Udviklingen i samfundet går i de her år utrolig stærkt. Det gælder både i Danmark, EU, og ikke mindst globalt og geopolitisk, hvor trends og tendenser kommer i en hastighed, vi ikke før har set.
”Vi oplevede det under corona, da en stor del af verden, herunder Kina lukkede ned, og vi fx stod og manglede chips, værnemidler og testkits. Her måtte udbudsfolkene omstille sig på rekord tid,” siger advokat Malene Roose Bagh, der er partner hos advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten.
Vi har i anledning af årets udbudskonference, som i år afvikles d. 31. oktober 2024 på Copenhagen Marriott Hotel, sat hende og hendes kollega, erhvervsjuridisk rådgiver og partner, Malene Gry-Jensen stævne, for netop at tage temperaturen på, hvilke trends og tendenser de ser bevæge sig i Udbudsdanmark.
Læs også: Udbudsområdet – Pres fra ny jura og nye teknologier
Revision af direktivet vil fylde i 2025
”Kort fortalt så ser vi fire store tendenser eller udfordringer, som påvirker udbudsfolket. Det er den konkrete tilrettelæggelse af udbuddene, særligt i kombination med kravene om bæredygtighed og så har vi udfordringerne med cybersikkerhed og anvendelsen af AI ift. udbud, ” siger Malene Gry-Jensen.
” Samtidig kan vi ude i en horisont, der kommer stadig tættere på, se at udbudsdirektivet vil blive åbnet op mhp en revision,” fortæller Malene Roose Bagh.
De to udbudseksperter er begge enige om, at revisionen bliver en af de store ting, der vil påvirke arbejdet med udbud, og de forventer, at vi kommer til at høre meget mere til det, op til at Danmark får formandskabet for EU i anden halvdel af 2025.
Protektionisme vinder frem
”Du skal se det sådan, at der samtidig kommer fortsat mere og mere regulering uden om udbudsområdet, som virker ind i udbudsområdet. Det handler fx om ESG og NIS2, og det betyder,” siger Malene Gry-Jensen og fortsætter:
”At man i EU har måtte løfte blikket for lige at blive skarp, hvad der sker på andre områder end det rent udbudstekniske og indtænke den regulering på udbudsområdet, sådan som Ursula von der Leyen også har peget på.”
Samtidig med at man i EU ser behovet for en revision af udbudsdirektivet, så vinder de protektionistiske tanker også mere og mere frem ifølge de to eksperter. Bekymringen for at man kan blive afhængig af lande uden for EU, har sat sig efter corona, herunder også frygten for sikkerheden ved fx tredjelandes produkter og sikkerheden i forsyningskæderne.
Indkøbere slår sig på den udbudsmæssige virkelighed
I den lavpraktiske hverdag er der mange ordregivere, der ifølge Malene Gry-Jensen slår sig lidt på kravet om ”tilknytning til kontraktens genstand”. ”For ofte vil man rigtig gerne den grønne omstilling, men man kommer bare rigtigt hurtigt langt fra det man er i gang med at købe ind, og sådan som udbudsreglerne er i dag, er det noget af det, som gør det svært at få enderne til at nå sammen for indkøbsfolkene,” siger hun.
”Du må fx ikke stille krav om, at leverandørens medarbejdere spiser grønt i kantinen. Der er der indtil videre simpelthen grænser for, hvor langt man kan gå ad det spor,” supplerer Malene Roose Bagh.
Det kan med andre ord være svært for praktikerne i indkøbsafdelingerne at omsætte de politiske grønne krav, når der skal købes konkret ind i den udbudsmæssige virkelighed.
Hertil kommer prisen – fordi de grønne krav kan medvirke til en fordyrelse uden egentlig direkte funktionelle gevinster for indkøber for ”klima” koster.
Læs også: Forventningspresset, råderummet og væksten på indkøbsområdet
Indkøbsfolk skal ikke være spåmænd
Men hvorfor er det lige, at Malene og Malene ser de her trends og ikke peger på nogle andre.
”Det er egentligt ganske enkelt, tror jeg. Vi har hen over årene kunnet iagttage, at de trends der præger Udbudsdanmark, er en afspejling af det øvrige samfund, hvad enten det er corona, inflation, energikrise, klimakrav eller cybersikkerhed,” siger Malene Roose Bagh.
”Derfor vil de fire trends vi nævnte i begyndelsen sikkert blive reduceret eller suppleret med andre inden for en ikke så fjern fremtid. Tingene går bare hurtigere i dag end for fem år siden,” supplerer Malene Gry-Jensen.
Men hvad skal de så gøre i udbudsafdelingerne med henblik på at forebygge, at de bliver rendt over ende og ikke ender som vi lige mærkede det under corona, eller da krigen i Ukraine brød ud?
For de to udbudseksperter handler det om rettidig omhu. Indkøbsfolk skal ikke være spåmænd, men de skal være meget skarpe på de bevægelser, der er i samfundet også uden for det udbudstekniske, særligt når man tilrettelægger udbud, som jo ofte har kontraktlængder af nogen varighed.
