Regeringen og KL opfandt ved økonomiforhandlingerne en såkaldt lånepulje, der skulle giver enkelte kommuner mulighed for at løfte sig ud af den ”kludremor” af begrænsninger, som de er viklet ind i forhold til kapacitetsudbygning på botilbudsområdet.
Puljen som slet ikke er en pulje af penge, men mere ligner en række låneoptioner på samlet set 1,5 milliarder kroner, har været utrolig populære i kommunerne, hvor 24 kommuner har søgt om penge fra puljen i 2025 og 2026. Ud af dem har 20 kommuner fået nøjagtigt det beløb, de søgte om.
Vi har i en anden artikel skrevet nærmere om modellen, som hos flere ikke-offentlige aktører har fået en del kritik for bl.a. at være absurd og konkurrenceforvridende.
Læs også: SejvejeDanmark: Staten favoriserer offentlige tilbud med puljeordning
Forventer ikke øget konkurrence
Men hvad kommer det til at betyde for markedet, hvis man spørger Danmarks største brancheorganisation for ikke-offentlige sociale tilbud (LOS), at der nu bliver bygget næsten 550 flere kommunale botilbudspladser, hen over de næste tre år?
“Ser man med udgangspunkt i Tranæs-rapporten på tilstrømningen til området, så viser den, at vi fra 2018 til 2021 har haft en stigning i borgere på 3 pct. Så de her ekstra boliger er jo ikke noget, der matcher den form for stigning,” siger Mads Roke, der direktør for LOS.
Han mener ikke, at denne udbygning kommer til at rykke det store og ser heller ikke ind i en voldsom øget konkurrence ud over det der allerede er på markedet.
Færre ressourcer på mursten
“Set i forhold til udviklingen i efterspørgslen er det fair nok, at kommunerne udbygger deres kapacitet på botilbudsområdet, men det er svært for selvejende og fonde at følge tilsvarende med. Af den simple grund, at de har svært ved at låne penge, siger Mads Roke og fortsætter;
“Jeg synes beslutningstagerne i stedet skulle kere sig om, hvad det er for en type kapacitet de vil have i Danmark. De ikke-offentlige leverer jo lidt bedre kvalitet end de offentlige, når vi vurderer kvalitet ud fra socialtilsynets målinger. Og så ærgrer det mig, at vi ikke er dygtigere til at lave forebyggende arbejde. Man kan jo bare forestille sig, hvad de her 1,5 mia. kr. til byggeri potentielt kunne få af effekt, hvis man havde valgt at bruge dem på forebyggelse,” lyder det.
Hans sigte er, at vi ved mere forebyggelse kunne ende med at bruge færre ressourcer på mursten og mere på mennesker.
Dialogen bekymrer
Mads Roke tager udmeldingerne om fordelingen af lånepuljen blandt kommunerne afslappet. Det lå for ham at se ligesom i kortene, da man besluttede sig for økonomiaftalen i 2023, men dialogen om puljen på de sociale medier bekymrer ham.
“Vi er i det her sammen og vi vil gerne samarbejde med kommunerne, derfor er jeg bekymret for, at der kan opstå en for stor splittelse mellem offentlige og ikke offentlige aktører, hvis vi ikke hver for sig anerkender, at vi har forskellige kompetencer og perspektiver, og derved kan komplimentere hinanden i vores hjælp til borgerne.” siger Mads Roke.
