Klemt inde mellem en regeringsrokade, nyheden om tre nye ministerier og et finanslovsforslag masede en lille, men ikke uvæsentlig nyhed sig ind i mediefladen.
I det store samfundsperspektiv er nyheden ikke en avisbasker, og den fylder heller ikke meget i feltet for offentligt-privat samarbejde. Nyheden vedrører nemlig et meget lille marked, men ikke desto mindre er den central, fordi den illustrerer kommunernes jagt på besparelser og til nogen tider manglende indsigt i egne omkostninger.
Det drejer sig naturligvis om Frederiksberg Kommunes forsøg på, at reducerer administrationstilskuddet til private og selvejende dagtilbud på 0,3 pct. En budgetbesparelse på omkring en million kroner i en kommune med skatteindtægter på omkring 7,7 mia. kr. og et budget til kommunalservice på 4,7 mia. kr.
Flere kommuner har fulgt sagen
Der er flere interessante ting i denne sag, som vi på OPS-Indsigt kunne sende ud med et ekstra nyhedsbrev fredag.
For det første er Frederiksberg Kommune en af de to kommuner, der i forvejen betaler langt under det dagtilbudsbekendtgørelsen, har fastsat, så et ekstra hak nedad, det kunne godt få andre kommuner til at overveje noget lignende.
Grunden til at ikke flere kommuner er fulgt efter de to frontløbere mht at reducere i administrationstilskuddet er bl.a., at det ikke har været helt tydeligt, om det var lovligt og så handler det kommunalt set om småpenge.
Læs også: Aktør: Vi har behov for et ankenævn af hensyn til retssikkerheden
Sendte beregningerne ud i byen
For at håndtere den juridiske side af sagen har Frederiksberg haft et stort advokatselskab til at afdække de juridiske muligheder. Det er i og for sig ikke så spektakulært. Vi ser oftere og oftere kommuner købe sig til juridisk ekspertise, når de står med kritiske sager, hvor forældre og andre borgere kunne blive antændt.
Nej det ganske interessante er, at kommunen tilsyneladende ikke selv har kunnet udregne, hvor mange omkostninger kommunen egentlig har på at administrerer de kommunale dagtilbud. Juridisk set er det nemlig således, at de private og selvejende skal have et tilskud der svarer til et såkaldt langsigtet gennemsnit af kommunens udgifter til administrationstilskuddet.
Derfor har man så bedt et stort revisionsfirma stå for udregningen. Et resultat som kommunen fik i juni måned. Der ikke bare understøttede, at man kunne reducere i administrationsprocenten med 0,3 pct. Nej man kunne faktisk gå meget længere.
I et af scenarierne, som OPS-Indsigt har adgang til, kunne man nærmest halverer administrationsprocenten.
Herefter forelagde forvaltningen resultatet for de politiske fagudvalg langt inde i august, med en anbefaling om at reducerer administrationstillægget med 0,3 pct.
Intet krydstjek
Det er meget bemærkelsesværdigt, at i to måneder havde kommunens budgetfolk tilsyneladende ikke overvejet om, det ikke var lige lidt for optimistisk et resultat, som revisionsfirmaet havde udregnet. Var kommunen virkelig så effektiv?
Der var nemlig den finurlighed, at revisionsselskabet havde regnet forkert, det gjorde særligt en af de høringsberettigede parter kommunen opmærksom på, efter at politikerne havde nikket til besparelsesforslaget.
Læs også: Tendentiøs vinkling fra forvaltningen i sag om besparelser
Revisionsselskaber har siden erkendt at der var tale om en formelfejl, og det kan være hvad det være vil. I bakspejlet ser det ud til at kommunen på ingen måde krydstjekkede revisionsselskabet og det giver anledning til en del spørgsmål i markedet.
Efterfølgende har det vist sig, at de kommunale dagtilbud koster langt mere at administrere. Faktisk har en af de selvejende aktørerne forslået, at de overtager administrationen af de kommunale tilbud, så kommunen kan finde penge til de store besparelseskrav kommunen, står med.
Det kommer næppe til at ske. For ligesom når du bliver slået hjem i ludo, så må du erkende, at du har tabt. Derfor er tanken om besparelser på administrationstilskuddet, da også trukket ud af forvaltningens forslag til budgetreduktion af budget 2025. Men her på OPS-Indsigt vil vi op mod budgetvedtagelse, fortsat forfølge sagen.
En fløjlshandske om en jernhånd
SVM-regeringen gennemførte som nævnt en regeringsrokade og udbyggede samtidig regeringen, så man nu har det største ministerhold (25) nogensinde.
Et af de tre nye ministerier er et Samfunds- og Beredskabsministerium, som får venstrepolitikeren Torsten Schack Pedersen i spidsen som minister.
Ministeriet er ganske interessant, for det er ikke længesiden, at man kunne læse i Finans, at skulle Danmark pludselig befinde sig i en krisesituation, så vil man ifølge Beredskabsstyrelsens kontorchef, Johan Zilmer-Bülow i højere grad end tidligere inddrage den private sektor i løsningsarbejdet.
Læs også: Nyt ministerium skal hurtigt op i gear på underprioriteret område
Hvad er det så for et ministerium Torsten Schack Pedersen skal opbygge. Det er et efterspurgt ministerium blandt en række organisationer, der mere eller mindre fortæller, at det er gået alt for langsomt med at få den ide i regeringen.
Det skal nemlig være et ministerium, der på den ene side skal kunne opbygge og koordinerer på tværs af ministerielle ressortområder med en fløjlshandske, fordi der er mange spinatbede og på den anden side skal det indeholde en jernhånd af vilje, magt og personlig beslutningskraft hos ministeren, når krisen rammer, som i vinters, da en snestorm ramte Danmark 3. januar.
Superministerium eller westernkulisse?
Her opbyggede man på rekordtid en kø på over 30 kilometer, der strakte sig på E45 i Østjylland, hvor folk sad i over 18 timer med mangel på mad og med frygt for, at benzinen ville slippe op.
Flere beredskabsmæssige instanser som Østjyllands Politi, Beredskabsstyrelsen og Vejdirektoratet var involveret i aktionen, men efterfølgende hobede spørgsmålene sig op, for hvem havde ansvaret for de mange mennesker, der var fanget på E45, og hvorfor gik det så galt?
De enkelte beredskabssøjler anser egentlig sig selv for at være stærke og solide nok, men på tværs mangler der sammenhæng. Det er lidt som et sæt dominoklodser, hver klods står fint i sig selv, men vælter en opstår der hurtigt den berømte dominoeffekt, hvor ansvar og opgaver skubbes videre.
Med andre ord, hvis det nye ministerium ikke kan sætte sig igennem og råbe aktørerne op, så vælter ideen om et Samfunds- og Beredskabsministerium ligesom en kullise i en dårlig Western.
