Udbud.dk samler de danske offentlige udbud ét sted, så leverandører har lettere adgang til opgaverne, men i perioden den 5. – 12. november er portalen lukket ned for oprettelse af nye annonceringer.
Det fremgår af et opslag på udbud.dk.
Meddelelsen er interessant, fordi alle statslige ordregivere er forpligtet til at offentliggøre deres indkøbsplaner på udbud.dk, og mange øvrige offentlige ordregivere vælger at gøre det.
Planen er at relancere udbud.dk i en ny, moderne og tidssvarende version, hvor du med Udbudsagenten kan gemme udbud og blive adviseret om nye udbud, der skal gøre det lettere for dig at følge med i udbud fra det offentlige.
Med moderniseringen af udbud.dk kan du søge i alle danske udbud under og over tærskelværdien, fremgår det af opslaget.
Digital opgradering
Du vil fremover møde, e-formularer, når du skal oprette udbud under tærskelværdien eller annoncere indkøbsplaner.
E-formularer er en ny standard, der skaber struktur i de udbudsbekendtgørelser, der offentliggøres på tværs af Europa og ved at bruge dem skal de medvirke til en genkendelighed og større brug af struktureret data, der lettere kan genanvendes senere i udbudsprocessen.
De nye e-formularer sætter så at sige struktur på indkøbsplaner, så de bliver lettere at finde og
Med det moderniserede udbud.dk skal du desuden kunne søge i danske udbud og indkøbsplaner, mens du er på farten. Udbud.dk bliver nemlig tilpasset mobilvisning, og du kan dermed holde dig opdateret og finde nye udbud, når du er væk fra kontoret.
Læs mere om relanceringen her