pct. af de kommende ældre (60 – 69-årige) ikke til fritvalgsordningen på hjemmepleje, hvilket i 2024 er steget til 46 pct.
Men det bliver værre for i 2024 kan man også læse en stigning blandt de kommende ældre, så man nu er oppe på 59 pct. der ikke kender til fritvalgs ordningen på plejehjem.
”Det er omvendt opløftende at læse om potentialet for udbredelse af velfærdsteknologi,” siger Tony Bech med henvisning til, at Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at de kommende ældre er positivt stemt over for flere velfærdsteknologiske løsninger og tilbud.
Godt 80 pct. ville nemlig sige ja til velfærdsteknologi i form af intelligent pilleæske, sporingsteknologi og intelligent bolig.
Opgør med forsimplede budskaber
På socialområdet har Dansk Erhverv haft fokus på at etablere et mere nuanceret datagrundlag om stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
”Vi er nødt til at sætte fokus det rette sted, hvor udgifterne rent faktisk stiger og samtidig gøre op med forsimplede budskaber, der ofte ensidigt rettes mod private aktører. Derfor er der mange interessante tal i afsnittet om socialområdet,” lyder det fra Tony Bech.
Men hvis han alligevel skulle pege på et tal, der er særligt interessant i mængden af de mange data?
”Ikke-offentlige leverandører udgør 43 pct. af tilbuddene på det specialiserede social- og sundhedsområde. Det er et tydeligt fordelingstal, der viser, at velfærdsydelserne på socialområdet leveres i et samspil mellem offentlige og ikke-offentlige leverandører,” siger Tony Bech.
Antallet af frivillige falder
Dette års publikation slutter af med et fokus på en række fakta omkring de frivillige i civilsamfundet og deres virke på social- og sundhedsområdet.
”Det er tankevækkende tal, der vækker respekt for den enorme indsats, der hver dag ydes af frivillige danskere i samspil med stærke civilsamfundsorganisationer. Det er med til at kitte vores velfærdssamfund sammen og derfor skal vi skabe de bedste rammevilkår for deres indsatser,” siger Tony Bech.
I rapporten konstaterer man, at der i 2023 deltog næsten 250.000 frivillige på social- og sundhedsområdet, hvilket er et fald på lidt over 60.000 frivillige siden 2012.
Den sammen tendens gør sig gældende, hvis man ser på pengeværdien. I 2023 udgjorde pengeværdien af det frivillige arbejde på social- og sundhedsområdet 8,6 mia. kr. I 2012 var denne værdi på 12,7 mia. kr. Der har været et fald i pengeværdien fra 2012 til 2020, særligt omkring covid-19 pandemien, men siden 2021er værdien begyndt, at sige igen.