Skip to main content

Kombit har fundet en leverandør til ca. det halve af den forventede kontraktsum.

I december 2023 offentliggjorde Kombit et udbud på ”Testing As A Service” (TaaS) på EU-Supply. Udbuddet havde en ifølge udbudsmaterialet en kontraktsum på 500 millioner kr. over en 10-årig periode.

Kombit har netop indgået en kontrakt om netop den opgave til en værdi på op til 270 miilloner kroner med Cognizant over de næste fire år med mulighed for forlængelse i op til 10 år. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Her kalder man det en hjemtagelse af testopgaven af de kommunale it-systemer, selvom man lige har indkøbt en leverandør til godt en kvart milliard, der skal stå for opgaven.

Adskiller udvikling og test

Indtil nu har det været sådan, at de leverandører, der har udviklet it-systemer for kommunerne, selv testet kvaliteten af de systemer kommunerne har købt via Kombit. Den model er nu fortid.

Den opgave vil Kombit selv være tættere på. Fremover bliver det derfor Kombit samt én uafhængig leverandør (Cognizant), der gennemtester og kvalitetssikre de kommunale it-løsninger i et fælles samarbejde.

Dermed adskiller Kombit udviklingsopgaver fra testopgaver, så der ved indkøb og videreudvikling af Kombits fælleskommunale it-løsninger vil indgå en udviklingsleverandør, som fokuserer på at skabe, kode og innovere, og et testteam bestående af folk fra Kombit og den nye testleverandør Cognizant.

”Med hjemtagelsen af kvalitetssikring og test får vi en mere proaktiv, standardiseret og ensartet tilgang til test på tværs af alle de it-løsninger, vi indkøber på vegne af kommunerne. Dermed kan vi i endnu højere grad sikre, at kommunerne får præcis de it-løsninger – og i den kvalitet – der er kravsat”, siger Heidi Kristoffersen, der er chef for Kvalitet & Test i Kombit.

Ikke i gang med at genopfinde hjulet

Samarbejdet med Cognizant, der er en verdens førende inden for TaaS betyder, at der allerede fra idemodningsfasen og gennem hele løsningernes livscyklus involveres kvalitets- og testspecialister. Cognizant kommer desuden til at være en aktiv medspiller under udarbejdelsen af kommende udbud og ved ændringsanmodninger i eksisterende løsninger.

”Samarbejdet med Cognizant bringer os op blandt frontløberne på testområdet i den offentlige sektor i Danmark, men det innovative samarbejde med Cognizant betyder ikke, at vi er i gang med at genopfinde hjulet. TaaS er en veletableret og effektiv tilgang og metode inden for test, som med stor succes er brugt i udlandet de seneste 20 år”, fortsætter Heidi Kristoffersen.

Fem leverandører prækvalificerede sig i udbudsprocessen, hvoraf fire endte med at give et endeligt tilbud.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind